
Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
1. juni lægger kontreadmiral Torben Mikkelsen uniformen fra sig og tiltræder sin nye stilling som seniorkonsulent ved Force Technology. Det sker i samarbejde med Nationalt Forsvarsteknologisk Center.
"Jeg ser meget frem til at sikre, at det forspring, vi har i Danmark i forhold til maritim modularitet, kan komme i spil til gavn for kampen i det maritime domæne. Der er brug for det nu," skriver Torben Mikkelsen på LinkedIn i forbindelse med ansættelsen.
I februar tidligere i år meldte kontreadmiralen ud, at han forlader Forsvaret ved udgangen af maj 2024. I løbet af sine 42 år i Forsvaret har han senest været chef for Forsvarets Skibsprogram ved Forsvarskommandoen. Inden da var han chef for Søværnet i fem år.
De erfaringer skal han trække på i sin nye stilling, hvor han skal fokusere på mulighederne for at løfte den maritime videnssektor i samarbejde med den danske flåde og understøtte aktiviteterne på det maritime område, oplyser Nationalt Forsvarsteknologisk Center.
I forbindelse med, at Torben Mikkelsen forlader Forsvaret, tiltræder han også som bestyrelsesmedlem i virksomheden Military Equipment Denmark (MED). Virksomheden har særligt fokus på miljøvenligt skydebaneudstyr samt vedligeholdelse og reparation af militære køretøjer og udstyr.
Indsigt

Peder Hvelplund spørger Sophie LøhdeHvad er ministerens holdning til en økonomisk ligestilling af genvejsfærger og ø-færger?
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Lisbeth Bech-Nielsen spørger Troels Lund PoulsenHvad kan ministeren oplyse om den maritime overvågning og beskyttelse af søkabler?
Nyhedsoverblik

Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned












