Statens Kunstfond: Gentænk byggeriet som svar på samfundets udfordringer

Af Ellen Braae, Jens Thomas Arnfred, Katrin Susanna Gimmel, Boris Brormand Jensen og Mads Bjørn Hansen
Medlemmer af Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg etablerer et nyt boliglaboratorium i samarbejde med Realdania. Boliglaboratoriet skal over de næste år give inspiration til at nytænke og realisere konkrete bud på et af velfærdssamfundets arkitektoniske fundamenter: den gode boligbebyggelse.

For det er nødvendigt at genstarte måden, som vi udformer og bygger vores boliger på. Kombinationen af den demografiske udvikling med flere ældre, nye familieformer og flere singler samt de tiltagende klima- og ressourceudfordringer kalder på handling

Boligen angår os alle. Boligen har som ramme for vores daglige liv en afgørende stor betydning for vores hverdag, vores livskvalitet, vores sociale liv – for vores lykke.

Hvis vi skal have hjemme i en hverdag og en samtid, der byder på forandringer af familiemønstre, klimaet og sammensætningen af vores byer, er det derfor helt nødvendigt, at boligbyggeriet også svarer på samfundets udfordringer.

Danmark har stolte boligtraditioner
Antallet af byggerier er i disse år på linje med det udtalt høje niveau efter Anden Verdenskrig.

Der er behov for, at vi åbner og udfordrer nogle af de dogmer, der længe har fastfrosset en perspektivrig kvalitativ og mangfoldig udvikling af boligbyggeriet, uden at byggeriet dermed fordyres.  

Af Ellen Braae, Jens Thomas Arnfred, Katrin Susanna Gimmel, Boris Brormand Jensen og Mads Bjørn Hansen
Medlemmer af Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur

I Danmark har vi stolte boligtraditioner, hvor især boligbevægelsen i perioden før og efter 1945 har skabt en bygningsarv, der i dag udgør en af grundpillerne i dansk arkitektur. En arv, der både har sat dansk arkitektur på verdenskortet og rammen for generationer af danskeres hverdag og nære fællesskaber.

Den danske boligbevægelse var i mange årtier drevet af idealer om social retfærdighed, tiltro til fællesskabet og omsorg for det byggede miljø – og var som sådan svar på datidens historiske kriser.

I dag er udfordringerne nogle andre. Men som dengang skal boligudbuddet også i dag afspejle samtidens udfordringer. Det skal stræbe efter at imødekomme vores samfunds samlede behov og ønsker, ligesom det skal afspejle de muligheder, som vi har til rådighed.

Største enkeltfaktor for lykkefølelse
En nyere engelsk undersøgelser viser, at glæden ved det sted, hvor man bor, faktisk er den største ydre enkeltfaktor for følelsen af lykke.

Glæden ved boligen betyder hele tre til fem gange så meget som andre nok så væsentlige enkeltfaktorer såsom indkomst, arbejde og civil status. Boligen udfylder altså mere end blot et basalt behov for at have et tag over hovedet.

En ny undersøgelse fra Realdania viser, at cirka 65 procent af danskerne vurderer, at boligen i høj eller meget høj grad har betydning for livskvalitet. Det peger på vigtigheden af vores oplevelse af boligen som væsentlig betydende for vores livskvalitet.  

Oplevelsen af den gode bolig – i et overflodssamfund som vores – er altså ikke nødvendigvis defineret af dyre materialer. Det er derimod et spørgsmål om, at boligen har arkitektonisk kvalitet og understøtter menneskelige relationer og fællesskaber.

Nutidens udfordringer er nutidens muligheder
Efterkrigstiden havde sine udfordringer. I dag skal vi forholde os til en klimakrise, der af alle efterhånden opfattes som en uomgængelig realitet, og et stadigt eskalerende ressourceforbrug truer vores miljø og fælles fremtid.

Det står i alle overskrifter: Såvel CO₂-aftrykket som ressourceforbruget skal mindskes markant, og der skal være plads til alle. Mellem 30 til 40 procent af det samlede drivhusgasudslip i Danmark stammer fra byggeriet, hvilket gør det til en af de største enkeltfaktorer i det regnskab.

Den nye danske klimalovs krav om en samlet CO₂-reduktion på 70 procent inden 2030 må derfor nødvendigvis omfatte byggeriet. Det er et vigtigt spørgsmål, der dog ikke må besvares isoleret.

Hvor nogle af de nye teknologier og produktionsmetoder nok har mindre CO₂-fodaftryk end tidligere og gør det billigere at bygge boliger eller ser grønne ud på papiret, reducerer de ikke nødvendigvis drivhusgasudledningen i tilstrækkelig grad, gør bygningerne byggeteknisk bedre, sundere at leve i, billigere at bebo eller åbner for nye arkitektoniske udtryk.

De bidrager altså ikke alene til at udvikle boligkvaliteten.