
Otte skønlitterære forfattere er udvalgt til Velux Fondens writers-in-residence-program 'Litteratur og humanvidenskab i dialog' og flytter i de kommende to år ind på fem danske universiteter.
Det skriver Velux Fonden på deres hjemmeside.
Programmet skal give forfatterne mulighed for at lade sig inspirere af forskere og studerende, samtidig med at de bringer litteraturens perspektiv ind i universitetsmiljøet.
”Jeg ser frem til at blive udfordret i min tænkning,” siger forfatter Liv Duvå, der hen over de næste to år skal arbejde på andet bind i sin velfærdstrilogi på Roskilde Universitet.
Velux Fonden håber, at programmet vil skabe nye ideer og gennembrud, når litteraturen møder humanistisk forskning.
”Litteraturen har en fantastisk evne til at beskrive og forme vores liv, identitet og samfund i den demokratiske samtale, og vi glæder os til at se, hvad der kommer ud af forfatternes ophold på universiteterne,” siger Henrik Tronier, vicedirektør med ansvar for forskningsstrategiske indsatser i fonden.
Et nordisk panel af forfattere og forskere har udvalgt de otte forfattere blandt de indsendte ansøgninger. Forfatterne modtager også en bevilling på 210.000 kroner per år i to år.
De otte forfattere er:
- Andreas Vermehren Holm
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet - Anna Rieder
Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet - Ditte Holm Bro
Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet - Fine Gråbøl
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet - Ingrid Nymo
Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet - Liv Duvå
Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet - Rakel Haslund-Gjerrild
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet - Sidsel Ana Welden Gajardo
Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham




















