Ruslands tilbagekomst til kunstens fine selskab har affødt voldsomme protester. Ny skyder ambassadør igen

Vækker vrede i Europa  

Venedig Biennalen har eksisteret siden 1895 og er en af verdens største  og mest prestigefyldte kunstbegivenheder.   

Den afholdes hvert andet år, og kunstnere fra op imod 100  lande  – herunder Danmark – deltager ved at opstille udstillinger i deres respektive landes pavilloner eller andre steder i byen.   

Det er forstemmende at se, hvordan det officielle Rusland forsøger at bortforklare deres entydige ansvar for Putins ulovlige aggressionskrig mod Ukraine og de enorme tab af menneskeliv og ødelæggelser

Mogens Jensen (S)
Folketingsmedlem

Festivalen, der løber frem til november, er blandt verdens helt store kunstscener og  blev forrige år besøgt af næsten 700.000 gæster.     

Derfor raser politikere i både Danmark og Bruxelles over, at arrangørerne i år har valgt at invitere Rusland med, efter at landet ellers har været fraværende siden invasionen. 

Europa-Kommissionen har desuden truet med at trække den økonomiske støtte til den gamle festival, og åbningen i sidste uge blev også mødt med demonstrationer anført af protestgruppen Pussy Riot foran den russiske pavillon.   

Fungerende kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har kaldt det "moralsk forkasteligt" at lade Rusland være repræsenteret, og Mogens Jensen (S) har som formand for Europarådets Kulturudvalg sendt et stærkt kritisk brev til Venedig Biennalens ledelse. 

Her kalder han beslutningen for "rystende" og beskriver, hvordan Rusland foruden den konventionelle krig også "fører krig mod kulturen". 

Rusland bruger kulturel udrensning som et krigsvåben i Ukraine for at knægte den nationale identitet og udslette landets historiske rødder, værdier, litteratur, traditioner og sprog, lyder det.   

Mogens Jensen giver derfor ikke meget for, at Venedig Biennalen italesætter deltagelsen af russiske kunstnere som et forsvar for den kunstneriske frihed.   

"Hvis det reelt handlede om at støtte russisk kunstnerisk ytring, ville biennalen give stemme til de hundredvis af russiske kunstnere, filmskabere og forfattere, som i øjeblikket er fængslet af den russiske stat for at modsætte sig denne krig," står der i brevet.   

Vælger Rusland til 

Kort før åbningen blev det besluttet, at den russiske udstilling ikke ville være tilgængelig for offentligheden, men udelukkende for pressen på udvalgte dage.   

Men Venedig Biennalen har ellers taget et aktivt tilvalg om russisk deltagelse, og kritik kan ikke være kommet som en overraskelse, vurderer Kristian Handberg.   

Han er kunsthistoriker og adjunkt ved Københavns Universitet og har forsket indgående i kulturdiplomati og Venedig Biennalens historie.  

Oprindeligt var det de russiske kunstnere selv, der trak sig fra Biennalen efter landets angreb på Ukraine, og noget må derfor være sket i kulisserne på selve festivalen, vurderer Kristian Handberg. 

"Det lå ikke i kortene, at Rusland ville være til stede, og beslutningen skabte derfor stor forundring. Det kommer til at præge hele begivenheden og alle de deltagende nationer," siger han.   

Det vækker store følelser, fordi det forventes af kunsten, at den er relateret til temaer som international retfærdighed og modstand mod krig og undertrykkelse, uddyber Kristian Handberg.  

"Når Rusland er til stede, strider det imod selvforståelsen."   

Venedig Biennalen har  ikke  besvaret  Altingets spørgsmål til kritikken, og det har ikke været muligt at få uddybet baggrunden for beslutningen.   

Kristian Handberg kender heller ikke årsagerne. Men han konstaterer, at der længe før invasionen har været synlige russiske interesser i Venedig, og at det ikke har skortet på rige russiske privatsamlere i byen. 

Hvad kan Rusland bruge deltagelsen til?  

"Deltagelsen er hverken entydigt statslig eller ikke-statslig. Rusland drager fordel af den gråzone. Deltagelsen fremstår måske ikke som rendyrket propaganda på overfladen, men nu handler alting om, at Rusland igen har en fod i døren, og det tror jeg passer russerne ganske glimrende.   

"Kulturdiplomati er ofte karakteriseret af et samarbejde mellem statslige og ikke-statslige aktører. Den danske kunstner, der repræsenterer Danmark, optræder jo heller ikke som en decideret statsrepræsentant, men som individuel kunstner i egen ret," siger Kristian Handberg.  

Den officielle argumentation er, at kunst kan føre mennesker sammen på tværs af grænser og storpolitiske interesser, og at udstillingen skal afspejle det. Hvad tænker du om den argumentation?    

 "Det lyder hult, når alle ved, at deltagelsen finder sted i en geopolitisk krisetid. Og at det ikke er i alle sammenhænge, man bruger det ræsonnement. Og igen er der tale om et aktivt tilvalg af russiske deltagere, der går imod, hvad vi har set mange andre steder i kunstverdenen."  

Væbnet kulturkamp  

Ruslands Ambassadør, Vladimir Barbin, afviser, at Rusland går målrettet efter ukrainsk kultur.   

Det er til trods for, at hundredvis af nationale kulturværdier ifølge FN-organisationen Unesco er blevet ramt af russiske angreb i løbet af krigen.   

"De russiske væbnede styrker angriber udelukkende ukrainske militære mål samt den bagvedliggende infrastruktur, der understøtter deres forsyning og logistik, og i modsætning til de ukrainske væbnede styrker tillader de ikke anvendelse af kirker og kulturbygninger til militære formål," lyder det fra ambassadøren.   

Kyiv gennemfører konsekvent en politik for total ukrainisering af befolkningen og udsletter dermed den rige russiske kulturarv i Ukraine.

Vladimir Barbin
Ruslands ambassadør i Danmark

Til gengæld er det russiske sprog under angreb i Ukraine. Russiske monumenter rives ned, gader omdøbes, og museer med russisk kulturarv lukkes, tilføjer Vladimir Barbin. 

"Kyiv gennemfører konsekvent en politik for total ukrainisering af befolkningen og udsletter dermed den rige russiske kulturarv i Ukraine."

Fra Mogens Jensen lyder der skarp kritik af udtalelserne fra Ruslands ambassadør i Danmark.   

"Det er forstemmende at se, hvordan det officielle Rusland forsøger at bortforklare deres entydige ansvar for Putins ulovlige aggressionskrig mod Ukraine og de enorme tab af menneskeliv og ødelæggelser, herunder af ukrainsk kulturarv, som den medfører."  

Ambassadørens forsøger at tegne et billede af manglende opbakning til Ukraine-støtten og til politikernes kritik af Rusland. Men det afslører en ringe forståelse for det danske samfund, uddyber den mangeårige kulturordfører:  

"I Danmark og i Europa har vi tæt kontakt til russiske moderne kunstnere, men det er de kunstnere, som er flygtet fra Rusland og/eller repræsenterer de fængslede kunstnere i Rusland, som Putin-regimet på skammelig vis forhindrer i at bruge deres ytringsfrihed til kritik af krigen og de almene forhold i Rusland."