Debat

Rådmand: Kulturindsatser er afgørende i landets ghettoområder

DEBAT: Ambitiøse mål for kulturen i landets ghettoområder er vigtige, for at vi i fællesskab lykkes med at ændre områderne, skriver Jane Jegind (V), by- og kulturrådmand i Odense Kommune.

Et aktivt kulturliv udgør en vigtig brik i at ændre Vollsmose, fordi det er med til at forme os som mennesker og rodfæste demokratiet, mener Jane Jegind (V), rådmand Odense.
Et aktivt kulturliv udgør en vigtig brik i at ændre Vollsmose, fordi det er med til at forme os som mennesker og rodfæste demokratiet, mener Jane Jegind (V), rådmand Odense.Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix
Nikolai Evereth Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jane Jegind (V)
By- og kulturrådmand, Odense Kommune 

Vi har 25 ghetto-områder i Danmark – og det er 25 for mange.

Det burde aldrig været kommet så vidt, men nu står vi med udfordringerne. Der er brug for helt grundlæggende forandringer – både fysiske og mentale.

Det sidste er afgørende, fysiske ændringer og nye bygninger og asfalt gør det ikke alene.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Kulturen, fritidslivet, bibliotekerne og de forpligtende fællesskaber er en afgørende del i at lykkes med at opløse ghettoer.

Det er afgørende, der også sker en mental transformation – og her er kulturen et helt centralt værktøj for at ændre ghettoer til at være anerkendte og positive bydele i landets store byer.

Kulturen i det hele taget flytter grænser, giver os ny indsigt og forståelse, skaber tilhørsforhold og rod. Alle de aspekter hører til fundamentet for vores fælles Danmark, og de skal også være fundamentet, hvor ghettoerne stod.

Jane Jegind
By- og kulturrådmand, Odense Kommune 

Kultur som en del af hverdagen i ghettoerne 
I 2016 udgav det britiske Arts & Humanities Research Council en rapport ved navn "Understanding the value of arts & culture", hvor de kigger nærmere på betydningen af kunst og kultur for et samfund.

I rapporten bliver der nævnt en klar sammenhæng mellem deltagelse i kunst- og kulturaktiviteter og borgernes egen vurdering af deres velbefindende.

Kulturen giver os simpelthen oplevelsen af et bedre liv, selv når der er korrigeret for sociale, økonomiske og livsstilsfaktorer.

I en lignende skotsk undersøgelse fra 2011 bliver det konstateret, at folk, som deltog i kulturelle begivenheder, var langt mere tilbøjelige til at vurdere deres liv som tilfredsstillende end dem, som ikke deltog.

Det bliver altså afgørende for den mentale forandring, som kampen mod ghettoerne også skal være, at vi får gjort fritid, kultur og forpligtende fællesskaber til en del af hverdagen.

Uanstændigt at vi har ladet ghettoområder vokse
Her har landets kommuner selvfølgelig en afgørende rolle. Vi har fået en pose med nye værktøjer af regeringen, som betyder, at vi kan angribe ghettoproblematikken på en helt nye måde.

Og den skal angribes, for det er altså ikke uden grund, at et område kommer på ghettolisten.

Her er nogle af kriterierne:

  • Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent (gennemsnit for de seneste 2 år).
  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 procent.
  • Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 procent af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).

Det er uanstændigt, at vi har ladet ghetto-områder vokse frem i landets store byer.

Men det er ikke alene uanstændigt; det er også et svigt over for de børn og unge, der vokser op i de områder – de er alene i kraft af deres bopæl ringere stillet fra en start.

Her bliver vi som politikere nødt til at tage ansvar og turde handle langt mere gennemgribende end i de sidste 20-30 år.

Den sidste Vollsmoseplan
I Odense har vi vist viljen til netop det – i september vedtog et enigt byråd "Den sidste Vollsmoseplan".

Den hedder "den sidste", fordi der har været adskillige større planer igennem årtier; planer, der dog ikke grundlæggende har taget fat om problemstillingerne, men alene behandlet symptomer.

Denne gang er det problemstillingerne, der grundlæggende skal løses, en gang for alle.

Offentligheden har mest bidt mærke i nedrivningsplanerne. Vollsmose skal åbnes op, og der skal skabes plads til en anden infrastruktur og til private investorer.

Det betyder, at vi vil nedrive mindst 1.000 almene boliger i området, men planen rummer mere end det.

Nedrivningerne er ikke nok, børn- og ungetiltagene er ikke nok, sundhedsindsatsen er ikke nok.

Men de udgør hver især en vigtig brik i det samlede puslespil – det gør et aktivt fritids- og kulturliv i bydelen også.

Kulturen og fritidslivet er nemlig med til at forme os som mennesker, skabe dybere forståelser og rodfæste demokrati og fællesskab.

Kulturindsatser afgørende for ændring af ghettoer
Jeg tror, at mange kan følge mig, når jeg siger, at fritids- og kulturlivet er en grundsten i vores velfungerende demokratiske Danmark.

Vi har et rigt foreningsliv, hvor folk kan mødes i forpligtende fællesskaber, og det giver mening – i hverdagen og i selve livet.

Ligesom vores biblioteker er afgørende for at øge indsigten, forståelsen og gøre os klogere på os selv og hinanden.

Kulturen i det hele taget flytter grænser, giver os ny indsigt og forståelse, skaber tilhørsforhold og rod.

Alle de aspekter hører til fundamentet for vores fælles Danmark, og de skal også være fundamentet, hvor ghettoerne stod.

På samme måde, som vi har ambitiøse mål for ghettoerne, skal vi derfor have ambitiøse mål for fritids- og kulturdelen.

Netop de indsatser ser jeg som afgørende for, at vi i fællesskab lykkes med at ændre landets ghettoområder.

Vollsmose skal være en attraktiv bydel 
I Odense har vi sat os det mål, at beboerne i Vollsmose skal have samme deltagelsesfrekvens i forpligtende åbne forenings- og fritidsaktiviteter – og samme andel af frivillige som resten af Odense.

Ligeledes skal Vollsmose være en stolt bydel med et aktivt fritids- og kulturliv, som man har lyst til at besøge eller flytte til, og der skal være aktiviteter, som alle byens borgere har lyst til at benytte – ligesom beboerne i Vollsmose skal have lyst til at bruge resten af byens muligheder for sport, kultur og foreningsliv.

Når vi er aktive i en forening, deler vi noget med andre.

Det kan være sejre og nederlag, det kan være kulturoplevelser, det kan være fællesspisning – det er ikke så vigtigt.

Det er derimod vigtigt, at vi forpligter os over for andre, at vi skaber grundlag for at udvide vores egen forståelse og synsvinkler, at vi helt ind i vores inderste forstår meningen med demokrati, ytringsfrihed, ligestilling – de grundbegreber, vores samfund hviler grundliggende på.

At vi er sammen om noget, gør os klogere på os selv og hinanden.

Det skaber grundlag for noget større.

I kampen mod ghettoerne er det også vigtigt, at vi lader os inspirere af hinanden, og jeg ser meget frem til at lade mig inspirere af gode idéer fra resten af landet.

Derfor vil jeg i mit næste indlæg give eksempler på tiltag og aktiviteter i Vollsmose, som vi allerede har – eller vil – sætte i gang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jane Jegind

Chef for erhverv-, kultur- og turisme, Langeland Kommune
cand.negot. (Syddansk Uni. 2000)

0:000:00