Niels Frid-Nielsen: Kulturhusene i Danmark fylder 50, men har de overlevet dem selv?

DEBAT: Biblioteker, museer og teatre inspireres i disse år af kulturhusene. Men uden opbakning i lovgivningen risikerer kulturhusene ironisk nok at blive mast af de etablerede kulturinstitutioner i konkurrencen om at være befolkningens foretrukne forsamlingshus, skriver Niels Frid-Nielsen.

Af Niels Frid-Nielsen
Journalist og kulturkommentator

Festen er aflyst, når Huset i København onsdag den 1. april fylder 50.

Aflysningen skyldes selvfølgelig corona-krisen, men bag den indlysende årsag melder spørgsmålet sig, om kulturhusene i Danmark har overlevet sig selv i løbet af de første 50 år?

I hvert fald er der fortsat ingen lov, der sikrer husenes eksistensberettigelse. For kulturminister Joy Mogensen (S) ligner kulturhusene endnu et problem, der kan skrives på listen, der skal ses på, når corona-krisen er overstået.

Usynlige i den politiske debat
Da Husets Bogcafé åbnede i Magstræde 12 i det indre København, blev det begyndelsen til Danmarks første kulturhus. Siden åbnede jazzklubben Vognporten, Musikcaféen, Spisehuset, Biografen Luna, værtshuset Rosa Luxemburg og en mangfoldighed af andre aktiviteter i Huset i København, der inspirerede til tilsvarende huse i byer over hele landet.

Alligevel er kulturhusene ikke sikret en fortsat eksistens i form af en lov, sådan som biblioteker, museer, teatre og andre kulturinstitutioner er det. Kulturhusene er stadig ikke en velerhvervet rettighed. Måske derfor er de noget nær usynlige i den kulturpolitiske debat herhjemme. 

Men netop det lovløse, lidt skæve og ukonventionelle var helt fra begyndelsen en del af kulturhusenes særpræg og eksistensberettigelse. Huset i København blev skabt af unge blomsterbørn, provoer og aktivister, der krævede et sted at være i storbyen. Huset er et barn af de alternative bevægelser, der i historiebøgerne går under navnet Ungdomsoprøret og som i samme periode skabte fristaden Christiania og Thy-lejren.

I dag er ungdomsoprørerne om ikke gået i kloster, så i hvert fald på vej på pension.

Kulturhusene i Danmark praktiserer fortsat borgerinddragelse og åbenhed over for nye kulturelle strømninger, eller det man på nudansk forvaltningssprog kalder “bottom-up”-praksis. Mange af landets nuværende 80 kulturhuse er faktisk blevet til efter protester mod manglende muligheder for udfoldelse i lokalmiljøet.

Ingen klar definition af begrebet "kulturhus"
Med lovløsheden følger, at der ikke findes nogen fast definition på, hvad et kulturhus er for en størrelse. Ofte bruges betegnelsen “kulturhus” i flæng om lige fra spillesteder til multiarenaer.

I virkelighedens verden er kulturhusene en broget skare af kultur-, aktivitets-, medborger-, ungdoms- og kvarterhuse. Foreningen “Kulturhusene i Danmark” mener selv, at fællesnævneren består i, at kulturhusene “faciliterer borgernes egne kunstneriske og kulturelle initiativer og aktiviteter.” 

Fælles for kulturhusene er også, at de lever udelukkende af lokale, kommunale tilskud og selv må stå for en del af indtjeningen til drift, da statsstøtte fortsat er en by i Rusland.

En tredje ting er, at de fleste af kulturhusene er rykket ind i allerede eksisterende bygninger, hvilket afspejles i deres navne - for eksempel Tobakken, Godsbanen, Elværket og Klaverfabrikken.

Huset i København ligger i en ejendom, der blev bygget i 1700-tallet i den gamle middelalderby. Der findes ikke en særlig uddannelse til medarbejdere i kulturhuse, der derfor ofte består af ildsjæle, halvstuderede aktivister, akademikere og andet godtfolk.

Men kan kulturhusene noget, som hverken biblioteker, museer, teatre, spillesteder eller andre kulturinstitutioner ikke kan? Har de en selvstændig eksistensberettigelse? Hvor unikke er kulturhusene, når det kommer til stykket?

Institutioner vil også være i øjenhøjde
Lad os et øjeblik sammenligne kulturhuse med biblioteker. I kølvandet på digitaliseringen falder bestanden af fysiske bøger på landets biblioteker i disse år. Til gengæld kommer der flere lydbøger og fremfor alt flere aktiviteter i landets folkebiblioteker. Med en bred vifte af læseklubber, debatfora, podcast, musik, sang og dans nærmer biblioteket i det 21. århundrede sig det, man med en forslidt frase kunne kalde det moderne forsamlingshus.

Men dermed nærmer biblioteket sig også kulturhuset, al den stund man måske kunne kalde kulturhuset for det udflippede forsamlingshus. 

Man kan også sige, at mens bibliotekerne kommer ned fra det elitære elfenbenstårn, så er kulturhusene med deres skæve udgangspunkt netop i øjenhøjde med den kultur aktive del af befolkningen.

Ligesom bibliotekerne søger museer, teatre og andre kulturinstitutioner i disse år i retning af det moderne forsamlingshus ud fra en erkendelse af, at man må være i øjenhøjde med publikum eller dø.

I 50 år er fin- og lavkultur smeltet sammen i Huset i København, som også praktiserer en fin hverdags agtig tilgang til kulturlivet. Denne uhøjtidelige nede-på-jorden tilgang til kulturelle aktiviteter er til stor inspiration for kulturinstitutioner i hele landet, fordi den er en forudsætning for, at befolkningen oplever det enkelte hus som relevant.

Lov om kulturhuse efter corona-krisen
Biblioteker, museer, teatre og andre kulturinstitutioner har brug for den inspiration, der udgår fra kulturhusene. Men uden opbakning i lovgivningen risikerer kulturhusene ironisk nok at gå til. Hvis der opstår konkurrence om at være befolkningens foretrukne forsamlingshus, risikerer kulturhusene nemlig at blive mast af de mere etablerede kulturinstitutioner.

I stedet for konkurrence er der derfor brug for samarbejde mellem kulturhuse, biblioteker og andre kulturinstitutioner til glæde for det folkelige kulturliv i Danmark.

Med sin baggrund som borgmester i kulturbyen Roskilde, har kulturminister Joy Mogensen forudsætningerne for at forstå kulturhusenes rolle i det komplekse landkort over kulturdanmark.

Det vil derfor være en klog fødselsdagsgave at give kulturhusene i Danmark en lov, der sikrer dem eksistensberettigelse. Også selv om gaven først kan overrækkes på den anden side af corona-krisen.

Forrige artikel Kulturdirektør: Selvfølgelig søger vi kulturen i krisetider Kulturdirektør: Selvfølgelig søger vi kulturen i krisetider Næste artikel Dansk Erhverv: Kulturlivet fortjener et sikkerhedsnet Dansk Erhverv: Kulturlivet fortjener et sikkerhedsnet