DSHV: Havneloven har brug for et servicetjek

Havne er kritisk infrastruktur

Helt grundlæggende skal lovgivere og alle andre holde sig for øje, at havnene er reguleret af havneloven, de er på forskellig vis ejet af kommunen, det er kritisk infrastruktur og havnedirektørerne er infrastrukturforvaltere. 

Havnedirektørens fornemmeste job på vegne af kommunen er at sikre havnens udviklingsmuligheder som kritisk infrastruktur.

På den måde kan de private virksomheder fortsætte med at få råstoffer, vindmøller, containere og fødevarer over kaj uden bekymring for, at deres lejemål udløber eller afvikles lige om lidt, og de står tilbage med en ubetalelig gæld. 

Lovgivere og alle andre skal holde sig for øje, at havnene er reguleret af havneloven, de er på forskellig vis ejet af kommunen, det er kritisk infrastruktur og havnedirektørerne er infrastrukturforvaltere.   

Lars Jespersen
Formand, DSHV

Ligesom at kommunerne ikke kan bygge boliger på eller op ad en motorvej, skal de heller ikke kunne bygge boliger på eller lige op ad en erhvervshavn – begge dele er kritisk infrastruktur, og det skal man passe på.

Lad havnearealer forblive havnearealer

Nogle kommuner ser havnens arealer som mulighed for at tjene penge – en solid cash-cow; hvis man bygger boliger, så er der umiddelbart mange penge fra salg af disse – også selv om de fleste havne lider under netop den tætte vandbeliggenhed: De oversvømmes.

Bare spørg dem i Vejle, Kolding, Aabenraa eller Køge. Alle har de stået under vand for nylig. Hvis man spørger vores minister for byer og landdistrikter, så skal man ikke bygge, hvor der åbenlyst kommer vand ved stormflod.

Vi opfordrer ministeren til at slå et smut forbi drømmeudsigterne fra lejlighederne på flere af de danske havne. Så vil ministeren kunne se, lugte og høre, hvorfor by og havn trives bedst med lidt afstand. 

Lånemulighederne skal strammes

På samme vis vil det også give mening, at der sættes nogle rammer op for den enkelte kommunes beslutning om, at havnen kan låne endda meget store beløb af KommuneKredit til renter, som kun kan nås gennem en kommunes velvilje.

Er velviljen der, er det ikke svært – det har man kunnet se konsekvenserne af i for eksempel Frederikshavn, hvor en fejlvurdering af forretningspotentialet i at udvide havneforretningen forgælder kommunen mange år fremover med konsekvenser for den borgernære velfærd. 

Havde forretningsmodellen været markedsudsat gennem en normal låneproces, så havde det formentligt stået klart, at det ikke var en gangbar økonomisk vej at gå, og havnen havde dermed ikke kunne låne penge til og gennemført projektet. 

Vi udelukker ikke, at det skal være muligt at kunne låne penge billigt, men det må være under forudsætning af en markedstest. Eksempel: Kan havnen låne de 25 procent i et privat pengeinstitut, så kan man gå videre med KommuneKredit. 

Der er i den sammenhæng infrastruktur på havnen, som er svær at finansiere – for eksempel uddybning af havnen og vedligehold af bolværker, lad det komme ind i for eksempel den kommende havnestrategi, så det er på statslige hænder at sikre den rette kritiske infrastruktur.

Tilbage til solcellerne. Selvfølgelig skal havnene kunne etablere solceller og sælge overskudsproduktionen herfra. Lad os få havneloven gjort teknologineutral – vi har brug for al den strøm, der overhovedet kan produceres.

Og lad de virksomheder, der kan agere i et privat marked beholde deres ret til at virke på havnene, lad dem, der ikke overholder havneloven mødes af en sanktion, og lad havnens behov for finansiering underlægges en markedstest.

Logiske små ændringer med stor betydning – sæt i gang.