"Sociale medier har været en gave for demokratiet" – 11 synspunkter fra Ytringsfriheds­kommissionen

Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Ninna Gøbel Rønberg

Hvordan står det til med ytringsfriheden i Danmark?

Skal sociale medier have bøder, hvis de ikke fjerner falske nyheder?

Og bør racismeparagraffen afskaffes?

Det er nogle af de spørgsmål, som Ytringsfrihedskommissionen har brugt to år på at undersøge, og torsdag udkom kommissionens rapport.

Vi bringer her en stribe synspunkter fra Ytringsfrihedskommissionens medlemmer:

Nils Bernstein, fhv nationalbankdirektør
Formand for kommissionen 


“Det er kommissionens overordnede konklusion, at ytringsfriheden med vigtige forbehold har gode rammer og vilkår i Danmark. Den hviler på et solidt fundament, som kommissionen ikke ser grund til at ændre afgørende på.

Vi har en rummelig lovgivning, vi lever i et oplyst og velstående samfund med en vågen og kritisk presse. Og efter tilkomsten af de sociale medier er der nem adgang til at ytre sig. Godt 40 procent af befolkningen fortæller, at de inden for de sidste 6 måneder har deltaget i den offentlige debat på de sociale medier. Af disse har op imod 400.000 deltaget een eller flere gange om ugen. Det tavse flertal er blevet mindre.

Men der er også rum for forbedringer. Tilslutningen til ytringsfriheden er mere forbeholden, når det kommer til synspunkter, man ikke er enig i. Og frygt for trusler om vold eller chikane holder mange tilbage fra at ytre sig. Også i lovgivningen har der i de senere år kunnet spores en ny og bekymrende tendens til at begrænse ytringsfriheden.”

Anna Libak
Udlandsredaktør, Weekendavisen 


“Det sker jævnligt, at racismeparagraffen foreslås afskaffet i ytringsfrihedens navn. Og ja, det er en vigtig debat, om visse ytringer mod bestemte grupper overhovedet bør være strafbare i et land med ytringsfrihed. Jeg mener dog sammen med flertallet i kommissionen, at den nuværende racismeparagraf bør fastholdes. Til gengæld var vi alle enige om, at det i dag er for uklart, på hvilket grundlag folk kan blive dømt.”

Bodil Due
Dr. phil, Aarhus Universitet 


“Ytringsfrihed forudsætter informationsfrihed, og informationsfrihed forudsætter ytringsfrihed. For begge er universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes analyser og resultater af stor betydning og forskningsfriheden central. På baggrund af en række sager har Kommissionen fundet, at der er grund til en vis bekymring for, om forskningen reelt er fri, eller om der på forskellig måde og fra forskelligt hold forekommer pression og forsøg på at undertrykke uventede og uønskede resultater. Kommissionen anbefaler derfor, at institutionernes ledelser tager skridt til en samlet vurdering af, hvordan forsknings-, informations- og ytringsfriheden kan styrkes for til gavn for alle involverede parter og i sidste ende til gavn for det danske demokrati.”

Rune Stubager
Professor i statskundskab, ph.d., Aarhus Universitet


“Selvom befolkningens opbakning til ytringsfriheden på overfladen er høj, finder jeg det bekymrende, at vores undersøgelse viser, at opbakningen falder markant, når man kradser bare lidt i overfladen. Store dele af befolkningen er ikke umiddelbart villige til at lade kontroversielle grupper eller synspunkter komme frem i debatten. Den manglende støtte til ytringsfriheden, når det kommer til ytringer, man ikke bryder sig om, kan konstateres i brede dele af befolkningen, men problemet er desværre større i visse minoritetsgrupper. Det kalder på handling fra myndigheder og civilsamfund. I en tid med mange hjælpepakker, bør vi overveje en hjælpepakke til demokratiet, der også kan rumme andre af kommissionens forslag.”

Jacob Mchangama
Direktør for tænketanken Justitia


“Sociale medier har på mange måder været en gave for demokratiet og ytringsfriheden. De giver borgere mulighed for at komme til orde og kommunikere langt mere direkte med magthavere end tidligere. Men der er også omkostninger ved sociale medier. Mis- og desinformation, hadske ytringer og terrorpropaganda spredes langt hurtigere. Det har fået lande som Tyskland til at pålægge sociale medier et særskilt ansvar for at fjerne ulovligt indhold. Farerne for ytringsfriheden ved en sådan model overstiger dog de potentielle gevinster. Derfor bør vi i Danmark holde fast i en model, hvor det som udgangspunkt er den, der overtræder ytringsfrihedens grænser, der straffes. Endvidere bør der holdes fast i at skelne mellem traditionelle og sociale medier.   

Des- og misinformation udgør en stigende bekymring. En særskilt kriminalisering af desinformation risikerer dog at medføre stærkt betænkelige begrænsninger af ytringsfriheden til skade for den offentlige debat. Denne fare er ikke mindst blevet demonstreret under coronakrisen, hvor en lang række autoritære stater har indført lovgivning mod falske informationer. Mis- og desinformation bør derfor bekæmpes med mindre indgribende midler. Her står Danmark godt rustet. Danskerne har et højt uddannelsesniveau, der blandt andet medfører en høj grad af tillid til traditionelle medier, mens de nærer en sund skepsis over for sociale medier.”

Jonas Christoffersen
Advokat, dr.jur.


“Det er helt fundamentalt i et demokratisk samfund, at man som borger frit kan ytre sin mening i den offentlige debat uden at skulle frygte for sin sikkerhed eller risikere at blive mødt med trusler om vold eller chikane. Derfor er de seneste mange års talrige eksempler på, at ekstreme kræfter både i og uden for Danmark med terror, vold og trusler forsøger at true folk til tavshed, efter kommissionens opfattelse den største trussel mod ytringsfriheden i dagens Danmark.” 

