L&F-formand hørte ikke det polske jubelbrøl efter grøn trepart, som Inger Støjberg gjorde
Landmændene fik lov at beholde pengene fra en ny CO2-afgift i stedet for at finansiere en historisk omlægning af det danske areal med udtagning af landbrugsjord og rejsning af 250.000 hektar skov. Det er en af to rigtige gode grunde til at gå med i trepartsaftalen, fastslår formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard.
Dorte Ipsen Boddum
Journalist og redaktørOnsdag formiddag satte formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, sig i sin bil for at tage hul på en tre dage lang afgørende tur rundt i landet.
Et road show, kalder Søren Søndergaard selv turen.
Her skal han møde sine medlemmer for at forklare om og sælge den skelsættende aftale, som han mandag aften indgik med regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, fagbevægelsen, industrien og kommunerne.
Fra 2030 skal danske landmænd som de første og indtil videre eneste landmænd i verden betale en CO2-afgift for udledningen fra deres dyr og marker.
Landbrugsjord skal udtages af drift og omlægges til græsmarker, fri natur eller skov ikke mindst for at få nedbragt kvælstofudledningen fra landbruget og få genskabt liv i danske fjorde.
Jeg står selv og ser ud over mine marker, nu som vi taler sammen, og jeg tænker da også på, hvad der skal ske. Min tipoldefar købte gården, og det hele var hede dengang.
Søren Søndergaard
Formand, Landbrug og Fødevarer
Hele 250.000 hektar ny skov skal plantes på arealer, der for en stor dels vedkommende i dag er landbrugsjord. Hertil kommer udtagning af lavbundsjorde, som er drænede vådområder i landbruget.
Med andre ord skal landmændene afgive store arealer.
Og så vil 1.500 arbejdspladser i landbruget gå tabt frem mod 2030.
Landmændene skal være stolte
Siden mandag aften er Søren Søndergaards mail boks nærmest eksploderet.
"Det er fuldstændig helt vildt, men sådan er det jo, og der er både skidt og kanel – skal vi ikke sige det sådan. Men overordnet set, synes jeg, at modtagelsen mest har været positiv. I hvert fald fra dem, der er tættest på, men der ligger jo rigtig mange detaljer i aftalen, som vi nu skal have bredt ud," siger han.
Den enkelte landmand kan endnu ikke sætte sig ned og lave et regnestykke over, hvad trepartsaftlen vil komme til at betyde eller danne sig overblik over, hvor meget af gårdens jord og hvilke dele af jorden, der skal tages ud af drift og omlægges.
Trepartsaftalen er bundet op på flere forskellige politiske forlig, og derfor skal regeringen have aftalen igennem Folketinget, inden den kan blive ført ud i virkeligheden.
Selve beslutningen om, hvilken jord der skal udtages og måske opkøbes af en ny stor arealfond med 40 milliarder kroner på kistebunden, skal landmændene selv være med til at aftale lokalt i kystvandråd og vandoplandsstyregrupper, hvor de sidder med sammen med blandt andet naturfredningsforeningen.
Alligevel tøver Søren Søndergaard ikke med at kalde trepartsaftalen for historisk.
"Det er noget af det største, der er skabt i Danmark i de seneste 100 år. Det er en meget, meget stor jordreform, hvor landskabet over de næste 20 til 30 år vil komme til at se anderledes ud. Og det er klart, at det giver nogle nye muligheder som landmand, men det giver også nogle udfordringer," siger han.
Et stik i hjertet
Hvordan vil du forklare dine medlemmer, at de skal afgive måske endda store dele af deres jord?
"Når jeg nu tager rundt for at møde medlemmerne, vil jeg fortælle dem, at vi skal være stolte over, at vi nu i endnu højere grad er med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer. Det gælder først og fremmest, når vi snakker klima, men også natur, biodiversitet, vandmiljø, skov og drikkevandsbeskyttelse. Alle de her temaer kan vi jo løse med vores arealer. Vi skal se det som en omlægning af vores arealer til noget andet, men på den del, som stadig er tilbage til landbrugsproduktion, skal vi så til gengæld have en mere robust produktion af fødevarer, energi og biomasse. Så man kan også vende den om og sige, at det giver en hel række nye muligheder for et erhverv over de næste 30 år," siger Søren Søndergaard.
Han forstår dog til fulde godt, hvis det kan give et stik i hjertet hos nogle landmænd, at de skal af med en pæn del af deres jord på et landbrug, som måske har været i familiens eje i fem generationer.
Hvad angår Inger og jubelbrølet fra Polen, så ved jeg ikke rigtigt. Jeg var jo i København den aften, og det tror jeg også, at Inger var. Hun var i hvert fald på TV2 News. Jeg kunne ikke høre noget brøl.
Søren Søndergaard
Formand, Landbrug og Fødevarer
"Jeg står selv og ser ud over mine marker, nu som vi taler sammen, og jeg tænker da også på, hvad der skal ske. Min tipoldefar købte gården, og det hele var hede dengang. Han var en af hedeopdyrkerne i samarbejde med Dalgas og Hedeselskabet. De træer, som jeg står og ser på lige nu, plantede han for 150 år siden. Så jo, det er en speciel tanke, men det giver også nogle muligheder for vores erhverv," siger Søren Søndergaard.
Altinget fangede ham på telefonen hjemme på gården nær Give, hvor han producerer cirka 35.000 slagtesvin om året, har godt 150 kødkvæg gående på markerne for at græsse og har planteavl med blandt andet korn og raps.
Aftalen kan blive et forretningseventyr
Vi har mange steder rigtig god landbrugsjord i Danmark, er det etisk forsvarligt i et større perspektiv at udtage så meget jord, når det samtidig bliver stadig sværere at dyrke jorden andre steder i verden?
"Det er jo kun forsvarligt, hvis man sørger for at tage de rigtige arealer ud, og så skal vi måske dyrke de robuste arealer endnu mere. På den måde er det forsvarligt, mens ellers er jeg meget enig i synspunktet. Mit fokus under forhandlingerne om trepartsaftalen har netop været, at vi altså stadigvæk skal have en stor og stærk fødevareproduktion i Danmark. Det er godt for Danmark og for dansk økonomi, der er gode arbejdspladser i det, og vi har et etisk ansvar overfor resten af verden. Men hvis vi gør det her klogt, kan vi vise resten af verden, hvordan man kan producere fødevarer med et meget lavere klimaaftryk, og jeg tror, at det kan blive en kæmpe forretningsmulighed. Det arbejder vi for, og det skal vi så have op at flyve nu," siger Søren Søndergaard.
Landbrug og Fødevarer var længe imod en CO2-afgift på landbruget med den begrundelse, at det ikke giver mening at lægge afgift på biologiske processer – hvad har ændret sig?
"Vi mener stadigvæk, at en afgift på biologiske processer på mange måder er et besynderligt værktøj at bruge. Vi har set mange store risici ved at kopiere en klimaafgift i landbruget, og igennem det seneste halve år har vi forsøgt at få boret alle de risici ud inden aftalen om den model, som vi så ser nu. Vi har fået fjernet mange af de risici, så man nu blandt andet som landmand kan investere i klimatiltag på sin bedrift og få reduceret sin afgiftsbetaling ved det. Den model, som vi er endt med, er langt bedre end nogen af de modeller, som der ellers har været talt så meget om," siger Søren Søndergaard.
Jubelbrølet fra de polske landmænd
Inger Støjberg (DD) har kaldt trepartsaftalen for en stor fejltagelse og sagt, at hun næsten kunne høre jubelbrølet fra de polske landmænd, da I præsenterede den. Hvad siger du til det?
"Jeg har godt vidst, at hvis jeg blev siddende omkring bordet og kom ud med en aftale, så ville jeg få voldsom kritik fra nogen og blandt andet fra Inger Støjberg. Men jeg havde gjort op med mig selv, at hvis aftalen blev så god, at vi var med, ville der komme nogle hårde dage, som jeg skulle igennem," siger Søren Søndergaard.
Har dagene da været hårde siden i mandags?
"Ja, det har været hårdt, men sådan er det. Der er både opbakning og kritik, og sådan må det være. Hvad angår Inger og jubelbrølet fra Polen, så ved jeg ikke rigtigt. Jeg var jo i København den aften, og det tror jeg også, at Inger var. Hun var i hvert fald på TV2 News. Jeg kunne ikke høre noget brøl," siger Søren Søndergaard.
Er der landmænd, som vil ende med at måtte gå fra hus og hjem på denne aftale?
