EU-kandidat: Jordskredet i Randers har udløst en lavine af letkøbt populisme

Jordskredet ved Randers har fået politikerne til at svælge i harme. Først et pressemøde, hvor ministre lovede bulder og brag over miljøsvineriet, efterfulgt af en horde af moraliserende indlæg fra højre og især venstre. Dette efterfølges for den handlekraftige politiker med overilede krav om ændringer i lovgivningen.
Men når både katastrofe, oprydning og det juridiske efterspil kommer til at udspille sig hen over måneder og år, hvorfor vælger lovgiverne så at fare ud med så kort betænkningstid?
Der er næppe hverken et juridisk eller et moralsk ansvar at placere hos kapitalejerne.
Thorbjørn Jacobsen (LA)
Kandidat til Europa-Parlamentet
På den korte bane handler det for politikerne om at vise handlekraft. I en uskøn sammenblanding af folkelig opstandelse, juridiske vildfarelser og letkøbt populisme mener visse politikere fra venstrefløjen instinktivt, at familien med det primære ejerskab i Nordic Waste skal betale endnu mere.
"Forureneren betaler" er parolen. Jeg har da heller ikke lyst til, at mine skattekroner skal gå til at rydde op efter andres miljøsvineri. Men det lader ikke til, at sagen er så simpel. Det er derfor befriende at høre rationelle stemmer udrede fakta og forklare om begrænset hæftelse.
Der er næppe hverken et juridisk eller et moralsk ansvar at placere hos kapitalejerne. De har alene stillet kapital til rådighed og har tabt 75 millioner kroner på aktieinvesteringen – og oveni frivilligt skabt en fond på 100 millioner. En shitstorm oveni har det også givet. Efter halvandet års ejerskab i virksomheden kan man roligt sige, at det har været en dårlig investering.
Træk lige vejret
Det er derfor en komplet fejlvurdering, når Pelle Dragsted (EL) siger, at "Torben Østergaard-Nielsen har skovlet penge ind på at modtage forurenet jord til sin virksomhed i Randers". Realiteten er den modsatte: Ejerkredsen har tabt et trecifret millionbeløb. Alligevel mener Enhedslisten, at de skylder endnu mere.
At passive kapitalinvestorer kun hæfter for deres indskudte aktiekapital har sikret risikovillig kapital til virksomheder gennem hundrede år. Denne markedsmekanisme sikrer, at Mærsk, Novo, Ørsted, Vestas og hundredvis af andre virksomheder kan finansiere driften. Det er risikabelt at ændre på denne mekanisme.
Mudderskredet ved Randers bliver ikke mere akut eller alvorligt af, at politikerne får undersøgt sagen og tænkt sig grundigt om.
Thorbjørn Jacobsen (LA)
Kandidat til Europa-Parlamentet
Socialdemokraterne er også klar med konsekvenser og nye regler. Christel Schaldemose (S) mener eksempelvis, at det er en sag for lovgiverne i EU. Hun ønsker højere krav til likviditet eller en bankgaranti, og nu må de voksne i Bruxelles på banen for at lave fælles lovgivning. I min optik er Folketinget det rette sted at lovgive.
Med socialdemokratisk politik følger højere krav, mere dokumentation, mere kontrol, hårdere sanktioner. Dette vil medføre mindre konkurrence og større udgifter, og prisen for at løse opgaverne vil stige. Det er præcis denne tankegang, der har ført til offentlige institutioners forfald.
Min opfordring er klar: Træk lige vejret. Lad os huske, at vi trods alt har lovgivning, som dækker området. Der er krav om miljøgodkendelse, og der findes en tilsynsførende myndighed. Lad os starte med at kigge på, hvorfor det ikke fungerer.
Måske myndigheden ikke hører til i kommunerne? Det kan også være, at området er blevet nedprioriteret, eller at de udfylder papirer i stedet for at føre tilsyn?
Politikernes letkøbte populisme risikerer at gøre langt større skade end gavn. Vi bør undersøge disse ting først, så vi undgår forhastede tiltag – det kan spare samfundet for en regning, der er mangefold større end de to milliarder kroner, som oprydningen estimeres at koste.
Mudderskredet ved Randers bliver ikke mere akut eller alvorligt af, at politikerne får undersøgt sagen og tænkt sig grundigt om.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Peder Hvelplund spørger Sophie LøhdeHvad er ministerens holdning til en økonomisk ligestilling af genvejsfærger og ø-færger?
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Lisbeth Bech-Nielsen spørger Troels Lund PoulsenHvad kan ministeren oplyse om den maritime overvågning og beskyttelse af søkabler?
Nyhedsoverblik

Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned












