Rasmus Nielsen: Klogt at privatisere public service

KLUMME: Kulturministerens opgave med nye medieordninger fra 2019 er på samme tid let og svær, skriver udgiver Rasmus Nielsen og fremsætter konkrete ønsker.

Kulturminister Mette Bock (LA) har det både let og svært i disse uger, hvor hun og ministeriet lægger sidste hånd på regeringens udspil til nye medieordninger fra 2019. Det ventes fortsat til februar.

Let, fordi der tegner sig en bred politisk forståelse om løsninger som reduktion af DR med 10-15 procent og omlægning fra licens til skat. Noget, der var helt utænkeligt indtil for nyligt. Og enighed om, at public service-indhold ikke kun kan leveres af statens egne medier, men også af private. At der flyttes midler fra DR til private medier via en ny public service- eller mediepulje.

Det er så klogt nu at omdefinere – privatisere – det mærkelige ord "public service", så det mindst er lige så privat skabt som statsligt kontrolleret. Hvad vil I f.eks. kalde Altingets kandidat-databaser? Det er renlivet public service og har været det siden 2001. Vi måtte dengang bare ikke kalde det public service. 

Partierne og aktørerne har positioneret sig forud for regeringens udspil, og der er bevægelse mod hinanden. Ja, man kan nærmest tale om noget så sjældent i politik som vilje til konsensus. Selv SF og S bakker op om at slanke DR og styrke private mediers adgang til at lave den public service, der indtil for nylig strengt blev defineret som eksklusivt statsligt.

Men svært, fordi hvad nytter det? Altså – teknik ændrer samfundet langt hurtigere, ukontrollabelt og uforudsigeligt end de politiske løsninger, man langsomt taler sig frem til et kompromis om.

Tech-giganternes indtagelse og dominans af verdensscenen er en langt større faktor end størrelsen på DR herhjemme og udviklingen i dagbladenes antal, oplag og læsertal.

Eller man kan sige: Tech-giganternes ukontrollerede og skattebegunstigede markedsindtagelse er – som også DR altid gør opmærksom på – en vigtigere årsag til dagbladenes krise end DR's tilstedeværelse på markedet. Omend vi må påpege, at DR og de private medier er i direkte konkurrence på internettet. Bare på ulige finansielle vilkår.

På den måde er det forestående medieforlig – forhåbentligt både for det private og det statslige område – så meget mere alvorligt, end da den drevne Marianne Jelved (R) i 2013 som kulturminister omsider justerede den private mediestøtte, så den blev såkaldt platformsneutral, hvorved internetmedier kunne opnå støtte på linje med trykte dagblade.

For i 2018 handler det om noget meget mere alvorligt end om det indlysende, at digital journalistik skal vurderes på linje med den trykte. Nu er de private mediers krise, især dagbladenes, så fremskreden og de få globale tech-giganters dominans så udpræget, at det som bekendt påvirker de vestlige demokratier negativt.

Gentlemen of the press står ikke længere i første række til at sikre borgerne uvildig information om de lovgivende, udøvende og dømmende magter i den frie verden. Nu er ladeporten ganske åben for "fake news", defineret som bevidst plantning – gerne på "sociale medier" – af ukorrekte ord for politisk eller økonomisk vindings skyld.

Vi oplever derfor, at de medier, uanset ejer- og udgivelsesplatform, nu i  Danmark såvel som andre europæiske lande er rykket sammen med parlamenter og regeringer i et fælles ønske om at sikre frie, uafhængige medier som en vigtig forudsætning for demokratiet. 

Hvordan kan der siges både noget stort og ideologisk og noget mere jordnært om.

Overordnet må et demokrati sikre sig udgivelsen af en bred palet af medier på det nationale sprog. Og i dag er medie = levende billeder, lyd, tekst og fotos fremført digitalt. Forholdet mellem statseje og privateje afspejler gerne det enkelte lands valg af størrelse på den offentlige sektor. Mange statslige medier i Nordeuropa, mere overladt til de private sydover. Den kamp er stærkt ideologisk og må i den sidste ende bestemmes af vælgerne og deres folkevalgte. Bare vi private aktører kan få lov til imens at drive vores forretninger med vækst, soliditet og et rimeligt overskud efter skat.

EU-institutionerne må på kortest mulig tid sikre, at de globale tech-giganter betaler selskabsskat i EU-landene svarende mindst til den skat, de europæiske hjemmemarkeds-konkurrenter leverer til fællesskabet. Den danske kommissær Margrethe Vestager er som bekendt ved at skrive sig ind i Europas samtidshistorie på den konto.

Altinget.dk vil altid, som hidtil, betale sin selskabsskat i Danmark, og vi flytter ikke faktureringen af vores danske kunder ud af kongeriget. Jeg er stolt over at have en dansk it-afdeling fremfor f.eks. en i Indien. Det samme gælder i Stockholm med Altinget.se. Men det er et alvorligt moralsk og konkurrencemæssigt problem for os, at mastodonter forhandler sig til langt bedre vilkår end de officielle. Ulige vilkår hæmmer den vækst, samfundet forventer af os. Man må både blandt blå og røde forstå og acceptere, at skat er et konkurrenceparameter for virksomheder.

Bevæger vi os hen til det mere konkrete om kulturministerens og partiernes hjemlige løsninger for 2019 og frem, bliver det gerne sværere. Men et forsøg:

- Politikere og medier må finde hinanden igen i et fælles projekt om at værne om vores respektive og samlede omdømme hos vælgerhavet. For ofte beklikkes politikeres og mediers motiver til skade for troværdigheden. Derfor: Stop mudderkastningen. Tal hinanden op igen, som vi naturligt gjorde indtil i hvert fald 90'erne.

- De private mediers overlevelse og vækst er langt vigtigere for dansk demokrati end størrelsen på DR. Et samfund uden statslige medier? Ja, det kan lade sig gøre. Men et samfund uden private, uvildige medier? Nej, utænkeligt. Det ville nærme sig enevælde.

- Derfor bør den direkte statslige produktionsstøtte til private medier på for tiden ca. 400 mio. kr. mindst videreføres og pristalsreguleres. Venstre taler i sit første udkast til medieudspil om at beskære denne bevilling med 25 %, svarende til den reduktion, DF vil gennemføre på DR. Den fremtrædende Venstre-redaktør og i øvrigt formand for DA, Torben Dalby Larsen, får forhåbentligt ørenlyd blandt partifæller, når han forklarer, at det vil lukke de lokalredaktioner, som politikerne så brændende ønsker sig.

- Den samlede bevilling, dvs. hidtidig licens og privat mediestøtte, skal som minimum videreføres og pristalsreguleres. Men der skal flyttes fra stat til privat efter mange år, hvor statens medier er vokset på flere og flere kanaler og platforme, mens de private dagblade er gået tilbage. Det kan ske – som partierne jo også er ved at være enige om – ved at oprette nye puljer, hvor private medier og producenter kan søge offentlige midler til flerårige journalistiske projekter. Midlerne kan som hidtil forvaltes af Filminstituttet på fiktionsområdet og som noget nyt af Medienævnet på faktaområdet. Brancherne har i forvejen stor tillid til de to organer.

Så stor, så svær, men også betydelig og entydig er opgaven. Held og lykke, minister og partier. Helt overordnet sejler I og vi medier i den samme båd i det oprørte farvand med fake news og andre farer. Lad os komme sikkert i land.

Forrige artikel Gyser-rapport: Data og penge flytter mediemagten ud af Danmark Gyser-rapport: Data og penge flytter mediemagten ud af Danmark Næste artikel Rasmus Nielsen: Lyt til demokratiets frie fugle Rasmus Nielsen: Lyt til demokratiets frie fugle
  • Anmeld

    Gunnar Madsen

    medier og medier imellem

    Interessante overvejelser og betragtninger. Men privat medievirksomhed er nu først og fremmest forretning. Og at postulere "..men et samfund uden private, uvildige medier? Nej, utænkeligt. Det ville nærme sig enevælde"...det er nok at stramme glorien lidt vel rigeligt. Der har da langt tilbage i tiden eksisteret et væld af private, trykte medier, der bestemt ikke var uvildige - uden at samfundet var mere udemokratisk alene af den grund. Måske er mange mediers påståede uvildighed et større problem end at vi som borgere skal vælge mellem mange holdningstilbud? Når det er sagt, er det da min opfattelse at mange journalister og redaktører har et ærligt ønske om at varetage andre interesser ved siden af sine egne. Og selve målsætningen om at fremme den frie videns bevægelighed og tilgængelighed skal hverken låses af statsmonopoler eller private virksomheders evne til at kapitalisere dette formål. Det må være den politiske udfordring at skabe moderne rammer for formålet - ikke at hjælpe den eller anden betrængte institution eller virksomhed.

  • Anmeld

    Axel Hammerschmidt · Ingeniør

    Betalingmure

    Så skal de private medier i hvert fald fjerne betalingsmurerne.

    Det er iøvrigt sjovt med Politikens online medie. Alle ledere er bag betalingsmuren. Man skulle ellers tro en avis ønsker sine synspunkter udbredt mest muligt. Som der er nu bliver Politiken til et rent "ekkokammer".

  • Anmeld

    E. Pedersen · Pensionist

    Hvorledes er det klogt ?

    For i mit univers vil private aktører ift. public service aldrig nå samme brugermæssig åbenhed, bredde og indholdsmæssig kvalitet, sammenliget med DR
    For som bekendt handler det jo hos de private i stor grad om indtjening, og gerne med muligheder for de forhadte reklameblokke m.m. Samtidig med at der forudsættes brugerbetaling for at kunne downloade udsendelser og artikler. Hvilket ikke er tilfældet med DR

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Du ved jo bedre Nielsen - selvom du nok sikkert har fået snablen i kassen

    Hvornår finder debattørerne ud af det som de professionelle ved, nemlig at konkurrencen er med udlandet. Det der er behov for er at de alt for små medievirksomheder i Danmark slår sig sammen og kræver en skattemodel som kan stå distancen i et digitaliseret samfund. Lille Danmark har ikke i længden råd til at kæmpe en ulige kamp blot fordi marodørerne sidder på magten til at definere kamppladsen.

    Politikens ledelse afviste klogt det seneste forsøg som amatøragtigt fordi det ikke tog højde for virkeligheden. Det er uværdigt at Rasmus Nielsen her fører sig frem som om han er i samme båd som amatørerne. Det meste er jo noget vrøvl.

    Morsø Folkeblad som naive naboer stadig tror er vort lokale dagblad har i snart nogle år været ejet af Nordjyske Medier i Aalborg. Hvem der så igen ejer Nordjyske Medier får stå hen i det uvisse da jeg ikke ved om det er en Nordjysk pengemand eller en udenlandsk pengetank. Men at det skulle være nogen som vil det godt for vort betrængte land, je det er der ingen der får mig til at tro.

    Berlingske måtte jo for snart mange år siden strække våben og overgive sig til udenlandske pengetanke.

