Bliv abonnent
Annonce

Norstat nyt analyseinstitut for Altinget

18. januar 2015 kl. 18.05

Troværdighed er alt - ikke mindst i de mange meningsmålinger, der præger mediebilledet. Altinget har netop indgået et fast samarbejde med analyseinstituttet Norstat.

Fremover vil norskejede Norstat - i tæt samarbejde med Altingets redaktion - indsamle svar på en række politiske spørgsmål af aktuel og principiel karakter. 

Desuden har parterne aftalt et månedligt politisk indeks, der vil blive publiceret på Altinget i samklang med det faste, månedlige, kvalitetsvejede snit af alle meningsmålinger, det såkaldte Risbjerg-snit.

Jesper Platz"Det er en stor glæde for Norstat at være blevet valgt som leverandør af meningsmålinger og politiske indeks til Altinget. Norstat anser Altinget for en meget seriøs og troværdig partner, som behandler politiske emner og dagsordener professionelt og grundigt," siger adm. direktør i Norstat i Danmark, Jesper Platz og føjer til:

Fakta
Norstat regner sig som Europas førende leverandører af dataindsamling til professionelle brugere af markedsanalyse. I 2012 havde Norstat-koncernen en omsætning på over 250 millioner norske kroner. Selskabet er en specialiseret dataindsamler, som dækker alle metoder indenfor interviewbaseret dataindsamling. Norstat gennemfører mere end 5 millioner B2C og B2B interviews årligt. Norstat ejer et af de største internetpaneler i Nordeuropa med mere end 400.000 pre-rekrutterede respondenter.

Kilde: Norstat

"Dette harmonerer godt med Norstats ambition om at levere troværdige undersøgelser til professionelle brugere af markedsanalyser og opinionsmålinger. Vi er overbeviste om, at Altingets behandling og analyse af Norstats indsamlede data vil være til gavn for Altingets læsere."

Leverer rådata til branchen
Norstat er blandt fagfolk kendt som et af de mest solide og stabile institutter. Det ses bl.a. af, at Norstat gerne leverer rådata til kolleger i branchen.

Vi har i flere år kendt og fulgt Norstat og bliver ved med at støde på uvildige fagfolks udsagn om, at med Norstat får man tal af bedste kvalitet. 

Rasmus Nielsen, chefredaktør

På sin side hilser Altingets chefredaktør også samarbejdet velkomment:

"Vi har i flere år kendt og fulgt Norstat og bliver ved med at støde på uvildige fagfolks udsagn om, at med Norstat får man tal af bedste kvalitet. I takt med, at vores egne ambitioner øges - ligesom læserne forventer mere og mere af os - er det naturligt at træde at skridt op sammen med Norstat. At dette selskab, ligesom vi selv, er skandinavisk og familieejet, gør kun ægtepagten endnu mere rigtig," siger Rasmus Nielsen.

Altingets læsere vil første gang støde på Norstats målinger tirsdag 20. januar.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026