Tidligere folketingsmedlem og nuværende medlem af Odense Byråd Pernille Bendixen melder sig ud af Dansk Folkeparti.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Bendixen melder sig ud af partiet, fordi hun er utilfreds med, at Dansk Folkeparti er med i aftalen, der blev præsenteret sent mandag aften, om en genåbningsplan, som blandt andet indeholder et coronapas.
"Meget kan jeg leve med. Men coronapas kan jeg ikke leve med," skriver Pernille Bendixen på Facebook.
Mandagens politiske aftale på Christiansborg betyder, at der indføres et krav om at fremvise et såkaldt coronapas, som bevis for vaccination eller negativ test, for at besøge frisører og restauranter.
"Det kan jeg ganske enkelt ikke støtte, og jeg har derfor valgt at melde mig ud af Dansk Folkeparti i dag. Det er en beslutning, jeg er rigtig ked af, men for min egen skyld helt nødvendig," skriver Pernille Bendixen.
Pernille Bendixen har været medlem af Odense Byråd for Dansk Folkeparti siden 2010, men skriver på Facebook, at hun overlader sin plads i Odense byråd til Carsten Sørensen (DF) per 14. april.
Pernille Bendixen var medlem af Folketinget fra 2015 til 2019 og midlertidigt som stedfortræder for Alex Ahrendtsen fra december 2019 til september 2020. Hun var blandt andet børne-, idræts-, kultur- og medieordfører.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Egander Skov er mere åndemaner end historiker i sin nye bog
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pernille Vermund har fået nok af tonen: ”Vi skylder at række ud til dem, som tager vores værdier til sig”
- Elsebeth Gerner: Kultur skal spille en central rolle i fremtidens velfærdspolitik


















