Efter afsløring: Forsvarsminister genåbner Libyen-sag efter mere end ti år

Forsvaret skal vurdere, om danske F-16 har forårsaget "følgevirkninger" i et sådan omfang, at det burde have udløst en undersøgelse i Nato eller den øvrige koalition, der bombede i Libyen tilbage i 2011.
Det har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) besluttet i kølvandet på Altinget, The Guardian og Airwars' afsløring af, at der i mere end et årti har eksisteret interne rapporter, hvor Forsvaret har erkendt at have deltaget i luftangreb, hvor blandt andet FN har dokumenteret drab på op mod 14 civile.
Med følgevirkninger mener Forsvarsministeriet øjensynligt, om civile er blevet dræbt eller såret.
"Forsvarsministeren har bedt Forsvarskommandoen om at foretage en vurdering af, om de dokumenter, der omtales, indikerer, at der har været tale om følgevirkninger af et sådant omfang, at der på daværende tidspunkt burde have været foretaget en undersøgelse i koalitions- eller NATO-regi," skriver ministeriet i et skriftligt svar til Altinget.
Forsvarsministeriet understreger, at "der er tale om hændelser, som ligger mange år tilbage".
Kendte Fogh til rapporter?
I tidligere hemmeligstemplede dokumenter erkender Forsvaret at have deltaget i en række angreb, hvor FN, menneskeretsorganisationer og medier har dokumenteret op mod 14 civile drab.
Forsvaret har sendt konklusionerne af rapporten videre til DAMIREP, der er Danmarks militære repræsentation ved Nato. Det er uklart, i hvilket omgang eller om konklusionerne fra rapporten er blevet delt internt i Nato. Og om daværende Nato-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, kendte til de danske rapporter.
Altinget forsøger at få et interview med Anders Fogh Rasmussen.
Indsigt

Peder Hvelplund spørger Sophie LøhdeHvad er ministerens holdning til en økonomisk ligestilling af genvejsfærger og ø-færger?
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Lisbeth Bech-Nielsen spørger Troels Lund PoulsenHvad kan ministeren oplyse om den maritime overvågning og beskyttelse af søkabler?
Nyhedsoverblik

Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned













