Bliv abonnent
Annonce
Debat

Havnedirektør: Vi må indse, at små havne også er vigtige brikker i Danmarks infrastruktur

Regeringen arbejder netop nu på en ny havnestrategi og en liste over nationale interesser i havnene. Det initiativ er yderst velkomment, skriver Jimmi Jørgensen.
Regeringen arbejder netop nu på en ny havnestrategi og en liste over nationale interesser i havnene. Det initiativ er yderst velkomment, skriver Jimmi Jørgensen.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
24. marts 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skal Danmark stå stærkt i fremtiden, må vi indse, at både store og små erhvervshavne er vigtige brikker i det nationale puslespil om forsyningssikkerhed, den grønne omstilling og en balanceret byudvikling.

Store erhvervshavne er vigtige, da de håndterer en væsentlig del af vores import og eksport af kritiske varer.

Små erhvervshavne er vigtige, da de udgør et landsdækkende netværk af transportknudepunkter, der forbinder land og hav, og i kraft af antallet minimerer sårbarheder i vores logistikkæder.

Læs også

Korsør Havn er et godt eksempel. Placeret midt i landet, i krydset mellem motorvej, jernbane og sejlrenden i Storebælt, fungerer havnen som et effektivt bindeled mellem landsdelene.

Dertil kommer, at varer, der losses tættere på deres endelige destination via en lokal havn, mindsker behovet for lange transporter på lastbil og tog.

Fordel med en decentral havnestruktur

Verden omkring os er urolig, og krig i Europa har mindet os om betydningen af stærk infrastruktur på hjemmefronten.

Hvis en stor havn rammes af eksempelvis en krise eller kapacitetsproblemer, er det derfor vigtigt, at mindre havne kan tage fra og holde forsyningerne i gang.

Det afgørende bliver, at vi husker de små og mindre erhvervshavnes betydning i forhold til Danmarks sikkerhed og infrastruktur.

Jimmi Jørgensen
Direktør, Korsør Havn

En decentral havnestruktur er altså strategisk vigtig for vores nationale sikkerhed.

Det gælder også i forhold til Forsvaret. Danmark opruster, og vores havne skal ud fra samme logik stabilt kunne understøtte militære transporter og aktiviteter.

I Korsør ser vi netop symbiosen mellem civil- og militærhavn, da byen huser både erhvervshavnen og en af Søværnets flådestationer.

I en tid, hvor byudvikling ofte vinder over industri, er det derfor vitalt at anerkende erhvervshavnes afgørende rolle i vores nationale sikkerhed og økonomi.

Pas på boligprojekter i et valgår

Historien viser, at prioriteringen mellem by og havn kan skabe unødvendige konflikter.

Når kommunen drømmer om en havnefront med lejligheder, risikerer det at ske på bekostning af erhvervshavnens fremtidige udviklingsmuligheder.

Det mærker vi i Korsør og andre havnebyer, og den kommunale fristelse er forståelig, da havneområder er attraktive for boligbyggeri og rekreative projekter. 

Administrerende direktør i DI, Lars Sandahl, understreger i et indlæg i Jyllands-Posten 15. marts om havnearealers anvendelse, vigtigheden af, at man ikke må lade lokale interesser skygge for den nationale vigtighed af vores havne — især ikke i et kommunalt valgår, hvor et boligprojekt på havnen vil være populært på den korte bane.

Sandahl advarer i sit debatindlæg mod denne konflikt, og transportministeren udtalte for nylig, at nogle kommuners iver efter at bygge boliger på havnearealerne ligefrem udgør "en trussel mod en produktiv erhvervsudvikling på vores erhvervshavne."

Inkludér de små havne i de nationale strategier

Jeg vil ikke pege fingre af kommunerne — byer skal naturligvis kunne udvikle sig, og vi skal passe på ikke at gøre havn og by til modsætninger.

Løsningen er klare rammer og langsigtet planlægning, der respekterer og balancerer både havnens nationale betydning og behov for udvikling og byens behov for udvikling.

Havnepartnerskabets anbefalinger har allerede fremhævet havnenes potentiale, så næste skridt er, at der handles politisk, så rammevilkårene for havne forbedres, tilladelser kommer hurtigere et cetera.

Læs også

Regeringen arbejder netop nu på en ny havnestrategi og en liste over nationale interesser i havnene. Det initiativ er yderst velkomment.

Det afgørende bliver, at vi husker de små og mindre erhvervshavnes betydning i forhold til Danmarks sikkerhed og infrastruktur.

En pointe, der også er værd at huske, når EU-kommissionen skal se på en kommende europæisk havnestrategi.

Havne som motor for lokal vækst og udvikling

Når staten slår fast, at en erhvervshavn er af national interesse, sender det et stærkt signal om, at havnearealer ikke blot er en lokal byggegrund, man kan omdanne efter forgodtbefindende.

Det baner vejen for, at erhvervslivet i højere grad kan tænke små lokale erhvervshavne ind i deres planer.

Jimmi Jørgensen
Direktør, Korsør Havn

Det betyder, at havnen har krav på plads og planlægningsmæssig opmærksomhed, så den kan udbygges og moderniseres i takt med behovene.

Det baner vejen for, at erhvervslivet i højere grad kan tænke små lokale erhvervshavne ind i deres planer, og at virksomheder med fordel kan placere aktiviteter tæt på mindre havne for at udnytte de logistiske fordele, energiløsninger og grønnere transportmuligheder.

En udvikling, der også er med til at skabe vækst og udvikling flere steder i landet.

Derfor er små havne ikke bare en del af vores historie, de er også vigtige brikker for vores fremtid.

Læs også

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026