Notat: Sådan lægger regeringen op til at fordele 10 milliarder på finansloven

FINANSLOV: S vil rulle visse skattelettelser tilbage og bruge af råderummet for blandt andet at genoprette skattevæsenet og afskaffe sparekrav på uddannelser. Det viser et udkast til regeringens finanslovsprioriteter, hvor klima ikke er nævnt med et ord.

Der skal hentes penge ind på arveafgift for virksomheder, plastikafgift, skat på fri telefon og højere priser på cigaretter. Besparelserne på landets uddannelsesinstitutioner skal stoppes. Der skal bruges store beløb på genopretningen af skattevæsenet og en ny bevilling til politiet. Og så kan støttepartierne få indrømmelser for 1,8 milliarder kroner ved forhandlingsbordet.

Sådan kan regeringens udspil til næste års finanslov komme til at se ud i hovedtræk. Det viser et internt notat fra Finansministeriet, som Altinget er i besiddelse af.

Her fremgår det også, at regeringen næste år lægger op til at bruge cirka fire milliarder kroner fra det såkaldte råderum.

Notatet er dateret 5. september og er en ”foreløbig prioriteringsskitse”, der ikke er endeligt godkendt i regeringen. Det er udarbejdet af embedsværket på baggrund af et møde i regeringens magtfulde koordinationsudvalg i slutningen af august og indeholder justeringer i forhold til en tidligere udgave af skitsen, fremgår det af notatet.

På listen over de overordnede prioriteter bliver en række af Socialdemokratiets mærkesager under valgkampen ikke nævnt. Det gælder eksempelvis grøn omstilling og retten til tidlig pension. Heller ikke støttepartiernes fælles mærkesag om minimumsnormeringer i landets daginstitutioner er med i udkastet.

Der er heller ikke afsat penge til at afskaffe det årlige sparekrav på kulturområdet, som S ellers tidligere har været klar til, men siden har trukket i land på.

Støtteparti: Grøn omstilling skal med
Hos støttepartierne forventes især klima og daginstitutioner at stå højt på ønskelisten ved de kommende forhandlinger.

Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, vil ikke kommentere selve notatet, fordi det ikke er endeligt. Men han siger overordnet:

”Det vigtige for os er ikke, hvilke forberedende papirer regeringen arbejder med. Det vigtige for os er, at det ender med en aftale, som både sikrer de første skridt mod en grøn omstilling, der samtidig er socialt retfærdig, og som styrker velfærden, for eksempel med minimumsnormeringer.”

Regeringens to andre støttepartier Radikale og SF vil heller ikke udtale sig om socialdemokraternes prioriteter, før partierne ser et officielt udspil fra regeringen. Det ventes at komme i løbet af september inden Folketingets åbning 1. oktober.

Finansminister Nicolai Wammen (S) siger via sin særlige rådgiver, at han ikke vil kommentere et dokument, der ikke er politisk godkendt.

Venstre: Hvor er Arne og klimaindsatsen?
I det største oppositionsparti vil finansordfører Troels Lund Poulsen (V) gerne kommentere udkastet, som han kalder for ”en tynd kop te uden noget som helst af det, Socialdemokratiet talte om i valgkampen”.

”De eneste løfter, danskerne kommer til at mærke noget til, er skattestigningerne. Der er ikke noget om klimaindsatsen. Der er heller ikke sat penge af til Arne. Og slagnummeret fra valgkampen om at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker er endt med, at de vil nedsætte en taskforce. Come on,” siger Troels Lund Poulsen.

”Arne” er manden fra Socialdemokratiets kampagne om ret til tidlig pension for de mest nedslidte på arbejdsmarkedet. De andre partier i Folketinget har siden januar efterlyst et bud på en konkret model. Men S-regeringen har sagt, at man først vil udarbejde modellen efter overenskomstforhandlingerne i begyndelsen af det nye år.

Når det gælder løftet om de 1.000 sygeplejersker, vil regeringen ikke sætte slutdato på. Men i sidste uge landede en aftale med regionerne om 1,5 milliarder kroner ekstra til næste år, og sundhedsministeren siger, at det giver rum til at ansætte lidt mere personale allerede næste år.

Troels Lund Poulsen, er det ikke lidt tidligt at råbe løftebrud?

”Nej, det er faktisk lidt for sent. For S sagde allerede i januar, at man ville lave en model for tidlig pension. Sygeplejerskerne har de talt om i flere år. Og klima er overhovedet ikke en prioritet for regeringen, må man forstå. Det fylder ellers meget i forståelsespapiret,” siger han.

