S-kandidat: Mit eget parti har svigtet i Radio24syv-sagen

Af Niels E. Bjerrum (S)
Folketingskandidat og medlem af Københavns Borgerrepræsentation
Det er knald i låget at flytte Radio24syv langt væk fra København, bare fordi ... ja, bare fordi det skal den.
Jeg har ikke hørt ét eneste sagligt argument, der kan gøre mig klogere på, hvorfor det er nødvendigt eller smart at lukke en nytænkende og succesrig radiostation, fordi den geografisk er placeret i landets største by.
Regeringen ofrer stationen på DF’s politisk indsnævrede sognerådsalter, hvor alt, hvad der kan genere og nedgøre hovedstaden, synes at være et politisk mål i sig selv – uanset om det rationelt giver mening eller ej.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
I mine øjne virker det som et desperat træk fra DF, som ikke forsømmer nogen lejlighed til at banke løs på hovedstaden. Radio24syv har taget næsten ti år at bygge op, og stationen er blevet den største mediemæssige succes siden lanceringen af TV 2 med en stor og bred lytterskare over hele landet. Hvorfor smadre den bare for at please nogle jyske vælgere?
Vækst i de store byer står ikke i modsætning til vækst i landområderne, men er snarere en forudsætning herfor.
Niels E. Bjerrum (S)
Folketingskandidat og medlem af Københavns Borgerrepræsentation
Jeg er træt til døden af denne evindelige københavner-bashing og de mange tiltag for at udflytte arbejdsplader og genere hovedstaden mest muligt. Kan nogen forestille sig, at man skrev ind i en offentlig licitation for en virksomhed, at den skal ligge mindst 110 kilometer fra Herning? Nej, vel?
S har svigtet
Det her handler kun om at gøre sig populær ved at banke løs på hovedstaden 24/7. Og vi mangler politikere i Folketinget, som højt og klart vil sige fra og sætte foden ned over for disse tåbeligheder − den stemme vil jeg være, hvis jeg kommer i Folketinget efter det kommende valg.
Selv mit eget parti har nemlig svigtet i denne sag, da man nødigt vil sættes i bås som nogle, der ikke vil gøre noget for det såkaldte udkantsdanmark. Efter min mening er det en helt forkert vej at gå.
Socialdemokratiet burde melde ud, at man efter valget vil afsøge de juridiske muligheder for at annullere det igangsatte udbud af radiokanalen og på den måde indtage det eneste rationelt fornuftige standpunkt i denne sag.
Vækst i de store byer står ikke i modsætning til vækst i landområderne, men er snarere en forudsætning herfor. Et stærkt København er til gavn for hele Danmark. Derfor skal det symbolpolitiske vanvid på Christiansborg stoppes.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Egander Skov er mere åndemaner end historiker i sin nye bog
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pernille Vermund har fået nok af tonen: ”Vi skylder at række ud til dem, som tager vores værdier til sig”
- Elsebeth Gerner: Kultur skal spille en central rolle i fremtidens velfærdspolitik


















