Morten Ogstrup Nielsen er ny projektleder i de fire genreorganisationer Rosa, JazzDanmark, Snyk og Tempi.
Det skriver Rosa, tidligere Dansk Rock Samråd, i en pressemeddelelse.
Morten Ogstrup Nielsen skal gennem dataindsamling og -behandling dokumentere musikkens resultater og betydning.
"Jeg ser det som et stort privilegie, at jeg får mulighed for at forene min datafaglige baggrund med min livslange passion for musik. Det var ikke en kombination jeg forestillede mig fandtes, men det giver så god mening, at den gør - særligt i regi af genreorganisationerne, hvor arbejdet med data og dokumentation kan bidrage til at styrke dansk musiks vilkår og forståelsen af, hvilken værdi musikken bidrager med," siger Morten Ogstrup Nielsen i pressemeddelelsen.
Den nyansatte projektleder har senest arbejdet som dataproduktchef hos UdbudsVagten. Han har også erfaring fra musikbranchen, blandt andet som booker.
Musikbranchen har været hårdt ramt af coronakrisen. Der blev blandt andet sat en stopper for livekoncerter - et område, der i 2019 stod for 63 procent af branchens omsætning. Det viser rapporten Dansk musikomsætning 2019.
Med ansættelsen af Morten Ogstrup Nielsen vil de fire genreorganisationer netop sætte fokus på musikkens værdi og betydning.
Snyk repræsenterer ny, eksperimenterende musik, lydkunst og klassisk musik, mens Tempi beskæftiger sig med musikkens tradition og rødder.
Artiklen var skrevet af
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Danske Medier: Her er tre tiltag, der kan sikre medier og kulturlivet mod at blive udnyttet af kunstig intelligens
- København finder penge til gratis teater for børn



















