Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jens Teilberg Søndergaard
Marie Hansen
Torben Skovgaard Andersen

Folketinget finder ny vicedirektør i Skattestyrelsen

Den nye vicedirektør kommer fra en stilling som juridisk direktør i Skattestyrelsen.
Den nye vicedirektør kommer fra en stilling som juridisk direktør i Skattestyrelsen.Foto: Skattestyrelsen
31. januar 2024 kl. 12.35

Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har godkendt Jens Teilberg Søndergaard som ny vicedirektør i Folketinget.

Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.

Jens Teilberg Søndergaard blev indstillet af Folketingets formand til posten, efter den tidligere vicedirektør, Torben Jensen, blev udnævnt som ny forbrugerombudsmand.

Den nye vicedirektør kommer fra en stilling som juridisk direktør i Skattestyrelsen, hvor han har været ansat siden 2021. Her havde han ansvar for fagområdet Jura, der blandt andet varetager den tværgående juridiske rådgivning af Skattestyrelsen og på visse områder den samlede skatteforvaltning.

Læs også

Før Skattestyrelsen har Jens Teilberg Søndergaard været afdelingschef for Justitsministeriets lovafdeling. Her havde han ansvar for den juridiske rådgivning af regeringen og samtlige ministerier i alle offentligretlige spørgsmål.

Han har desuden været chef for Juridisk Afdeling i Statsministeriet, som varetager juridisk-politisk rådgivning af statsministeren.

Der er muligheder, som man ikke kan sige nej til. Sådan en er stillingen som vicedirektør i Folketinget

Jens Teilberg Søndergaard
Tiltrædende vicedirektør, Folketinget

Tiltræder 1. marts

Jens Teilberg Søndergaard vil fremover indgå som medlem af direktionen i Folketingets Administration sammen med direktør Marie Hansen og vicedirektør Torben Skovgaard Andersen.

I sin stilling vil han få det samlede ansvar for det parlamentariske område, der består af fem organisatoriske enheder med næsten 160 medarbejdere. 

"Der er muligheder, som man ikke kan sige nej til. Sådan en er stillingen som vicedirektør i Folketinget, hvor jeg skal stå i spidsen for Folketingssekretariatet, der er en krumtap for arbejdet i såvel Folketingssalen som i Folketingets faste udvalg," skriver Jens Teilberg Søndergaard.

Han tiltræder som vicedirektør 1. marts.

Læs også

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026