Varberg advarer: Politikerne svigter danskernes historieinteresse

ARKÆOLOGEN: Efter mere end ti år på Moesgaard Museum rykkede Jeanette Varberg 1. februar til Nationalmuseet, hvor hun er blevet ansat som ny museumsinspektør. “Når man har noget viden, har man pligt til at bringe den i spil,” siger hun.

"I en tid, hvor der faktisk kan spores rigtig stor interesse for historie, har man fra politisk hold valgt at skære museerne," fortæller Jeanette Varberg. 
"I en tid, hvor der faktisk kan spores rigtig stor interesse for historie, har man fra politisk hold valgt at skære museerne," fortæller Jeanette Varberg. Foto: Pressefoto/Juan DeDios
Katrine Falk Lønstrup

Vi skal sørge for, den vidensbank, vi har på Nationalmuseet, bliver bragt ind i den offentlige debat, så fortidens perspektiver kan hjælpe os til at forstå nutiden.

Jeanette Varberg
Museumsinpektør på Nationalmuseet

Fordi der er så relativt få stillinger, skal man ikke være bleg for at udfylde mange forskellige roller.

Jeanette Varberg
Museumsinspektør på Nationalmuseet
Fakta

Blå bog: 

Jeanette Varberg
Født 13. maj 1978 i Odense

Uddannet mag.art. i forhistorisk arkæologi fra Aarhus Universitet i 2006.

Ansat som museumsinspektør på Moesgaard Museum i 2007. 

Har blandt andet udgivet bøgerne "Fortidens slagmarker. Krig og konflikt fra stenalder til vikingetid" (2014), "Mennesket har altid vandret" (2017) og "Historien om Danmark" (bind 1, 2017) sammen med Kurt Villads Jensen.

Modtog i 2014 DR’s Rosenkjærpris og i 2015 Blixenprisen for årets faglitterære udgivelse.

Jeanette Varberg har forladt Moesgaard Museum og tiltrådte 1. februar som museumsinspektør på Nationalmuseet. I den forbindelse har Altinget: magasin talt med Varberg, der blandt andet fortæller om sin karriere, videnskabsformidling og de udfordringer, museumsverdenen står over for i de kommende år. 

"Min interesse for arkæologi blev vakt allerede, da jeg var helt ung. Som femårig læste jeg en bog, der hedder Eventyret lever stadig, og den var som en intellektuel mavepuster for mig. Siden da vidste jeg, at jeg ville være arkæolog, og i 1998 blev jeg optaget på arkæologi på Aarhus Universitet.

Da jeg var færdig med mit speciale, passede det lige med, at Moesgaard havde brug for en ung arkæolog, der kunne sit stof og var god til at formidle. Nogle gange arbejder tilfældighederne for én, og så blev jeg jo egentlig bare hængende på Moesgaard, i hvad der endte med at blive mere end et årti.

Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00