Danske Havne: Dansk EU-formandskab kan bane vejen for nye forsvarsopgaver

Verdens skæve tilstand i 2025, revnerne i det europæisk-amerikanske forhold og udfordringerne i Europa skal skærpe os, ikke hensætte os i apati og frygt.
Vi må herhjemme hurtigt blive enige om, at det ikke nytter at græde. Det løser ikke udfordringerne.
Vi må tage os sammen og levere på det, vi i grunden i Europa skulle have leveret på for årtier siden; vores eget forsvar og opfyldelsen af de forpligtelser i Nato, der har været kendte i årtier.
Havnene spiller en stadig større rolle i både forsvaret af Danmark og i forhold til Nato-indsatsen i Østeuropa.
Tine Kirk
Direktør, Danske Havne
Det er regeringen i eksprestempo godt i gang med, senest med præsentationen 19. februar af de nye planer for opbygningen af forsvaret.
Også havnene spiller en stadig større rolle i både forsvaret af Danmark og i forhold til Nato-indsatsen i Østeuropa.
Regeringens plan kræver, at vi ændrer praksis og blandt andet ser bort fra EU-udbud og andet særdeles tidskrævende bureaukrati. Tempo er afgørende, betoner regeringen. Vi er enige.
EU er en stor bremseklods
Det samme tempo, som vi vil se i opbygningen af forsvaret, bør blive knæsat som nyt EU-princip i bredeste forstand.
Mens USA er kernen i innovation, og Kina er hjemsted for produktion og kopiering, så er EU med regulering af stort og småt blevet den store bremseklods. Så meget, så selv Dansk Industri herhjemme har advaret om, at EU regulerer så voldsomt, at det hæmmer vækst og skabelse af arbejdspladser.
Europa og EU står ved en korsvej. Måske det vigtigste valg af fremtid og vejene dertil, vi har stået i siden Anden Verdenskrig sluttede for 80 år siden.
Krig i Europa med Ruslands invasion af Ukraine, der nu kører på sit fjerde år. Strid med USA om Grønland. Usikkerhed om Arktis. Dramatisk og uhørt hurtig oprustning i Danmark og store dele af Europa.
En ny præsident i USA, der med trusler og bøllesprog intimiderer og truer venner og fjender i flæng. Og skaber usikkerhed om både Nato-pagten og alliancer i øvrigt.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen forklarede det billedligt stærkt på regeringens pressemøde 19. februar.
Nu har han levet en tredjedel af sit liv i skyggen af jerntæppet, en tredjedel af livet på solsiden og må nu realistisk set kigge ind i den sidste tredjedel af livet med en ny normal.
En normal, vi ikke helt kender endnu, men som ser ud til at vende op og ned på meget af det, vi de seneste 30-40 år sikkerhedspolitisk og økonomisk har opfattet som vores ankre og sikre havne.
Vi har heldigvis veje frem.
Danmark skal stå i spidsen
Mario Draghi, den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank, har i sin vidt berømmede og meget præcise rapport gjort opmærksom på det samme om EU’s konkurrenceevne.
Han foreslår konkret:
- Refokusering af EU’s arbejde.
- Hurtigere beslutninger i EU.
- Forenkling af regelværket.
Han foreslår videre en udvidet brug af nødprocedurer. EU skal vedtage en såkaldt "interinstitutionel pagt", så EU kan benytte TEUF artikel 122 i videre omfang til at vedtage hurtige nødforanstaltninger i forbindelse med alvorlige forsyningsvanskeligheder for visse produkter.
Draghi foreslår samtidig, at Europa Parlamentet skal inddrages for at sikre den demokratiske kontrol.
En fordel for alle, at havnene fremtidssikres
Danske Havne håber, at regeringen i forbindelse med formandsskabet for EU fra 1. juli i år, sætter sig i spidsen for det dereguleringsarbejde i EU, der er beskrevet i EU-Kommissionens arbejdsprogram.
En nødvendig regelforenkling, der både vil gavne os økonomisk og sikkerhedspolitisk, vil bringe EU op i samtiden og på en slags omgangshøjde med de meget vækst- og konkurrencefokuserede lande, der omgiver os i øst og vest.
Tine Kirk
Direktør, Danske Havne
En nødvendig regelforenkling, der både vil gavne os økonomisk og sikkerhedspolitisk, vil bringe EU op i samtiden og på en slags omgangshøjde med de meget vækst- og konkurrencefokuserede lande, der omgiver os i øst og vest.
Det vil, erkendt, også gavne os i de danske havne, der hurtigere kan løse plads- og udvidelsesopgaver.
Statsministeren har talt om en rød løber-ordning for flere EU-lande og brancher, så bureaukratiske benspænd ryddes af vejen og tempoet øges, også ved havneudvidelser.
Det er der den indbyggede fordel i, for os alle sammen, at havnene bliver i stand til fremtidssikret at løfte både de traditionelle havneopgaver, de hastigt voksende opgaver med sikkerhed og forsvar og opgaverne med den grønne omstilling, især havvind, CO-fangst og anden vedvarende energi.
Danmark og EU har i alle de ulykker, der rammer for tiden, en historisk mulighed for virkelig at rykke. Danske Havne håber, det bliver med Danmarks formandskab i spidsen.
Artiklen var skrevet af
Nyhedsoverblik

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned













