Tommy Ahlers
Mette Lis AndersenNye medlemmer af KADK styrker akademiets grønne dagsorden
Per 1. februar indtræder Lone Feifer og Ditte Lysgaard Vind som medlemmer af KADK’s bestyrelse. Det skriver KADK i en pressemeddelelse.
Lone Feifer er direktør for bæredygtighed og arkitektur i Velux og er uddannet arktiet fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Ditte Lysgaard Vind har en ledende stilling i konsulentfirmaet Lendager TCW og har blandt andet været med til i 2016 at starte Netværk for Cirkulær Økonomi i Danmark. Hun er uddannet i politisk ledelse og kommunikation på CBS og har specialiseret sig i bæredygtig ledelse.
Bestyrelsens formand, Mette Lis Andersen, ser frem til samarbejdet:
"De kommer begge med solide kompetencer, der matcher vores behov for at være i front med samfundsudviklingen og ikke mindst den bæredygtige dagsorden. Tilsammen tilfører de viden om den aktuelle udvikling inden for arkitektur og design, cirkulær økonomi og indsigt fra fondsverdenens indsats for samfundsaktuelle problemstillinger. Erfaringer, der vil bidrage og understøtte KADK’s arbejde med FN’s verdensmål og bestyrelsens aktuelle drøftelser af den fremadrettede vision og strategi for uddannelserne på KADK. Jeg glæder mig til at byde vores nye bestyrelsesmedlemmer velkommen til arbejdet," siger Mette Lis Andersen.
Det er uddannelses- og forskningsministeren, der udpeger medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsens formand, Mette Lis Andersen, og næstformand, Jesper Stub Johnsen, har desuden fået forlænget deres periode.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Flertallet bag koranloven forsvandt på valgnatten. Men nu vil SF alligevel holde hånden under den
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt


















