TIO: Scenekunstloven bremser teaterudvikling

Af Gitta Malling
Formand for Teatrenes Interesseorganisation (TIO)

En af de store udfordringer med den nuværende scenekunstlov er, at mange nye, spændende initiativer bremses af scenekunstlovens kassetænkning, der kategoriserer teatrene og vanskeliggør samarbejde på tværs.

Gitta Malling
Formand for Teatrenes Interesseorganisation (TIO)

Arbejdet er allerede begyndt. Midt i januar samledes en stor del af den danske teaterbranche nemlig i Dansehallerne til Scenekunstdialog 2015, hvor kulturminister Marianne  Jelved (R) åbnede for en kærkommen dialog om dansk scenekunsts udviklingsperspektiver.

Dagens mange ideer til nye tiltag blev modtaget med stor åbenhed af kulturministeren, og der var bred enighed om en række punkter. TIO kan kun bifalde, at man nu ser nærmere på, hvad der kan realiseres.

Blandt andet en kulturpolitisk prioritering af CPHSTAGE, så festivalen bliver attraktiv for de deltagende teatre fra hele landet, publikum fra ind- og udland og udenlandske programlæggere. Men også at scenekunst skal på skoleskemaet, og at der skal ske et fokusskift fra billetsalg til eksperimenter og risikovillighed.

Sidstnævnte er helt i tråd med kulturministerens egne overvejelser på Scenekunstdialog 2015, hvor hun sagde: ”Det er vigtigt ikke at lade os forlede af regneark og det, der kan måles og vejes.”

Kassetænkning bremser udvikling
I en tid hvor de små teatre har succes med at få publikum ind, bliver vi spurgt, om det ikke er på tide, at der bliver kigget på omfordelingen af midler. Jo, men måske er det nærmere tid til at kigge på mere langsigtede løsninger. Scenekunstloven skal forenkles væsentligt og præsentere et helhedssyn på det samlede teaterbillede.

Til Scenekunstdialog understregede kulturministeren, at det er afgørende at turde satse og eksperimentere, hvis ikke scenekunsten skal stagnere.

En af de store udfordringer med den nuværende scenekunstlov er, at mange nye, spændende initiativer bremses af scenekunstlovens kassetænkning, der kategoriserer teatrene og vanskeliggør samarbejde på tværs. Det er et snærende bånd for alle, og det gør det svært at skabe samarbejder og udvikling. De nuværende kasser og dertilhørende puljer, blandt andet billettilskudsordningens tre puljer, øger bureaukratiet og motiverer til puljetænkning fremfor at fremme diversitet og en scenekunst, der er født ud af en kunstnerisk nødvendighed.

Det bør ny lov fokusere på
TIO mener derfor, at en ny scenekunstlov bør være baseret på fem overordnede principper: kunstnerisk kvalitet, armslængde, diversitet, risikovillighed og fleksibilitet.

Det betyder blandt andet, at vi skal gøre det muligt, at der kan samarbejdes mellem alle typer institutioner. Der skal være mulighed for at udnytte udviklingspotentialerne, så teatrene inden for det samlede scenekunstlandskab gør det, de er bedst til - uanset om teatret hedder Fix & Foxy, Granhøj Dans, Teatret Møllen, Odense Teater, Zangenbergs Teater eller Det Kongelige Teater.

En dansk teaterbranche i fortsat udvikling kræver, at vi sikrer den kunstneriske fødekæde ved at rive hegnspælene ned. Det kræver ændringer af scenekunstloven, og at vi ser på scenekunstens fremtid som et fælles anliggende - uanset hvor man befinder sig i det nuværende hierarki. Teatrenes Interesseorganisation ser frem til at være en del af det arbejde.