Lone Hansen
Peter FabrinTeam Danmark melder klar med ny direktør

Fra 1. juni hedder Team Danmarks administrerende direktør Peter Fabrin.
Det skriver Team Danmark i en pressemeddelelse.
"Peter Fabrin matcher fornemt bestyrelsens ambitioner, og han vil med sin erfaring som leder uden for idrættens verden blandt andet komme med helt nye indspark til udviklingen af Team Danmark og eliteidrætten," siger formand for Team Danmark, Lars Krarup.
Peter Fabrin har blandt andet erfaring fra Piste Group, Häglöfs AB, IC Group, Diesel Nordic, Kilroy Travels og Carlsberg. Han ser frem til de nye udfordringer som direktør for Team Danmark:
"Dansk eliteidræt er noget af det mest dyrebare, vi har i Danmark. Jeg er stolt af at skulle stå i spidsen for Team Danmark. Jeg kommer til idrættens verden med stor energi, og jeg er overbevist om, at mine erfaringer fra danske og internationale virksomheder kan være med til skabe nye muligheder for atleter, trænere og forbund," siger Peter Fabrin.
Med ansættelsen af Peter Fabrin indleder Team Danmarks bestyrelse nu processen med at ansætte en sportsdirektør, som får ansvar for det tætte samarbejde med de 25 forbund, som Team Danmark har samarbejdsaftaler med.
"International eliteidræt udvikler sig konstant, og der stilles større og større krav, hvis man vil kæmpe med om de øverste placeringer. Det skal danske atleter stadig have mulighed for, og det kræver, at vi udvikler Team Danmark og dansk eliteidræt," siger Lars Krarup og fortsætter:
"Derfor ansætter vi inden længe en sportsdirektør, så Team Danmark får en samlet direktion, som er stærkt rustet til at sikre en fortsat positiv udvikling af dansk eliteidræt."
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Egander Skov er mere åndemaner end historiker i sin nye bog
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pernille Vermund har fået nok af tonen: ”Vi skylder at række ud til dem, som tager vores værdier til sig”
- Elsebeth Gerner: Kultur skal spille en central rolle i fremtidens velfærdspolitik



















