
7-Eleven, verdens største kæde af såkaldte convenience stores, ansætter Annette Juhler Kjær i en nyoprettet stilling som chef for kommunikation, CSR og Public Affairs, skriver 7-Eleven i en pressemeddelelse.
Det sker ud fra et ønske om at sætte større fokus på det grønne og sunde i kølediskene landet over, fortæller Jesper Østergaard, der er administrerende direktør i 7-Eleven Reitan Convenience Danmark.
”Det er en klar ambition, at 7-Eleven skal rykke endnu stærkere på den grønne og bæredygtige agenda. Med Annette ombord får vi ikke alene en stærk kommunikator hos 7-Eleven. Annette har både solid retail-erfaring og politisk indsigt. Det er et rigtig godt match, og vi glæder os til samarbejdet,” udtaler Jesper Østergaard.
Ifølge Jesper Østergaard er det ikke alle deres kunder, som ved, at social ansvarlighed er en af 7-Elevens kerneværdier.
”Hos os kan de købe mad og drikke med god samvittighed – både i forhold til deres egen sundhed, men også i forhold til bæredygtighed og socialt ansvar,” udtaler han.
Fra Christiansborg til erhvervslivet
Annette Juhler Kjær har som tidligere medlem af topledelsen i Salling Group blandt andet stået med ansvaret for koncernens kommunikation, bæredygtighed og grønne profil, mens hun som kontorchef i Miljøministeriet havde ansvar for strategi og kommunikation.
Derfor ser hun frem til at gå ind i arbejdet med klima og social ansvarlighed med forbrugerne for øje.
- 7-Eleven i Danmark drives af Reitan Convenience Denmark A/S, som er en del af Reitan Retail, en af Skandinaviens ledende aktører inden for dagligvarer, brændstof, og convenience-handel.
- 7-Eleven etablerede sig i Danmark i 1993 med åbningen af sin første butik på Trianglen, Østerbro i København.
- 7-Eleven har i dag 179 butikker fordelt rundt i Danmark.
- 7-Eleven Danmark vandt i 2019 prisen for verdens bedste convenience-koncept og blev hædret med den prestigefulde ”NACS International Convenience Retailer of the Year Award”.
”Jeg glæder mig helt vildt til at rykke sammen med det stærke 7-Eleven team. Seje købmænd, sund mad, grøn og bæredygtig dagsorden, innovative iværksættere på hylderne og stærk commitment til diversitet,” skriver hun i et opslag på LinkedIn.
Annette Juhler Kjær er kendt som tidligere DR- og TV 2-journalist og som særlig rådgiver for den konservative økonomi- og erhvervsminister og vicestatsminister Bendt Bendsen.
Hun stillede desuden op som folketingskandidat for Konservative i Sjællands Storkreds ved valget i 2022, men blev ikke valgt ind.
Annette Juhler Kjær er tiltrådt stillingen 1. februar.
Omtalte personer
Indsigt
Bolette Bramsen80 årI dag
Forfatter, fhv. forlagsredaktør
Erik A. Nielsen85 årI dag
Professor emeritus, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, forfatter
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Ruslands tilbagekomst til kunstens fine selskab har affødt voldsomme protester. Nu skyder ambassadør igen
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Mindeord om Allis Helleland: "En ukuelig ildsjæl og en modig fornyer"















