Radikale vil lade EU's budget vokse og droppe dansk skepsis mod fælles gæld: "Statsministeren rykker sig"

Europa skal stå stærkere i egen ret, og derfor er brug for massive investeringer i den grønne omstilling og den europæiske forsvarsindustri, lyder det fra Radikales spidskandidat, Sigrid Friis. Hun opfordrer til, at regeringen lytter til den franske præsident Macron og dropper modviljen mod fælles EU-gæld.

"Vi skal investere i Europa og lade budgettet vokse," siger Sigrid Fris, der er spidskandidat for Radikale ved EU-valget.
"Vi skal investere i Europa og lade budgettet vokse," siger Sigrid Fris, der er spidskandidat for Radikale ved EU-valget.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

EU's problemer tårner sig op i horisonten, og derfor er de danske politikere nødt til at droppe fortidens berøringsangst og tage et hårdt opgør med centrale tabuer i den danske EU–politik.

Det mener i hvert fald Sigrid Friis, der er spidskandidat for Radikale ved Europa–Parlamentsvalget 9. juni.

I et interview med Altinget slår hun blandt andet til lyd for, at EU’s budget får sig en kæmpe saltvandsindsprøjtning.

Det indebærer, at også danske skatteborgere – ifølge Radikale – skal berede sig på at sende endnu flere millioner til den fælles kasse i Bruxelles, når det næste syvårige budget skal forhandles på plads i Parlamentets næste valgperiode.

Vi skal investere i Europa og lade budgettet vokse

Sigrid Friis (R)
Spidskandidat ved EU-valget

"Vi skal skabe et Europa, der kan løse større opgaver og stå stærkere i egen ret. Vi står overfor en klimakrise, en krig i Ukraine, et Kina, der buldrer derudad, og et USA, der i fremtiden kommer til at vende blikket væk fra Europa i forsvars- og sikkerhedspolitikken," siger Sigrid Friis og fortsætter:

"Derfor er jeg ikke bange for at sige, at vi skal investere i Europa og lade budgettet vokse".

Sigrid Friis foreslår også, at den danske regering kaster sig helhjertet ind i kampen for en ny EU–traktat samt en genoptagelse af corona–krisens nybrud, hvor medlemslandene stiftede fælles gæld i forsøget på at sætte fut under kontinentets økonomiske kedler.

Læs også

Mit hjerte banker for Europa

Den 29–årige kandidat har netop været til paneldebat på scenen ved Green Power Denmarks topmøde i K.B–Hallen i København, da Altinget møder hende til interview.

I foyeren og på balkonen, hvor der kan hentes kaffe og slik, er der fyldt med grønne politikere, lobbyister og journalister, der mingler på kryds og tværs.

Inden Sigrid Friis sætter sig til rette ved bordet, støder hun ind i brødrene Morten og Rasmus Helveg–Petersen.

Hvis det går, som hun håber, skal hun overtage den radikale plads i Bruxelles fra storebroren Morten.

Det bliver i så fald på bekostning af lillebroren Rasmus, som hun slog i et direkte kampvalg, da medlemmerne i september valgte hende som frontfigur for partiets EU–valgkamp.

Rasmus Helveg–Petersen samler hænderne foran brystet, nikker og ønsker hende "god valgkamp".

Hun takker ham, sætter sig og tager en tår af den kaffe, som hendes rådgiver har bragt hende.

Hendes negle er lakeret med den radikale magenta–farve. Den ene ringfinger er prydet med gule EU–stjerner på blå baggrund.

Sigrid Friis tvivler ikke på, at danskerne ønsker sig et
Sigrid Friis tvivler ikke på, at danskerne ønsker sig et "stærkere Europa". Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hun siger, at der er "sindssygt meget på spil" for både hende selv og hendes parti, der fortsat kæmper med at finde kampformen efter de seneste års kriser.

"Jeg repræsenterer vores nye generationsprojekt. Det er også derfor, man har valgt at sætte mig i spidsen for partiet i den her valgkamp," lyder det fra Sigrid Friis.

Den tidligere formand for partiets ungdomsorganisation fortæller, at hun i årenes løb har fået indtil flere opfordringer til at stille op til både byråd og Folketinget.

"Men mit hjerte banker for Europa, og derfor er jeg meget taknemmelig for den her mulighed," siger hun.

Læs også

Regeringen skal droppe modviljen

De stærke følelser er blevet omsat til et politisk program. Plan B, hedder det.

Formålet er at vise vejen mod et "mere grønt, frit og sikkert Europa", der er præget af Putins krig i Ukraine, en klimakrise og øget konkurrence med Kina og USA, der har udfordret EU's evne til at konkurrere ved at skrue voldsomt op for statsstøtten til især deres grønne industrier.

Det er en udlægning, som ingen politiske modstandere kan være uenig i. De konkrete politisk greb i den radikale drejebog er dog anderledes kontroversielle.

Især spørgsmålet om et større EU–budget har tidligere vist sig som en varm politisk kartoffel i både Bruxelles og København.

I 2019 sagde Mette Frederiksen sågar, at den slags tanker var "fuldstændig gak".

I de efterfølgende forhandlinger måtte den danske statsminister dog acceptere, at EU's pengetank voksede, og at Danmark fik en ekstra regning på 4,5 milliarder kroner om året.

Mønsteret var omtrent det samme, da regeringslederne i samme ombæring blev enige om at tage et helt nyt redskab i brug og stifte fælles gæld i forsøget på at bringe medlemslandene ud af den økonomiske krise i kølvandet på corona-epidemien.

I starten sagde Mette Frederiksen blankt nej. Men da den daværende tyske kansler, Angela Merkel, skiftede kurs og gav efter for den franske præsident Emmanuel Macrons pres, måtte Danmark igen resignere.

Efterfølgende indikerede Mette Frederiksen, at der her var tale om engangsforestilling.

Men det har slet ikke afholdt Frankrig og en række andre syd- og østeuropæiske lande fra et foreslå en genopførsel.

I april advarede Emmanuel Macron om, at "vores Europa kan dø", hvis der ikke kommer massive investeringer og nye, fælles lån.

Jeg fornemmer, at statsministeren rykker sig, og jeg tror også, det gælder for Venstre

Sigrid Friis (R)
Spidskandidat ved EU-valget

Selvom alle pengene fra corona-genopretningsfonden endnu ikke er udbetalt, anbefaler Sigrid Friis, at Danmark melder sig under Macrons faner.

"Politiske processer og økonomiske udbetalinger kan tage lang tid, og derfor er det vigtigt, at regeringen dropper modviljen mod fælles EU-lån og trækker i arbejdstøjet med det samme," siger hun.

Er du klar til at sige til danskerne, at vi skal gå på kompromis med vores velfærd og sunde økonomi, som vi selv har opbygget, i kampen for at løse nogle enorme problemer for lande, der er meget større end os?

"Det er rigtigt, at der ligger nogle store udgifter foran os. Men hvis vi ikke viser rettidig omhu, så skubber vi bare regningen videre til vores børn, der kommer til at betale prisen med renters rente," siger hun. 

Læs også

Vil ikke sætte tal på

Står det til Sigrid Friis bør Danmark på samme måde allerede nu berede sig på at skrue endnu mere op for EU–udgifterne, når det syvårige budget skal forhandles på plads igen i næste valgperiode.

I 2021 betalte Danmark 25 milliarder til EU’s budget og modtog 12 milliarder kroner i udbetalinger. Til sammenligning er det samlede EU–budget på 1.384 milliarder kroner om året.

Sigrid Friis afviser at sætte tal på, hvor meget mere de danske skatteydere skal betale, hvis det står til Radikale.

Det skyldes, at partiet også ønsker at omfordele de penge, der i dag går til EU’s landbrugsstøtte og fossile brændsler.

Hun lover dog, at partiet på et tidspunkt vil komme med et forslag til en finansiering.

"Det vil ikke være meningsfuldt at sætte et tal på nu. For det handler både om opgaven og prioriteringen af de midler, vi allerede har," siger hun og tilføjer:

"Men i sidste ende er det regeringslederne i de enkelte lande, der skal beslutte det," lyder det.

Radikale og Sigrid Friis står til et enkelt mandat i Epinion nyeste meningsmåling.
Radikale og Sigrid Friis står til et enkelt mandat i Epinion nyeste meningsmåling.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hun er helt med på, at hun lange stræk går lodret imod den strammerlinje, Mette Frederiksen – men også Venstre – har stået på i de seneste år.

Men – ligesom en række iagttagere af dansk politik – aner hun et kursskifte i regeringens syn på EU-budgettet og fælles gældsoptagelse.

"Jeg fornemmer, at statsministeren rykker sig, og jeg tror også, det gælder for Venstre," siger hun.

Hun henviser til, at Mette Frederiksen i februar åbnede en dør på klem for, at EU-lande kan optage fælles gæld for konkret at finansiere våbenkøb til Ukraine.

Endnu mere tydelig er Lars Løkke Rasmussen, der er udenrigsminister og formand for Moderaterne. I lørdagens udgave af Jyllands-Posten sagde han:

"Jeg åbner for – hvad der ikke har været en nogen traditionel dansk position – at måske skulle vi også kigge på fælles gæld".

På samme måde har Venstres spidskandidat Morten Løkkegaard sagt til Avisen Danmark, at partiet er "åben overfor," at EU's budget bliver større.

Overfor Altinget afviser Løkkegaard dog tankerne om ny EU-gæld.

Sigrid Friis mener især, at de ekstra EU–penge skal bruges på tiltag og virksomheder, der er med til at sørge for, at EU når klimamålene og bliver uafhængig af russisk olie og gas.

Men hun støtter også tankerne om en forsvarsfond, der skal finansiere en stærkere europæisk våbenindustri.

Det er afgørende, at støtteordningerne til de udvalgte industrier "foregår på EU–plan", understreger hun.

"Det skal ikke være den danske statskasse, der subsidierer det danske erhverv, så vi kommer i konkurrence med den tyske eller franske statskasse, der er markant større," siger hun.

Læs også

Spild af tid?

Sigrid Friis tredje ønske går på, at EU allerede nu starter et arbejde med at lave en ny traktat, der skal sætte spillereglerne for fremtidens samarbejde.

"Forhåbentlig får vi snart selskab af flere lande – Moldova, Nordmakedonien, Ukraine og Georgien – i vores fællesskab. Derfor er det nødvendigt, at vi kigger på, om vi træffer vores beslutninger på den rigtige måde," siger hun.

Vil du generelt have et EU, der skal arbejde mere, efter hvad flertallet synes, end hvad den samlede klub synes?

"Kvalificeret flertal er en god måde at træffe beslutninger på. Vi ville heller ikke kunne have et velfungerende demokrati i Danmark, hvis et enkelt medlem kunne blokere for, hvad resten ville," siger hun.

Spørgsmålet om traktatændringer er flere gange blevet skudt ned af regeringen. Sidste år sagde Mette Frederiksen, at der ikke var tid til "interne diskussioner om os selv" i en tid "med krig på vores kontinent".

Sigrid Friis afviser, at en stor diskussion om traktater er skønne, spildte kræfter.

Kvalificeret flertal er en god måde at træffe beslutninger på

Sigrid Friis (R)
Spidskandidat ved EU-valget

"Det er rigtigt, at det kommer til at tage tid. Men det er bare et argument for, at vi skal til at komme i gang med den demokratisk proces," siger hun og fortsætter:

"Vi skal – som jeg tror, Margrete Vestager har sagt det – kunne håndtere mere end et politisk problem ad gangen".

Er der ikke en risiko for, at dine forslag om at sende flere penge og mere magt til Bruxelles vil virke modsat din hensigt og øge EU–skepsissen i Danmark og Europa?

"For fem år siden havde du grinet af mig, hvis jeg havde foreslået at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men siden er der kommet krig i Europa, og to tredjedele danskerne bakkede op om at fjerne det. Det viser for mig, at befolkningen godt kan se det kloge i et stærkere Europa, der tager ansvar for vores fred, sikkerhed og fremtid".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sigrid Friis

Kommende MEP (R), politisk konsulent, Dansk Fjernvarme, forretningsudvalgsmedlem, Radikale
cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)
offentlig administration (Sciences Po), filosofi (University of Paris-Ouest Nanterre La Défense 2001)

0:000:00