Danske Maritime: Færre tekniske studiepladser og kortere uddannelser er ikke vejen frem

Intentionerne om kortere, mere fleksible kandidatuddannelser kan lyde gode, men virkningerne af reformen i sin nuværende udgave kan få utilsigtede konsekvenser for både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

For holder de kortere uddannelser samme kvalitet? Og hvad betyder det for de studerendes fremtid og de reelle muligheder for at imødekomme virksomhedernes kompetencebehov, når uddannelserne forkortes?

Behov for klare incitamenter

Reformen introducerer en række bud på nye kandidatuddannelser, herunder kortere forløb på 75 ECTS og fleksible erhvervskandidatuddannelser. Men der mangler klare incitamenter for både studerende og virksomheder til at vælge de løsninger.

Efteruddannelse af medarbejdere medfører tabt arbejdstid og ekstra udgifter.

Susanne Irvang
Uddannelses- og beskæftigelseschef, Danske Maritime

For de studerende kan 75 ECTS-modellen være mindre attraktiv, da der lægges op til efteruddannelse og et "kandidattillægsbevis". Det kan betyde, at de skal tilbage til studierne – noget, der både koster tid og penge.

For virksomhederne, der allerede bruger ressourcer på efteruddannelse, er udfordringen kompleks. 75 ECTS-modellen indikerer, at der uddannes kandidater, hvor efteruddannelse over tid er nødvendigt.

Efteruddannelse af medarbejdere medfører tabt arbejdstid og ekstra udgifter. Det kan få den effekt, at mange virksomheder vil foretrække dem, der har en lang kandidatgrad.

Kortere uddannelser, dyre konsekvenser

Rapporten fra Reformkommissionen fremhæver besparelser i SU og en hurtigere overgang til arbejdsmarkedet som gevinster ved reformen. Men disse besparelser er kortsigtede og flytter udgifterne til virksomheder og studerende.

For når arbejdsgivere skal investere i efteruddannelse eller opgradering af medarbejdere, øges de samlede ansættelsesomkostninger.

Virksomhederne står dermed over for et valg: Ansætte kandidater med kortere uddannelser og planlægge efteruddannelse, eller søge mere kvalificerede medarbejdere – eventuelt fra udlandet.

For brancher som den maritime industri, hvor teknologisk udvikling sker hurtigt og kræver højt specialiseret arbejdskraft, kan denne reform føre til skævvridning. Virksomhederne risikerer at miste konkurrenceevne, hvis de får endnu sværere ved at rekruttere de højt uddannede, de har brug for.

Mangel på konkrete løsninger

Kandidatudvalgets rapport er omfattende, men mangler konkrete løsninger. De nye fleksible erhvervskandidatuddannelser, som EKA og EKV, er beskrevet uden klare retningslinjer for, hvordan de skal fungere i praksis, eller hvordan samarbejdet med virksomhederne struktureres.

Reformen risikerer at skabe et A- og B-hold, hvor sidstnævnte kan få svært ved at finde job.

Susanne Irvang
Uddannelses- og beskæftigelseschef, Danske Maritime

Uden faste rammer og fordele er det usandsynligt, at arbejdsgivere vil engagere sig i stor stil.

Danske Maritime og andre erhvervsorganisationer har mange gange påpeget behovet for flere højtuddannede kandidater. At reducere studiepladser eller erstatte længere forløb med kortere kan forværre manglen, hvilket vi ikke kan støtte.

Det er også bemærkelsesværdigt, at rapporten ikke adresserer kritikken af de færre pladser.

Forsøget på at få flere hurtigere ud på arbejdsmarkedet er ikke nyt. Det tidligere fokus på bachelorer har ikke skabt et bachelorarbejdsmarked, og virksomhederne søger medarbejdere med dybere faglighed.

Reformen risikerer derfor at skabe et A- og B-hold, hvor sidstnævnte kan få svært ved at finde job. Samtidig gør reformens kompleksitet det endnu sværere for unge at navigere i uddannelsessystemet.

En investering i fremtiden 

Hvis reformen skal lykkes, kræver det, at skrivebordsøvelser erstattes med reel dialog med virksomhederne om deres rolle i udviklingen af uddannelsessystemet.

Det forudsætter klare incitamenter – både økonomiske og organisatoriske – samt en forståelse for, at ændringer i adfærd og kultur opnås gennem samarbejde, tillid og faktabaserede tiltag. Netop derfor har vi efterspurgt et nationalt kompetenceråd, der skal fordybe sig i muligheder og udfordringer.

Uddannelsesreformen bør ses som en langsigtet investering i fremtiden frem for en kortsigtet besparelse.

Politikerne og erhvervslivet skal i fællesskab sikre, at Danmark fortsat kan uddanne kandidater, der bidrager til vækst, innovation og teknologisk udvikling. Den dialog skal starte nu, inden reformens konsekvenser bliver uoprettelige, og Danske Maritime vil meget gerne bidrage.