
Nye Borgerliges spidskandidat til EP-valget i 2024, Martin Henriksen, lufter nu tanker om at være formand for Nye Borgerlige, og dermed holde partiet i live.
Det fortæller han til DR.
"Der er venlige sjæle, der har spurgt mig. Så skylder man at tænke over det, når folk spørger i den retning. Man skal værdsætte, når nogen mener, man kan løfte en opgave. Så selvfølgelig overvejer jeg det. Men det er ikke ens betydende med, at jeg gør det," siger han til DR.
Det sker, efter at partiformand Pernille Vermund onsdag meddelte, at folketingsgruppen nedlægges, og der indstilles til partiets hovedbestyrelse, at Nye Borgelige opløses.
Martin Henriksen fortalte onsdag, at han intet vidste om partiets opløsning. Det sagde han til Ritzau ifølge Ekstra Bladet.
Planerne for en eventuel opløsning af Nye Borgerlige skal diskuteres på et hovedbestyrelsesmøde 27. januar.
Det betyder, at Martin Henriksen og hans støtter skal overbevise partiets hovedbestyrelse om ikke at følge Pernille Vermunds indstilling.
I oktober 2023 blev Martin Henriksen præsenteret som Nye Borgerliges spidskandidat til Europa-parlamentsvalget i 2024. Han meldte sig ind i partiet i sommeren 2023.
Martin Henriksen var medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti i perioden fra 2005 til 2019, men han meldte sig ud af partiet, efter et nederlag til Morten Messerschmidt i et formandsopgør i 2022.
Indsigt

Peder Hvelplund spørger Sophie LøhdeHvad er ministerens holdning til en økonomisk ligestilling af genvejsfærger og ø-færger?
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Lisbeth Bech-Nielsen spørger Troels Lund PoulsenHvad kan ministeren oplyse om den maritime overvågning og beskyttelse af søkabler?
Nyhedsoverblik

Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned














