Niels Frid-Nielsen: Kulturhusene i Danmark fylder 50, men har de overlevet dem selv?

En tredje ting er, at de fleste af kulturhusene er rykket ind i allerede eksisterende bygninger, hvilket afspejles i deres navne - for eksempel Tobakken, Godsbanen, Elværket og Klaverfabrikken.

Huset i København ligger i en ejendom, der blev bygget i 1700-tallet i den gamle middelalderby. Der findes ikke en særlig uddannelse til medarbejdere i kulturhuse, der derfor ofte består af ildsjæle, halvstuderede aktivister, akademikere og andet godtfolk.

Men kan kulturhusene noget, som hverken biblioteker, museer, teatre, spillesteder eller andre kulturinstitutioner ikke kan? Har de en selvstændig eksistensberettigelse? Hvor unikke er kulturhusene, når det kommer til stykket?

Institutioner vil også være i øjenhøjde
Lad os et øjeblik sammenligne kulturhuse med biblioteker. I kølvandet på digitaliseringen falder bestanden af fysiske bøger på landets biblioteker i disse år. Til gengæld kommer der flere lydbøger og fremfor alt flere aktiviteter i landets folkebiblioteker. Med en bred vifte af læseklubber, debatfora, podcast, musik, sang og dans nærmer biblioteket i det 21. århundrede sig det, man med en forslidt frase kunne kalde det moderne forsamlingshus.

Men dermed nærmer biblioteket sig også kulturhuset, al den stund man måske kunne kalde kulturhuset for det udflippede forsamlingshus. 

Man kan også sige, at mens bibliotekerne kommer ned fra det elitære elfenbenstårn, så er kulturhusene med deres skæve udgangspunkt netop i øjenhøjde med den kultur aktive del af befolkningen.

Ligesom bibliotekerne søger museer, teatre og andre kulturinstitutioner i disse år i retning af det moderne forsamlingshus ud fra en erkendelse af, at man må være i øjenhøjde med publikum eller dø.

I 50 år er fin- og lavkultur smeltet sammen i Huset i København, som også praktiserer en fin hverdags agtig tilgang til kulturlivet. Denne uhøjtidelige nede-på-jorden tilgang til kulturelle aktiviteter er til stor inspiration for kulturinstitutioner i hele landet, fordi den er en forudsætning for, at befolkningen oplever det enkelte hus som relevant.

Lov om kulturhuse efter corona-krisen
Biblioteker, museer, teatre og andre kulturinstitutioner har brug for den inspiration, der udgår fra kulturhusene. Men uden opbakning i lovgivningen risikerer kulturhusene ironisk nok at gå til. Hvis der opstår konkurrence om at være befolkningens foretrukne forsamlingshus, risikerer kulturhusene nemlig at blive mast af de mere etablerede kulturinstitutioner.

I stedet for konkurrence er der derfor brug for samarbejde mellem kulturhuse, biblioteker og andre kulturinstitutioner til glæde for det folkelige kulturliv i Danmark.

Med sin baggrund som borgmester i kulturbyen Roskilde, har kulturminister Joy Mogensen forudsætningerne for at forstå kulturhusenes rolle i det komplekse landkort over kulturdanmark.

Det vil derfor være en klog fødselsdagsgave at give kulturhusene i Danmark en lov, der sikrer dem eksistensberettigelse. Også selv om gaven først kan overrækkes på den anden side af corona-krisen.