
Martin Geertsen lander en stilling som public affairs-rådgiver på sundhedsområdet hos Primetime, et af landets største kommunikationsbureauer.
Det oplyser Primetime i en pressemeddelelse.
Regionsrådspolitikeren tager derfor afsked med sit hverv i regionsrådet og trækker sig som folketingskandidat for Venstre.
"Jeg har haft nogle fantastiske år som politiker, men nu ser jeg frem til at
fokusere på min nye spændende tilværelse. Det betyder samtidig, at jeg lukker
døren til min rolle som folkevalgt," udtaler han.
Ansættelsen er et led i en større satsning på sundhedsområdet hos Primetime. Her skal Martin Geertsen blandt andet bringe sin erfaring fra sin tid som Venstres sundhedsordfører i spil.
"Jeg ser meget frem til via min erfaring og mit netværk at yde mit bidrag til at bygge bro mellem de mange aktører på sundhedsområdet og den politiske beslutningsproces. Der er masser at tage fat på for eksempel i forhold til at skabe bedre forhold for mennesker med kroniske lidelser, kræftområdet, personlig medicin, arbejdskraftbesparende teknologi, samarbejdet mellem offentlige og private behandlingssteder og meget andet," uddyber han.
Martin Geertsen har været medlem af regionsrådet for Venstre siden 2014, han har siddet i Folketinget af to omgange og er tidligere borgmester for kultur- og fritidsområdet i Københavns Kommune.
Han starter i den nye stilling 1. marts.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles



