  • Anmeld

    Arne Lund · pensioneret trafikrådgiver

    Lær af TV-2-skandalen

    Først til Axel Hammerschmidt - Du går ikke glib af noget ved ikke at læse lederne i Politiken. De er jævnt hen kedelige, banale og fyldt med floskler. Det er ikke dér, man skal finde vitaminerne i Politiken, men i stedet på debatsiderne, for de skrives af folk udenfor Politikens ekkokammer.
    Til Rasmus Nielsens klumme - Det er fortsat mangt og meget, man kan kritisere DR for. Ikke så meget mht. holdninger, for det er til at leve med, men der hvor det virkelig går galt, er det kolossale kvalitetsfald der satte ind, da DR fik konkurrence fra TV2, VIAsat og de andre farvelade-kanaler.
    Konkurrencen skulle angiveligt højre kvaliteten i DR, men det er gået lige modsat, og DR forfalder, som de andre tv-kanaler, til at alting drejer sig om ratings dvs. hvor mange seere er der til de bestemte programmer.
    Og det er så årsagen til - blandt andet - at det populære fylder så pokkers meget, og at der er så langt mellem ting, der er værd at lukke op for. Og kommer der endelig noget, der er gods i, så vil man ofte se hvordan højrefløjen farer i flint, og forlanger et eller andet hoved på et fad.
    Når der er en slags "konsensus" - eller nok snarere medløb - til at ville beskære DR, så er det udtryk for, at politikerne på midten og til venstre ikke har gjort deres hjemmearbejde, og at de ikke er hvem der sætter dagsordenen - nemlig Danske Medier - og at en række blå politikere agere villige stik-i-rend-drenge/piger for Danske Medier.
    Medierne - især de trykte - taber store annonceindtægter til Fjæsbog, Google m.fl. De udenlandske aktører tegner sig for 53 pct. af annoncekronerne, Tv for 15 pct. , mens de trykte medier er nede på ca. 15 pct.
    Det kan man af gode grunde ikke gøre noget ved, men så udser man sig i stedet en "fjende", som er inden for rækkevidde, og som ikke har mange venner på Christiansborg, nemlig DR.
    Her er det DF, Venstre og de konservative, der har årelange krænkelser, at hævne. Nu er det pay-back-time, vrinsker Nasser Khader og Søren Espersen m.fl. i uskøn forening.
    Lad os sætte, at Danske Medier - anført af adm. dir i JP/Politiken Stig Kirk Ørskov, og DF m.fl. - får held til at barbere DR for 12,5 pct. - hvilket er slemt nok. DF's krav om de sidste 12,5 pct. kommer ved næste medieforlig.
    Vil en sådan reduktion tilføre Danske Mediers medlemmer de indtægter, de savner? Næppe, men det tror Ørskov, DF m.fl. For de penge, som DR mister, skal bl.a. gå til at styrke lokale medier hedder det i et forhandlingsoplæg. Nogle af dem er lokalaviser, der lever af annoncer for dagligvarer, boliger mv. , og kun i begrænset omfang nyhedsformidling og lokal debat. Det vil flere statslige midler ikke ændre på.
    Emnet er omfattende, så blot til sidst. Jeg tvivler på, at alle medier er lige nødlidende. Politiken og EkstraBladet modtager årligt 35 mio kr. i mediestøtte. De penge bruges dels til at give de ledende redaktører gager i mio-klassen, og dels til at fylde pengetanken op. JP/Politiken ville jo forrige år købe Børsen for 800 mio kr., men blev forhindret deri af Konkurrencestyrelsen, der klogt nok kunne se, at det ville forstærk det begyndende monopol, som de to bladhuse har.
    At JP/Politiken råder over så store likvide beløb, tyder i hvert fald ikke på, at de har økonomiske problemer, men det er jo lykkedes at bilde politikerne det ind. Hvem sagde fake news?
    Heller ikke Berlinske lider af pengesorger, koncernen har vist interesse flere gange for at købe TV2 - hvis blot man kan blive fri for at skulle betale statsstøtten tilbage.
    Summa summarum: Danske Medier har været virkelig ferme til at plante masser af stråmænd, og lægge røgslør ud i denne sag, så ingen - næsten ingen - ser hvad der gemmer sig bag røgsløret.
    Tak til Google, der rummer alle de informationer og oplysninger, der er brugt i ovenstående. Danske Medier havde ikke været til megen hjælp her.

  • Anmeld

    Michael

    Ubetingede penge, der ikke kan sælges.

    6 virksomheder ejer alle store nyhedsmedier i verden.

    Derfor er det statens opgave at sikre en ikke kommerciel, interesseinficeret nyhedsdækning af hensyn til borgernes retssikkerhed og et vist minimum af åndelig og kulturel frihed.

    Men de skal ikke sejle i samme båd som staten heller.

    Men i hver, sin egen båd.

    Løsningen er ubetingede penge til medier over lange årrækker f.eks 70 år, uden mulighed for salg eller fusion.

    Først da kan et medie gøre sig fri af Big State og Big Corp.





  • Anmeld

    Michael

    Bryd Tavsheden..........


    Der mangler medier, der virkelig udfordrer de udenrigspolitikkens hellige køer.

