Folketingets forhenværende formand, Svend Jakobsen er død, 86 år gammel. Han bisættes fredag 17. juni kl. 12 fra Taastrup Nykirke. Det oplyser den efterladte familie, der dermed inviterer til en offentlig begivenhed.
Det betyder, at ikke mindst ministre og andre fremtrædende socialdemokrater må forventes at skulle afbryde det på det tidspunkt igangværende folkemøde for at vise deres bredt vellidte partikollega den sidste respekt.
Svend Jakobsen var i 18 år medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. De sidste otte år, fra 1981 til 1989, sad han på den højeste stol i folketingssalen som formand for tinget.
Inden da var Svend Jakobsen flere gange minister i Anker Jørgensens (S) regeringer. Han nåede således både at være boligminister, minister for skatter og afgifter, miljøminister, fiskeriminister og finansminister i perioden fra 1973-1981.
Efter sin folketingskarriere blev Svend Jakobsen direktør for Danmarks Sparekasseforening og senere i Finansrådet. Han var også i flere år bestyrelsesformand for Kunstmuseet Arken og Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026


