"Jamen, der vil da være nogen, som bliver nødt til at lave en omlægning af deres landbrug. Det kan man vælge at kalde at gå fra hus og hjem, som du siger, men der er forhåbentlig bygget så mange muligheder ind i den her aftale, at man også kan vælge en anden retning. Det kan være, at nogen har lyst til at have mere skov, have mere græs eller at blive naturforvaltere. Og det kan være, at der er nogen, som gerne vil investere i en ny og moderne stald med klimateknologi," siger Søren Søndergaard.
Kan du garantere, at ingen landmand går konkurs på grund af den aftale, som du har lavet?
"Nej, det kan jeg ikke. Det tror jeg ikke, at nogen kan," siger Søren Søndergaard.
Landmændene slap for at betale
Hvad er det bedste ved denne aftale?
"Der er mange gode ting, men for det første er noget af det bedste, at hele den arealplanlægning, som kommer til at ske igennem de næste mange år, kommer til at ske lokalt. Altså, det skal ikke være en eller anden statslig myndighed, som sidder i København eller Odense og laver et kort og siger, at sådan og sådan skal det være. Nej, det bliver faktisk den enkelte landmand, som i dialog med sin lokale udtagningskonsulent kan tale om, hvad der skal ske på ejendommen," siger Søren Søndergaard.
For det andet er der pengene. Da Svarer-udvalget i foråret kom med sine tre modeller for en klimaafgift på landbrug, var tanken, at provenuet fra afgiften skulle gå til at finansiere rejsning af store skovarealer.
I stedet for endte trepartsaftalen med den 40 milliarder kroner store arealfond, som med skatteyderfinansiering og et tilsagn fra Novo Fonden om et bidrag på 10 milliarder kroner, skal finansiere omstillingen af jorden i Danmark.
Provenuet fra klimaafgiften på landbrug går i stedet for til landmændene selv i form af tilskud klimavenlige tiltag i landbrugsproduktionen.
Det er en vigtig sejr for Søren Søndergaard.
"Den anden rigtige gode ting ved aftalen er, at i Svarer-udvalgets modeller skulle en klimaafgift på landbrug finansiere den her store omlægning af arealet. Det var helt urimeligt. For lige så vel som Hedeselskabet for 100-150 år siden hjalp ejerne af jorden med at finansiere en omlægning, jamen så må det også være en samfundsopgave nu at gøre det samme, og at der derfor nu er kommet nogle penge til at finansiere de ting," siger han.
Hvor kommer denne aftale til at gøre mest ondt på dine medlemmer?
"Det afhænger meget af, hvor man bor henne, og hvad der er for en bedrift, som man har, men for alle landmænd, tror jeg, at det uanset hvad er rigtig godt, at der nu er kommet sikkerhed om rammevilkårene," siger Søren Søndergaard.
Forsvarer landmænd på vandmiljø
Mens landmændene skal betale klimaafgift og af med jord, slipper de med trepartsaftalen for at skulle leve fuldt ud op til EU’s vandrammedirektiv fra 2027. Det har Danmark ellers forpligtet sig til i EU, men trepartsaftalen betyder, at Danmark kun leverer på to tredjedele af vandrammedirektivet i 2027.
Søren Søndergaard vil dog ikke høre tale om, at landbruget et sluppet billigt, når det kommer til at reducere kvælstofudledningen og leve op til kravene i vandrammedirektivet.
"Man kan have en lang diskussion om, hvem der har ansvaret for, at Danmark ikke når at leve op til vandrammedirektivet i 2027. Jeg har landmænd, som fortæller mig, at de for fem eller ti år siden har meldt projekter på lavbundsarealer ind, men som myndighederne endnu ikke har godkendt. Derfor har vi jo også i trepartsaftalen sat penge af til at speede op under myndighedernes sagsbehandling. Det er en fair måde at gøre det på, at myndighederne tager et større ansvar for at få fart på," siger Søren Søndergaard.
Du tager på road show nu ud til medlemmerne også for at fortælle dem, at nogen af dem nu skal til at være naturforvaltere. Tror du ikke, at de gik på landbrugsskole for at blive landmænd?
"Jeg vil ikke sige, at der er tale om at blive naturforvalter i stedet for at være landmand. Jeg er landmand, og jeg har både husdyr, marker, skov og naturarealer. Så jeg er jo også naturforvalter. Det er en indgroet del af det at være landmand," siger Søren Søndergaard.