Signe Bøgevald: Statsstøttede medier er gift for demokratiet

KOMMENTAR: Radio24syv-sagen viser endnu en gang, at statsstøttede medier skal passe på med at kritisere dem, der sidder på pengekassen, nemlig politikerne. Armslængeprincippet er dødt, skriver Signe Bøgevald Hansen.

Armlængdeprincippet er dødt.

Hvis det ikke var klart før Radio24syvs lukning, så er det det i hvert fald nu. For det helt grundlæggende problem med statsstøttede medier er, at hvis de ønsker at overleve, må de også passe på ikke at fornærme dem, der bevilliger dem finansiering. Nemlig politikerne.

Mens politisk indflydelse over medier er gift for demokratiet, så er frie borgere og en fri presse det bedste værn mod falske nyheder og deslige.

Det tidligere folketingsmedlem fra Socialdemokratiet Henrik Sass Larsen udtalte i 2011, at visse medier skulle passe på, hvis de ikke ønskede at miste deres mediestøtte, når han engang kom til magten. Her tænkte han særligt på de "borgerlige medier", der talte imod den socialdemokratiske dagsorden og turde udfordre socialdemokratismens præmisser.

Men det er ikke tilfældet, at Henrik Sass står alene med denne ambition. Det viser forløbet omkring Radio24syv tydeligt. Men hvis vi for alvor ønsker at gøre medierne frie, så kræver det, at vi accepterer, at statsstøttede og -ejede medier er gift for demokratiet.

I snart en del år har vi hørt om såkaldte fake news som en af de største trusler mod demokratiet samt den frie og oplyste samtale. Men den slags foregår jo ikke i Danmark, måtte man høre.

Her er mediebilledet ikke polariseret som i det skræmmebillede, som USA lader til at være for mange. For vi har jo statsejede og støttede medier, der ikke er afhængige af rige pengemænds kommercielle interesser. Og ja, det er måske rigtig nok, at for eksempel DR ikke er afhængig af kommercielle interesser. Men til gengæld er man afhængig af politikernes gunst.

Det er klart, at de danske statsmedier ikke er lige så forbundne til den politiske magt i Danmark, som de er i autokratiske styrer som Rusland, Kina og Nordkorea. Men det er naivt at tro, at politikerne ingen magt har over de statsdrevne og finansierede medier.

I Danmark betyder politisk indflydelse over medierne ikke attentater på journalister eller politisk censur. Men man tilrettelægger programformater og vinkler på en måde, så man ikke risikerer at miste sin statsstøtte.

I år 2014 var Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti ude at kritisere Ole Bornedals historiske serie '1864' med følgende argumentation: "Det er synd og skam, for da vi gav alle pengene fra Folketinget, håbede jeg, at vi ville få en seriøs og kompetent fortolkning om 1800-tallets store drama."

I det efterfølgende medieforlig blev DR beskåret kraftigt – blandt andet på grund af Dansk Folkepartis aversion mod mediet.

Det er grundlæggende et demokratisk problem, at nyhedsdækningen i Danmark bliver kontrolleret af de selvsamme politikere, som medierne jo gerne skulle turde kritisere og kontrollere. En undersøgelse fra Harvard fra år 2003 konkluderer da også, at statsejede medier universelt set har en negativ effekt på den frie presse samt demokratiske rettigheder.  

Derfor er det tid til at droppe de statsejede og støttede medier, men ikke kun på grund af den skadelige effekt på demokratiet. Nej, også fordi støtten er håbløs gammeldags.

Radio- og tv-nævnet kan ikke følge med den hastige udvikling, vi på nuværende tidspunkt ser i mediebilledet. Men det kan markedet heldigvis. Overalt, hvor staten ikke er involveret, opstår nye og spændende måder at formidle nyheder og viden samt drive medie på.

Vi har muligheden for at høre alverdens spændende podcasts, hvor du både kan blive historisk oplyst gennem nørdede programmer om Anden Verdenskrig, eller du kan blive underholdt gennem quizshows og lignende.

Også på nye medier som YouTube er der et hav af muligheder. Mange universiteter stiller gratis underholdning til rådighed gennem platformen.

Det bestående mediebillede er selvfølgelig aldrig godt nok. Inden Radio24syv blev til, vidste vi ikke, at det lige netop var det, vi manglede. Og inden alverdens podcasts og YouTube-kanaler blev til, vidste vi heller ikke, at det netop var det, vi også manglede.

Sådan er mediebilledet så uforudsigeligt, og det er derfor umuligt for statslige enheder at følge med det, der udspringer af mennesker uendelige kreativitet, og sikre en fri og demokratisk presse. Det kan markedet dog i samspil med oplyste og kritiske borgere.

Det bedste værn mod falske nyheder er ikke statsejede medier. De ligger også under for interesser – godt nok ikke kommercielle, men politiske.

Nej, det bedste værn mod falske nyheder er i stedet oplyste og ansvarsbevidste borgere. Borgere, der anerkender, at oplysningen er afgørende for bevarelsen af demokratiet. Og borgere, der tager ansvaret på sig, og der selvstændigt kan skille skidt fra kanel, når det kommer til medierne. Det kan staten aldrig gøre for os.

-----

Signe Bøgevald Hansen (f. 1998) er formand for Liberal Alliances Ungdom. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Forrige artikel Jakob Nielsen: Den rebelske radio skulle have tjent sine egne penge Jakob Nielsen: Den rebelske radio skulle have tjent sine egne penge Næste artikel Carolina M. Maier: Kunstnere skal redde den politiske samtale fra teknokraterne Carolina M. Maier: Kunstnere skal redde den politiske samtale fra teknokraterne
Her er de nye medlemmer af Statens Kunstfond

Her er de nye medlemmer af Statens Kunstfond

KUNSTFOND: Fra årsskiftet siger Statens Kunstfond farvel til 24 medlemmer, der i fire år har arbejdet i Kunstfondens legatudvalg. Se listen over nye medlemmer her.