    Medier, de tør vinkle historierne anderledes end hvad de dikteres af den tanke-kontrol,der udgår fra regeringer og embedsmænd og lobbyister.

    En dygtig, men i Danmark fuldstændig politisk ukorrekt dokumentarist som John Pilger er et eksempel på hvor enøjet og "i seng" med magten medierne desværre er.

    Her er links til et andet udsyn på verden end det pinligt lavpandede og selvundertrykte udsyn, vi af købmandsmæssige årsager mm holder os til:

    Bryd tavsheden og del :

    Påtal elefanten i rummet : Atomvåben.

    https://gomovies.tech/film/the-coming-war-on-china-18580/watching.html?ep=705234

    https://www.youtube.com/watch?v=xUW5-LlLQ1Q

  • Anmeld

    Arne Lund · pensioneret trafikrådgiver

    Tak, Michael

    Særdeles nyttige links, men mon de danske medier opdager dem. Pilger er, som du skriver, enten ukendt på danske redaktioner, eller også er han non grata. Godt vi har internettet til at udfylde de mange huller, som danske medier efterlader.
    Nå, men der kan jo ikke blive plads til både alenlange artikler om bagedysten,
    kattens liv og hvad dronningen sagde resp. ikke sagde i sin nytårstale.

  • Anmeld

    Henning Kjær

    Mere administrtivt bureaukrati.

    Privatisering af public service med flere hundrede mill. kræver et stort administrativt apparat/bureaukrati, til at behandle ansøgning, bevilge og kontrollere aktivviteterne + aflægge regnskab. Et bureaukrati som DR ofte klandres for, og så med flere statslønnede smagsdommere.

  • Anmeld

    Farmor

    Privatisering af Public Service godt?? NOT!!

    Farvel DR = Goddag Berlusconi TV og FOX NEWS.
    Købte sendetider af pengestærke , kommercielle interesser, og borgerlige politikere, med gavmilde sponsorer, så der kan "hjernevaskes" frit?
    Nej tak.

  • Anmeld

    Michael

    Kære Arne Lund,

    Som du skriver " persona non grata" er det værste en lønslave og dermed ikke-uafhængig "virkelighedsbeskriver kan blive i en gennem kapitaliseret
    verden.
    Pilgers seneste film er "The coming on China" indeholder den ene overbevisende pointe efter den anden.
    Og er financieret ved crowdfunding!!!!!

    Tak, og opmuntret af dit indlæg er her noget af det bedste jeg i min tid har fundet på nettet.

    The New American century: Fuldstændig -slå benene væk under dig- film bl.a. med oplysninger om et helt Herkules fly læsset med 100 dollarsedler, der forsvandt i Irak på få måneder.
    https://www.youtube.com/watch?v=T8v5aPkkrAI

    https://www.youtube.com/watch?v=ESHJmLCFKEk

    https://www.youtube.com/watch?v=pqETNv9mkE0

    https://www.youtube.com/watch?v=uH7a0u2hnY0

    https://www.youtube.com/watch?v=HTpliEOnAu4

  • Anmeld

    Michael

    Demokrati eller DEMON-krati.

    De politiske partier varetager partiinteresser, som er sammenlignelige med det vi normalt sammenligner med primiive stammeinteresser.
    Stammeinteresser og gamle slægtsforhold skaber ufred og splid i verden .
    Se på forløbet om finanslovsforhandlingerne!!!, hvor partiinteresser står over alt andet undtagen egne interesser.
    Kapringen og monopolet på demokratiet er forvandlet til et DEMON- krati.

  • Anmeld

    Michael

    De såkaldt "frie" medier undergraver den reelle retssikkerhed.........

    De såkaldt "frie" medier arbejder med begreber og interesser, der forudsætter at "frihed" kun kan opnås gennem det politiske korrekte arbejde, der undertrykker den reelle frihed i tanken og viljen, og undergraver den reelle retssikkerhed for alle mennesker til fordel for de få, om de så er besiddende, intellektuelle eller bare med uselvstændigt politiske ståsted uden hjerterum for andet end sit eget snæversyn.

