Løkke om ny strategi: Vi skal ikke skamme os over at bruge udviklingsbistand som magtmiddel

I den tid jeg har levet, er verden blevet et bedre sted at være. Meget bedre. Der er mindre fattigdom. Mindre sult. Lavere børnedødelighed. Folk lever længere, og de har mere fritid.  

Den udvikling har først og fremmest været drevet af global vækst. Ny teknologi har set dagens lys, og millioner har fået et job. Den kollektive velstand i verden har taget så store ryk, at vores tipoldeforældre ikke ville tro deres egne øjne. Alt det er i farezonen for at blive rullet baglæns. Desværre.  

Krigen er tilbage i Europa, og den frie handel er under pres. De selvfølgeligheder, vi tog for givet, er kastet op i luften. Vores modsvar på verdens nye tilstand bliver den vigtigste udenrigspolitiske opgave i en menneskealder.  

Mange og stærke venner 

Der skal mange ting til, og vi kender ikke alle svarene endnu. Men én ting er sikkert: Vi bliver nødt til at tage hele den udenrigspolitiske værktøjskasse i brug.  

Det gælder også Danmarks udviklingspolitik. Det sætter vi nu en klar retning for med den nye udviklingspolitiske strategi.

Bistanden skal hjælpe os med at udvide gamle partnerskaber og opbygge nye. Den skal bruges som et geopolitisk redskab, der kan fremme danske interesser i verden.  

Den bedste måde at maksimere sin egen sikkerhed på er at have mange og stærke venner. Det gælder i skolegården såvel som i international politik.

Lars Løkke Rasmussen (M)
Udenrigsminister

Forsvaret af vores land og værdier er ikke kun et spørgsmål om militær kampkraft. Det handler også om at investere i stærke relationer på tværs af kloden. Det gælder især fremtidens førende økonomier, som på mange parametre er ved at løbe fra det gamle Europa.  

For 25 år siden udgjorde EU's andel af verdensøkonomien 23 procent. I dag er det tal faldet til omkring 16 procent, og om 25 år ligger det nok på en 12-13 stykker.  

Det kan vi vælge at ignorere. Vi kan håbe, det på magisk vis vender af sig selv. Eller vi kan handle på det. Partierne bag den nye strategi tror mest det sidste. Vi vil ikke bare vente på, at udviklingen går sin gang.  

Og den bedste måde at maksimere sin egen sikkerhed på er at have mange og stærke venner. Det gælder i skolegården såvel som i international politik. Det skal vores udviklingspolitik hjælpe med. Bistand er ikke kun gaver, det er også benhård magtpolitik.  

Det betyder ikke, at det er slut med fattigdomsbekæmpelse, humanitær nødhjælp og solidaritet. Langt fra. Som den nye strategi slår fast, skal Danmark fortsat være en markant humanitær aktør og engagere os i skrøbelige lande. 

Udviklingsbistand er blød magt

Vi skal stadig sende mad, når der er sultkrise i Sudan. Redningsudstyr, når der er jordskælv i Myanmar. Telte og rent vand, når der er konflikt i DR Congo. Støtte adgang til kvalitetsuddannelse og sundhed. Her spiller civilsamfundet og FN's organisationer en helt afgørende rolle.  

På samme måde er kampen for demokrati, menneskerettigheder og ligestilling stadig en høj prioritet i vores udviklingspolitik. Det samme gælder beskyttelse af oprindelige folks rettigheder. Ligesom vi fortsat skal forebygge irregulær migration og fordrivelse.  

Men vi skal være åbne om, at udviklingsbistand også er blød magt. At vi ikke kun giver penge til verdens fattigste af et godt hjerte. At det også handler om den geopolitiske rivalisering, der buldrer afsted i verden lige nu. For magtens tomrum findes ikke, og hvis ikke vi selv engagerer os i verden, står andre på spring.  

Vi kan ikke hygge os i smug på vores egen fredelige matrikel. Og hvis vi vil fremme vores idealer i den virkelige verden, må der nogle gange pragmatiske løsninger til. Det er i mine øjne den vigtigste pointe med den nye strategi. 

Det betyder ikke, at vi skal kopiere Donald Trumps kyniske noget-for-noget tilgang til internationale partnere i Afrika og Asien. Men vi er nødt til at gå mere strategisk til vores udviklingssamarbejde.  

Og vi må godt være åbne om, at vores bistandskroner skal give synlighed og indflydelse.  

Fra Jakarta til Helsingør

Jeg husker tydeligt, da der for et par måneder siden blev sat ild til en bil i Indonesiens hovedstad Jakarta. Jeg sad ved siden af landets indenrigsminister på en firkantet plads foran ministeriet og kiggede imponeret på skummet, der åd flammerne.  

De har indledt et samarbejde med Helsingør Beredskab om at styrke Indonesiens evne til at slukke brande under kaotisk trafik og svære forhold. "Beredskabet fra Helsingør er de bedste! Singapore er nummer to", som en af de lokale sagde til mig.  

Det er soft power, så det vil noget. Mere avanceret behøver det ikke være. Den slags samarbejde er et nøglepunkt i den nye strategi. Konkret og relevant. 
Vi kan også øge vores indflydelse, hvis vi bliver bedre til at kombinere udviklingspolitik med økonomisk diplomati. 

Danmark har i 45 år levet op til FN's målsætning om at bruge 0,7 procent af vores økonomi på udviklingsbistand. Det er også udgangspunktet for den nye strategi.

Lars Løkke Rasmussen (M)
Udenrigsminister

Dansk bistand skal i højere grad åbne døre for vores virksomheder i verden. Både fordi det giver ordrer og penge i kassen, men også fordi danske virksomheder har svar på mange problemer i verdens udviklingslande.  

Hvis danske virksomheder lykkes i verden, bliver de eminente ambassadører for Danmark. Derfor er der et stort fokus i den nye strategi på at sætte blus under danske virksomheders appetit på nye markeder – og på den hjælp, vi kan give dem i verden.  

Alt det kommer selvfølgelig til at kræve nogle ressourcer. Danmark har i 45 år levet op til FN's målsætning om at bruge 0,7 procent af vores økonomi på udviklingsbistand. Det er også udgangspunktet for den nye strategi.  

Det er i sig selv værd at hæfte sig ved i en tid, hvor mange omkring os skærer i bistanden. USA, Frankrig, Storbritannien, Nederlandene for at nævne nogle.  
Danmark har ikke bare de flotte ord i munden, men er også er parat til at handle på dem og prioritere langsigtede partnerskaber i verden.  

Det bliver bemærket af vores samarbejdspartnere.

I en ustabil verden er der brug for stabile relationer og gode venner. 

Den nye strategi sætter retningen. Nu glæder jeg mig til at omsætte den til virkelighed sammen virksomheder, fonde, civilsamfund, fagbevægelsen, erhvervsorganisationer, internationale partnere og den danske ungdom.

Alle har noget at byde på og kan på hver sin måde være ambassadører for Danmark i verden.