Statslige biblioteker lægges sammen
FUSION: Det Kongelige Bibliotek og Danmarks Kunstbibliotek lægges sammen fra 2017, har kulturminister Bertel Haarder (V) besluttet.
Erik Bjørn Møller
JournalistDer er sund fornuft i, at de to organisationer fremover samles under ét.
Bertel Haarder (V)
Kulturminister
Kulturminister Bertel Haarder (V) har besluttet at lægge Danmarks Kunstbibliotek og Det Kongelige Bibliotek sammen med virkning fra 1. januar 2017, oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Baggrunden for fusioneringen er et ønske om at konsolidere Kulturministeriets biblioteker i København, fremgår det af pressemeddelelsen.
"Sammenlægningen er udtryk for, at vi ønsker at samle kræfterne på to velfungerende og veldrevne nationale biblioteker. Beslutningen ligger i naturlig forlængelse af, at bibliotekerne i stigende grad stiller deres materiale til rådighed digitalt. Samtidig har bibliotekerne fælles faglige udfordringer, f.eks. i forhold til bevaring af deres samlinger. Der er derfor sund fornuft i, at de to organisationer fremover samles under ét," siger Bertel Haarder.