    Modet til at kalde en spade for en spade findes sjældent frem.
    Istedet møfles der rundt i alle mulige insinuationer, underforståethed og politisk korrekthed.

    Journalistikken idag er gennemsyret af jeg-løshedens driven rundt i alle hjørner og kroge uden egentlig adresse, formål og evne for og med lidenskaben for emnet end ønsket om begæret for opmærksomhed.

    Har en ide ikke medvind i den herskende politiske klasse ignoreres den også i den "frie" presse.
    Håndlangerne, i den "frie" presse for den besiddende klasse, er de intellektuelles illusionære forestillinger om verdens sammenhæng.

    Der er ikke tale om frihed, men en sammensværgelse med den herskende økonomiske og intellektuelle klasse, hvis frihed, det er, der varetages i den "frie" presse uanset om dets ord er på papir eller smeltet sand (computer-chips)

  • Anmeld

    Michael

    De "kyndige" og "frie" mediers opgave.


    Få gerne bådene til at vippe.

    Fjern gerne fokus fra det det reelt er vigtigt, som alligevel for længst er "tåget" til af uendelige mængder af ubrugelig information.

    Og hold aldrig de virkeligt ansvarlige til regnskab.

    Så kravler alle op i "fars" båd og vi kan sejle derhen,hvor far gerne vil,
    og har efterladt sin egen båd uden kurs i driven og strømmen for vind og vejr.

    Det er "kyndige" og "frie" mediers opgave.

    Ingen politiker sejler sin egen båd mere.

    Mener aldrig noget andet end kaptajnen på broen. Det vil være dumt.

    Gå ind i partipolitik og opgiv på forhånd at have dit eget standpunkt, ja opgiv andet end at være en del af et stammejeget, der råber op til fordel for sig selv og sine i den lille sekt.

    Gruppesjælen lever og har det godt i dansk politik.

    Flokken løber samlet den ene og samme vej ud over afgrunden i kollektiv selvmord og ænser ikke andet end sig selv og sit mål af kæmpe illusionsbegreber om menneskehedens sande natur før hele samfundet er opløst og lagt ned i en teknologisk vanvidsabstraktion , hvor det at udbytte din nabo før andre gør det før dig, er din samfundspligt for bruttonationalproduktets og rentens skyld.

  • Anmeld

    Michael

    Hørelsen sidder i benene......


    Hvis politikere og deres håndlangere og spindoktorere, som edderkopper i deres eget net etablerer en dagsorden om at en frøs hørelse sidder i benene.

    Tilkaldte dyrt betalte "eksperter" dokumenterer at hørelsen sidder i benenet ved at rive benene af frøen.

    Derefter forskrækker den tilkaldte biologistuderende frøen ved at banke i bordet.

    Frøen bliver naturligvis rædselsslagen, men flytter sig ikke.

    Eksperterne råber; "Se her har I Jeres bevis.

    Hørelsen sidder i benene. Det kan enhver se"

    Medierne refererer loyalt det overbevisende "bevis."

    Den åndelige og kulturelle frihed til at konkludere anderledes, og den retssikkerhed, som politikerne og journalisterburde varetage,

    er ikke længere er adskilt fra erhvervslivets altædende interesser.

    Hvis erhvervslivets og deres håndlangeres i folketingets interesser, er at hørelsen sidder i benene hos frøen, så opstår der hurtigt en konsencus hos ALLE om at det må være rigtigt også hos de "frie" medier.

    Hør bare diskussionen om ghettoer.

    "Problemet er bygningerne", bliver hurtigt konsensus.

    Ikke at problemet er eller kan være:

    Lav indkomst, der giver lav frihed og mobilitet

    Lav retssikkerhed.

    Lav kulturel og åndelig frihed.
    --------

    Især når et adresseret alvorligt problem åbentlyst skyldes økonomisk diskrimination er konsensus altid,

    at hørelsen altid sidder i benene på frøen, og det observeres og refereres loyalt kyndigt og uden eftertanke af pressen uanset om den er kyndig, "fri", statslig eller ej.

    Pressen skal ikke risikere selv at blive "føde" for edderkopperne i centrum af nettet.