Niels Frid-Nielsen: Litteraturens krise kan skabe et usundt miljø og true velfærdsdemokratiet

Det litterære miljø - læsere, forfattere, forlag og boghandlere - kom helskindet gennem covid-19. Da pandemien lukkede museer, teatre, biblioteker, biografer og spillesteder, hengav danskerne sig til fortællinger hjemme i privaten.

Det blev et gennembrud for lydbøger, ligesom mange hyggede sig med gammeldags papirbøger, eller for den sags skyld så sig mætte på Netflix.

De nuværende krisesignaler slår derfor desto hårdere i en bogbranche, der lige nu langt fra synes bæredygtig, endsige fremtidssikret.

Papirpriserne stiger markant. Også andre nødvendige produktionsomkostninger - som el og transport - stiger i kølvandet på krig og inflation. De stigende produktionsomkostninger tvinger forlag til at satse på stensikre bestsellere, indskrænke antallet af udgivelser eller simpelthen dreje nøglen om og lukke.

Færre titler betyder, at debutanter, forfattere af såkaldt smal litteratur (blandt andet lyrik og noveller) og oversættere af kvalitetslitteratur får sværere ved at leve af deres fag. For læserne betyder det, at adgangen til litterære oplevelser forringes.

Siden 2020 har lydbøger solgt rigtig godt i Danmark, men udviklingen har skabt ulighed. Vi har fået to slags forlag, nemlig de, der har ressourcer til at investere i lydbøger, og de, der ikke har råd til indlæsninger i professionelle lydstudier.  

Flere og flere fysiske boglader lukker i takt med, at det digitale salg af lydbøger går frem. Når kommunerne så ofte samler ressourcerne på hovedbibliotekerne på bekostning af de små filialer, så har vi en reel krise for det litterære kredsløb i Danmark. Man kan frygte, at store områder bliver uden aktiv litteraturformidling, hvis udviklingen får lov at gå sin skæve gang.

Konsekvensen kan hurtigt gå ud over fornyelsen og generationsskiftet i dansk litteratur, al den stund danske forfattere får sværere og sværere ved at finde forlæggere, der tør satse på dem. Men udviklingen er også en trussel mod velfærdsdemokratiet, hvor lige adgang til kultur jo er et adelsmærke.

Udviklingen kalder på en hånd fra samfundet, der kan sikre danske fortællinger et liv også i fremtidens internationaliserede samfund.

Udfordringerne skærper konkurrencen i bogbranchen. Vi har nogle få store forlag og en lang række mikroforlag, men kun få af de mellemstore forlag, der kitter branchen sammen.

Den skærpede konkurrence betyder utryghed. Forfattere er bange for at miste deres eksistensgrundlag, mens redaktører og andre ansatte på forlag frygter fyringer. Begge dele øger risikoen for usundt miljø, hvor krænkelser og magtmisbrug kan få fodfæste, som vi har set det i filmbranchen i USA.

Den skærpede konkurrence betyder utryghed. Forfattere er bange for at miste deres eksistensgrundlag, mens redaktører og andre ansatte på forlag frygter fyringer

Den undersøgelse, som Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere og Danske Forlag igangsatte i efteråret 2020 vedrørende uønsket seksuel opmærksomhed i kontaktfladen mellem forlag og forfatterstand, er desværre nok i dag forældet, fordi situationen er en anden i dag. 

De nye udviklingstendenser gør, at undersøgelsen i dag ikke sikrer en sund kultur i bogbranchen. Det vil derfor være en god ide, om man i forfatterforeningerne og forlæggerforeningen overvejede, om man med en ny, mere omfattende undersøgelse kan sikre ordnede forhold i bogbranchen også i fremtiden.

En sådan ny undersøgelse bør både omhandle fysiske og psykiske overgreb og ikke bare belyse relationer mellem forlag og forfattere, men også de interne forhold på forlagene.

Hvis forfattere og forlag på den måde bidrager til en sund litterær infrastruktur, kan man i bogbranchen med rimelighed til gengæld forvente, at et politisk flertal forstår, at tiden er inde til at man kulturpolitisk fremtidssikrer bogbranchen i Danmark. Tiden er inde til at give litteraturen en hånd.