Prins Henrik har været til Folketingets åbning for sidste gang

Prins Henrik har deltaget i Folketingets åbning den første tirsdag i oktober for sidste gang.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kongehuset efter dronning Margrethes nytårstale, hvor hun overraskende oplyste, at Prinsgemalen "går på pension".
Pressemeddelelsen fra hofmarskal Michael Ehrenreich oplyser, at Prins Henrik fortsat vil deltage i mange gøremål inden for kunst og kultur, ligesom han bevarer hovedparten af sine protektioner og æreshverv.
Kongehuset vil bevare sit samlede aktivitetsniveau og forventer derfor ikke, at statsstøtten sættes ned, fordi et medlem lader sig pensionere. Det er der heller ikke udsigt til, bekræfter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til aften.
Dokumentation: Pressemeddelelsen
"Som meddelt i Hendes Majestæt Dronningens nytårstale har Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen besluttet at gå på pension med virkning fra 1. januar 2016 efter mere end 40 års virke for Danmark og danske interesser.
Hans Kongelige Højhed vil ”drosle ned”. Det indebærer, at Prinsgemalen fremover ikke deltager i en række officielle arrangementer og begivenheder, bl.a. nytårskure, Folketingets åbning, ambassadørmodtagelser og statsbesøg i udlandet.
Derimod vil Prinsgemalen fortsat deltage i andre arrangementer af officiel karakter, herunder nytårstaflet og forskellige begivenheder, der finder sted, hvor Regentparret har residens.
Hans Kongelige Højhed beholder hovedparten af sine protektioner og æreshverv, og Prinsgemalen vil som hidtil deltage i en bred vifte af gøremål, bl.a. indenfor kunst og kultur.
Beslutningen ventes ikke at få konsekvenser for Kongehusets samlede aktivitetsniveau. De berørte opgaver vil blive løst af Hendes Majestæt Dronningen eller øvrige medlemmer af den kongelige familie. Derfor lægges der ikke op til ændringer i den samlede statsydelse til Kongehuset.
Langt hovedparten af Prinsgemalens andel af statsydelsen går til Kongehusets faste omkostninger, herunder drift af bygninger, personale og administration. Dette vil også være tilfældet fremover. Udløser beslutningen yderligere udgifter, vil de blive dækket af Kongehuset.
Prinsgemalen glæder sig til at få mere tid til at beskæftige sig med kunst, litteratur og musik – områder, der alle står Prinsgemalens hjerte nær."
Indsigt
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
Cathrine Widunok Wichmand37 årI dag
Partner, Podland, blogger, fhv. radiovært, P3

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles

















