Morten Winge
Maja Højgaard"Vi har fundet den helt rette": Hørsholms kommunaldirektør skifter til Brøndby

På et ekstraordinært møde onsdag 29. april nikkede kommunalbestyrelsen i Brøndby ja til at ansætte Morten Winge som ny kommunaldirektør.
Det skriver kommunen i en pressemeddelese.
Morten Winge kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Hørsholm Kommune. Tidligere har han været kommunaldirektør i Tårnby Kommune og i Glostrup Kommune.
"I et meget kompetent ansøgerfelt har vi fundet den helt rette kommunaldirektør til Brøndby Kommune. Morten Winge kommer med et stærkt fundament og mange års erfaring med den kommunale hverdag til gavn for både borgere, medarbejdere og politikere," lyder det fra Brøndbys borgmester, Maja Højgaard (S).
Morten Winge, der er uddannet cand.polit., overtager posten i Brøndby efter Peter Kjærsgaard Pedersen, som er blevet kommunaldirektør i Roskilde Kommune.
"Jeg har tidligere arbejdet på Vestegnen, og jeg har fulgt med i de mange spændende udviklingstræk i Brøndby fra sidelinjen. Nu får jeg lov til at være en del af det, og det glæder jeg mig meget til," udtaler Morten Winge ifølge pressemeddelelsen.
Morten Winge tiltræder 1. juni.
Nyhedsoverblik

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned














