R-kandidat: Et smallere DR gør os dummere
DEBAT: Hvis DR i fremtiden kun skal fokusere på det indhold, der ikke kan overleve på et frit marked, så er DR dødsdømt og vil for alvor blive skydeskive for populistiske kulturpolitiske skyts fra Christiansborg, skriver Jeppe Fransson (R), folketingskandidat.
Kirsten Ida Enemark
RedaktionsassistentAf Jeppe Fransson (R)
Folketingskandidat, Københavns Storkreds
I Italien gjorde man noget interessant, da Islamisk Stats terror bølgede over Europa i 2016. Man valgte blandt andet at bekæmpe terroren med kultur.
Pointen var, at jo mere terroristerne forsøgte at ødelægge Italiens sammenhængskraft, desto mere skulle staten investere i kultur for borgerne.
Konkret får alle italienere, der fylder 18 år, 500 euro til at købe kultur for. Jeg skal ikke kunne vurdere, om det konkrete forslag er godt. Jeg havde nok investeret pengene i selve kulturen.
Men pointen bag tiltaget er klart. En stærkere kulturel forankring hos borgerne er med til at sikre sammenhængskraften og samtidig danne os som samfundsborgere.
I Danmark vælger vi at gå en anden vej. Desværre.
Min frygt ved at indskrænke public service-begrebet er, at det kun bliver de mest privilegerede grupper, der kommer til at benytte sig af for eksempel DR’s indhold.
Jeppe Fransson (R)
Folketingskandidat, Københavns Storkreds
Regeringen har, med kulturminister Mette Bock i spidsen, valgt at køre grønhøsteren hen over Danmarks Radio og public service-begrebet generelt. Tidligere har public service, i DR-regi, været bredt favnende og har rummet både X-Factor på DR1 og Kunstquizzen på DRK.
Det sikrede, at alle danskere følte, at de fik noget ud af deres licenskroner.
I fremtiden vil det nok stadig være DR’s forpligtelse at skabe et mangfoldigt udvalg af indhold. Problemet er bare, at den smalle public service-tolkning, som regeringen lægger op til, skal trækkes nedover DR, ikke vil skabe et mangfoldigt udvalg af indhold.
Tværtimod. For et smallere DR betyder også, at de skal have færre tilbud. For eksempel har regeringen konkret peget på, at DR skal have færre kanaler.
Det vil sandsynligvis få den konsekvens, at de danskere, der før så en af de kanaler, der nu skal skæres væk, vil søge mod andre tilbud, der måske ikke er hos DR. Dermed bliver målgruppen mindre og mere elitær.
Hvis DR i fremtiden kun skal fokusere på det indhold, der ikke kan overleve på et frit marked, så er DR dødsdømt og vil for alvor blive skydeskive for populistiske kulturpolitiske skyts fra Christiansborg.
Smal public service skal holdes oppe af den brede public service
Medieforskerne Kim Andersen og Morten Skovsgaard fra Syddansk Universitet og Rasmus Tue Pedersen fra CBS kunne 20. januar præsentere nogle virkelig interessante tal i Politiken, der med al tydelighed underbygger påstanden om, at den brede public service, såsom X-Factor, holder den smalle public service – altså indhold, der ikke kan klare sig på markedsvilkår – oppe.
Medieforskerne præsenterede os således for, at TV Avisen faktisk har 80 procent højere seertal, når der er X-Factor end ellers.
Nyhedsformidling giver danskerne et bedre indblik i det samfund, de er en del af. Det øger deres demokratiforståelse og lyst til at engagere sig i den demokratiske samtale. Den brede public service, i det her tilfælde X-Factor, er altså med til at øge dannelsen i vores samfund.
Public service må ikke kun blive for eliten
Min frygt ved at indskrænke public service-begrebet er, at det kun bliver de mest privilegerede grupper, der kommer til at benytte sig af for eksempel DR’s indhold.
Grupper i samfundet, der allerede orienterer sig og er politisk engagerede. Det kombineret med, at licensen nu skal betales over skatten.
Pludselig bliver public service ikke for alle, men betalt af alle. Det er en underlig vej at gå kulturpolitisk i en tid, hvor fake news er en trussel på linje med global opvarmning og terrorisme. Vi har brug for troværdigt indhold i vores hverdag.
Hvis vi ikke sikrer, at public service også gerne må have brede målgrupper og/eller være ekstremt underholdende tv-programmer, så risikerer vi at gøre os dummere som befolkning, fordi vi dermed risikerer at misse den smalle public service.
Kultur og oplysning skal ikke gemmes væk, men gives aktivt til danskerne. Det er politikernes opgave at sætte rammerne, så danskerne kan tage for sig af retterne.