Jens Elo Rytter
Ph.d., professor i forfatningsret, Københavns Universitet


“Jeg mener som Kommissionens flertal, at den såkaldte racismeparagraf bør bevares. I et demokrati skal alt kunne diskuteres og kritiseres, også religion. Men samfundet må beskytte udsatte befolkningsgrupper mod at blive truet, forhånet og nedværdiget i offentligheden. Også for at sikre samfundsfreden. Historien viser nemlig, at en accept af hadefulde ytringer gøder jorden for diskrimination og over tid kan bane vejen for hadforbrydelser mod den pågældende gruppe.”

Flemming Rose
Seniorforsker, Cato Institute


“Siden terrorangrebet på USA i 2001 har Folketinget og andre europæiske parlamenter vedtaget lovgivning, der lægger pres på ytringsfriheden. I nogle tilfælde sker det med henvisning til beskyttelse af den nationale sikkerhed. I andre for at marginalisere ekstreme holdninger. De seneste 20 år er racismeparagraffen blevet bragt oftere i anvendelse end på noget tidspunkt i dens historie, mens vi har fået både en imamlov og kriminalisering af forherligelse af terror. Det er alt sammen en konsekvens af den voksende religiøse og kulturelle mangfoldighed, som præger det danske og andre europæiske samfund. Mange mener, at denne nye virkelighed bedst håndteres ved at kriminalisere ekstreme ytringer. Et udbredt argument lyder, at det fremmer den sociale fred. Det er klart, at der findes grænser for, hvor ekstremt man kan ytre sig, men en af ytringsfrihedens vigtigste funktioner i et multikulturelt og multireligiøst demokrati er at håndtere konflikter, uenighed og forskellige syn på grundlæggende spørgsmål på en fredelig måde, altså uden at det ender med vold, trusler og intimidering. Det er relevant at være opmærksom på i en tid med polarisering og værdisammenstød.”

Vibe Klarup
Direktør i Hjem til Alle og Formand for regeringens Udsatteråd


“Kommissionen har interesseret sig for, hvordan vi styrker debatkulturen, den digitale dannelse og brede demokratiske deltagelse. Vi anbefaler flere steder i betænkningen, at civilsamfundet træder til. Jeg mener, at civilsamfundet har en vigtig – og måske ikke fuldt udnyttet rolle at spille her. Eksempelvis er det i særlig grad ældre, der risikerer at sprede desinformation på nettet. Det er derfor oplagt at bede ældreforeninger om at styrke ældres digitale dannelse. Andre grupper deltager ikke i debatter, fordi tonen er for hård, eller fordi de ikke ønsker at skabe ufred. Foreninger kunne udvikle nye måder at træne uenighedskompetencer, så færre bruger ytringsfriheden til at krænke, og flere styrkes i at tåle modspil. Jeg synes, vi har brug for, at civilsamfundet nu opruster på ideer og initiativer, der kan styrke den demokratiske robusthed.”

Jakob Nielsen
Chefredaktør, Altinget


“Ytringsfriheden er blevet udvidet både i bredden og i dybden de seneste årtier: Adgang til internet har givet alle adgang til at publicere egne synspunkter, og sociale medier har givet dem et sted at blive set og hørt. Det er en god ting. Men pressen – i form af de publicistiske medier, der respekterer og følger de presseetiske regler – spiller fortsat en afgørende rolle i forhold til at sikre troværdig oplysning, der kan understøtte den offentlige debat. Vi konstaterer i rapporten, at medierne udfylder denne rolle godt – men vi peger også på behovet for at understøtte dansksprogede medier, ikke mindst regionalt og lokalt. Vi anbefaler ikke at lovgive om sociale mediers pligt til at fjerne ulovligt indhold, men vi mener, det er nødvendigt at håndhæve de gældende love og regler, sådan at sociale medier ikke er et fristed for ulovlige ytringer.”

Vibeke Borberg
Advokat, ph.d.


”Ændringerne af offentlighedsloven har medført en markant indsnævring i adgangen til aktindsigt. Kommissionen anerkender, at der i den politiske proces er behov for et fortroligt rum, hvor ministrene kan få kvalificeret bistand fra embedsværket, og hvor politiske forhandlinger kan foregå uden indblik udefra. Men vi mener ikke, at den nye offentlighedslov har fundet den rette balance mellem det fortrolige rum og offentlighedens og mediernes interesse i at kunne få indblik i faktuelle forhold bag de politiske beslutninger. 

Kommissionen anbefaler derfor en revision af offentlighedsloven med henblik på at styrke hensynet til informationsfriheden og skabe bedre adgang til oplysninger om faktiske forhold. Det kan i den forbindelse overvejes, hvordan princippet om meroffentlighed kan tillægges større betydning, og hvordan myndighederne kan tilskyndes til i højere grad at adskille faktiske oplysninger fra politiske overvejelser.”

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Libak

Udlandsredaktør, Weekendavisen, foredragsholder
cand.mag. i samfundsfag og russisk (Aarhus Uni. 2009), sprogofficer (Forsvarsakademiet 1987)

Flemming Rose

Seniorforsker, Cato Institute, chefredaktør, Frihedsbrevet
russisk sprog og litteratur (Københavns Uni.)

Jacob Mchangama

Direktør, grundlægger, Justitia
cand.jur. (Københavns Uni. 2003), master i menneskerettigheder og demokratisering (Venedig og Strasbourg, 2004)

0:000:00