Analytikere: Trump og Vance lyver. Der er ingen kinesiske krigsskibe omkring Grønland

Disse aktiviteter ændrer imidlertid ikke på, at der samlet set er tale om en meget begrænset kinesisk militær aktivitet i Arktis, der primært finder sted i eller tæt på det russiske Arktis, langt væk fra Grønland.  

Kina har utvivlsomt ambitioner om at opbygge en evne til på langt sigt at kunne operere militært i Arktis, men der er vi langt fra i dag.  

Blikket er rettet mod Kina 

At Kinas militær alligevel spiller så stor en rolle i Trump administrationens offensiv over for Grønland, afspejler derved også den dominerende rolle, konfrontationen med Kina har indtaget i Washington – på tværs af politiske skel – over det sidste årti.

Det skyldes, at USA for første gang siden afslutningen af Den Kolde Krig ser sig selv som militært udfordret. Det er ikke Rusland, men Kina, der er den militære hovedudfordring, og det gør, at den forestillede fremtidige krig, som det amerikanske militær planlægger efter, er mod Kina.  

Det er ikke Rusland, men Kina, der er den militære hovedudfordring.

Camilla T. N. Sørensen og Adam Buschard
Militæranalytikere, Forsvarsakademiet

I amerikansk optik er der tale om en tæt på ligeværdig militær modstander, hvilket koncentrerer fokus på amerikansk national sikkerhed og forsvar. Det udgør også den primære linse, som Arktis – og Grønland – ses igennem.  

Derfor har det næppe den store effekt på den amerikanske analyse, at vi fra dansk og grønlandsk side går ud og forsikrer om, at der ikke er nævneværdig kinesisk aktivitet i Grønland eller kinesiske krigsskibe i eller tæt på grønlandske farvande, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen blandt andet har gjort.  

Brug for et større vidensgrundlag 

Det amerikanske fokus på det kinesiske militær vil fortsætte med at dominere. Vi er derfor nødt til at forstå og tale ind i den nye sikkerhedspolitiske og militære kontekst, som amerikanerne – ikke bare Trump-administrationen – ser sig selv i.

Det forudsætter, at vi har et stærkt vidensgrundlag at tale ud fra, når det kommer til udviklingen af det kinesiske militær – herunder hvilke ambitioner, der driver den kinesiske militæropbygning, og hvordan kineserne har tænkt sig at bringe deres militær i spil.

Et sådant vidensgrundlag er ikke kun nødvendigt af hensyn til at håndtere USA i forhold til Grønland. Konfrontationen mellem USA og Kina bliver i stigende grad et rammevilkår for europæisk og herunder dansk sikkerheds- og forsvarspolitik.

Det kommer også til at udspille sig i Nato, hvor Trump-administrationen givet vil møde op til topmødet i Haag i juni og presse på for, at Kina rykker op på alliancens dagsorden.

Større kinesisk tilstedeværelse globalt

I takt med den videre udvikling af det kinesiske militær vil dansk forsvar i stigende grad også komme til at møde det kinesiske militær. Det er uundgåeligt.

Det vil være møder af forskellig karakter fra samarbejde som eksempelvis i FN's freds- og stabiliseringsoperationer og antipiraterioperationer, til mere konfliktfyldte møder præget af modstridende interesser.

Vi skal derfor forberede os på øget kinesisk militær tilstedeværelse i Europas nærområder.

Camilla T. N. Sørensen og Adam Buschard
Militæranalytikere, Forsvarsakademiet

Som rapporten 'Kina som global militær stormagt – militærstrategiske perspektiver for dansk forsvar', der udkommer fra Forsvarsakademiet i denne uge, understreger, så er ambitionen hos den øverste kinesiske leder, Xi Jinping, at det kinesiske kommunistparti i 2049 råder over et "militær i verdensklasse", hvilket betyder, at Kina skal kunne hamle op med den stærkeste militære magt, nemlig USA.

Det indebærer, at det kinesiske militær, People's Liberation Army (PLA), skal oparbejde evnen til at gennemføre operationer i det fulde konfliktspektrum globalt.  

Vi skal derfor forberede os på øget kinesisk militær tilstedeværelse i Europas nærområder, Afrika og Mellemøsten, i de kommende år – og det gælder også i Arktis på langt sigt.

Det er der ikke noget odiøst eller chokerende i, men det er en uomgængelig konsekvens af, hvordan Kina for alvor træder frem som stormagt – også på det militære område. 

Øvelser i Afrika signalerer udvikling

Det kinesiske militær har ikke i dag evnen til at foretage længerevarende, højintensive militære operationer væk fra det kinesiske territorium, som det amerikanske militær har.

Men der er en opbygningsproces i gang, hvor især den kinesiske flåde, herunder hangarskibskapaciteten, udvikles. Det er blandt andet i den sammenhæng, at man skal se Kinas deltagelse i særligt russiske øvelser i forskellige krævende domæner, samt i store øvelser i Afrika, hvor de lange afstande særligt giver værdifulde erfaringer i forhold til opbygningen af kinesisk logistik.

Da kinesiske flåde- og hærenheder deltog i en stor øvelse i Tanzania sidste sommer, var det første gang, at det kinesiske militær sendte hele enheder til en øvelse i Afrika med strategiske Y-20-transportfly. Det skal vi forvente at se mere af i fremtiden.  

Så selvom vi kan – og skal – affeje Trump-administrationens påstande om kinesiske krigsskibe rundt i området omkring Grønland, så er der al mulig grund til at interessere os mere for udvikling i det kinesiske militær.  

Det får relevans for dansk forsvar, også i Arktis.  

Ovenstående trækker på ny rapport fra Forsvarsakademiet Kina som global militær stormagt – militærstrategiske perspektiver for dansk forsvar skrevet af kronikkens forfatter, som kan hentes på Forsvarsakademiets hjemmeside.