Venstre kan ellers godt se sig selv i mange af de ting, S-regeringen tilsyneladende lægger op til at bruge penge på: de ekstra penge til velfærd gennem økonomiaftalerne med kommuner og regioner, afskaffelse af omprioriteringsbidrag og penge til at lukke de huller, der vil opstå, hvis man ikke finder penge til skattevæsen og politi.

Men finansieringen kan V under ingen omstændigheder være med til, siger Troels Lund Poulsen. Han varsler, at Venstre selv vil fremlægge sit bud på en finanslov i oktober.

Ufinansierede udgifter for over 2 milliarder
Det er på forhånd forventet, at en af de store knaster i forhandlingerne om næste års finanslov bliver netop finansieringen. Det kan særligt blive svært at få Radikale til at enes med regeringen og ikke mindst SF og Enhedslisten om, hvor pengene til valgløfterne skal findes.

Nu lægger S-regeringen tilsyneladende op til, at man godt kan bruge flere penge, end man henter ind. I hvert fald er der på skitsen lagt op til, at 2,3 milliarder kroner skal udgøre en ”ufinansieret lempelse af finanspolitikken”.

Normalt poster staten ekstra penge ud i samfundet, hvis økonomien er på vej nedad, og der er brug for at booste forbruget for at få gang i hjulene. Men lige nu ser dansk økonomi stærk ud, og der meldes endda om mangel på arbejdskraft. Så er det fornuftigt af regeringen at lægge op til en såkaldt ekspansiv finanspolitik lige nu?

Man kan argumentere både for og imod, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen:

”Det er svært at sige, om det er klogt eller ej. Hvis den nedgang, vi ser i andre lande, også rammer Danmark, er det ikke en så dårlig idé. Men hvis vi fortsætter med høj vækst, kan det være farligt at stimulere økonomien,” siger professoren og tilføjer, at der aktuelt ingen tegn er på, at den danske økonomi er på vej ned i gear.

Bo Sandemann Rasmussen understreger, at de godt 2 milliarder kroner i ufinansierede tiltag er ”et beskedent beløb”.

”Det er retningen, der er interessant. Beløbet er en lille dråbe på omkring 0,2 procent af det offentliges samlede budget, så det er slet ikke det, der bliver afgørende for økonomien. Det tænder hverken den helt store brand eller hjælper det store, hvis økonomien bliver svækket,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Der skal være kage til alle støttepartier
Hvis man ser overordnet på udkastet til prioriteterne på finansloven, tegner der sig et billede af en S-regering, der lægger ud med at lukke huller. På den måde kan regeringen lave en slags bund under deres projekt og ende med at dele flere gaver ud på den sidste finanslov op til næste folketingsvalg.

Det vurderer Altingets politiske analytiker Esben Schjørring.

”Der ser ikke ud til at være lagt op til noget stort slagnummer. De vil lukke nogle huller på skat, politi og universiteter og rette op på nogle ting, de synes, den tidligere regering har gjort forkert. De dropper nogle besparelser og kan sige, at de henter pengene hos de rigeste, ” siger han.

”Hvis man havde regnet med, at der ville komme en kæmpe investering i velfærden fra første dag, Mette Frederiksen rykkede ind i regeringskontorerne, må man nok tro om. De store slagnumre fra valgkampen – tidlig pension og klima – ser ud til at være udskudt til næste år af forskellige grunde. Så der bliver trådt lidt vande,” siger Esben Schjørring.

Måske er der ikke optræk til store slagnumre på S-regeringens første udspil til finanslov, men der kan være et andet og vigtigere succeskriterium, vurderer han.

”Regeringen skal sørge for, at alle støttepartierne fra begyndelsen kan se, at de får noget ud af at være med. Der skal være kage til alle. De andre partier skal se, at der ikke er modstrid mellem egeninteresse og regeringens interesse. Så nu skal S og støttepartierne ind og fordele nogle trofæer og finde ud af, hvem der skal bære dem ud af forhandlingslokalet,” siger Esben Schjørring.

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2020
(Finansministeriet)

19/11
2019
18/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
8/11
2019
6/11
2019
6/11
2019
5/11
2019
30/10
2019
29/10
2019
29/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
23/10
2019
22/10
2019
31/10
2019
22/10
2019
22/10
2019
21/10
2019
11/10
2019
11/10
2019
10/10
2019
10/10
2019
9/10
2019
9/10
2019
8/10
2019
8/10
2019
4/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
27/9
2019
27/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
24/9
2019
19/9
2019
19/9
2019
18/9
2019
13/9
2019
12/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019

Forrige artikel Vestager kan blive superkommissær med ansvar for Europas digitale fremtid Vestager kan blive superkommissær med ansvar for Europas digitale fremtid Næste artikel Tidligere minister træder ind i DR's bestyrelse Tidligere minister træder ind i DR's bestyrelse