Naser Khader: Ukraine må nøjes med den fred, de kan få. Lev med det

USA-boykot er tåbelig symbolpolitik

Vi prøver med svigtende held at tale med én stemme, men ender i stedet med at boykotte Tesla, Pepsi og Coca-Cola i en tåbelig symbolpolitik, der truer danske arbejdspladser mere, end den ryster Putin eller Washington.

Pepsi produceres af Royal Unibrew, Coca-Cola af Carlsberg. Tilsammen er tusindvis af danske jobs på spil. Det er næsten ligeså dumt som Hamas-lobbyen, der forsøger at boykotte Starbucks, fordi Starbucks blev grundlagt af en jøde, selvom det reelt er Salling Group, der driver Starbucks som franchise-kæde.

Man kan derfor især undre sig over, at netop Salling Group gik forrest i en ny type mærkning, hvor varer fra europæiske virksomheder er markeret med en stjerne.

USA-boykot er det modsatte af, hvad vi har brug for lige nu.

Naser Khader
Senioranalytiker, Middle East Forum

For det første har Europa ikke gode erfaringer med stjernemærker, men derudover, som Berlingske skrev forleden, er USA-boykot det modsatte af, hvad vi har brug for lige nu.

Boykot er ikke nyt, selvom det altid har været til grin herhjemme. I 1990'erne boykottede mange danskere fransk vin som reaktion på, at Frankrig fortsatte med at lave atomprøvesprængninger, selvom både USA, Sovjetunionen og England var stoppet.

I dag burde vi snarere være taknemmelige for, at Frankrig har atomvåben. Jeg gætter på, holdningen har ændret sig siden. 

Præsident Emmanuel Macron sagde for nylig i Le Figaro, at han er villig til at drøfte, hvordan Frankrigs atomparaply kan beskytte hele Europa. Macron er i øvrigt den eneste europæiske leder, der tør sige Trump imod, og den eneste, der ser ud til at have hans respekt.

Måske fordi Macron kan og tør sætte handling bag ordene. Det samme gælder Polen. Naturligvis har USA bemærket, at Polen er det land i Nato, der bruger flest penge i forhold til BNP på Forsvaret.

Hvor er resten af de europæiske ledere? De holder skåltaler, ruller røde løbere ud og håber, at verden lytter. Det vinder man hverken respekt eller krige på.

Vi er tvunget til at følge Det Hvide Hus

Europa har dovnet den på forsvars- og sikkerhedspolitik og tjent fedt på USA's verdensherredømme, mens vi har brugt kræfterne på at opbygge vores velfærdsøkonomier. Resultatet?

En elendig vækst, kvalt af bureaukrati og reguleringer. GDPR, kædeansvar og endeløse EU-direktiver, der hæmmer konkurrenceevnen, mens resten af verden rykker fremad.

Med Danfoss-topchefens ord skulle vi hellere bekymre os om Europas konkurrenceevne frem for at kigge så meget udad for at finde grunden til, at det er, som det er. 

Jeg synes, det er kvælende, og nu begynder det også at være farligt.

Den barske virkelighed er, at vi hverken har økonomien eller styrken til at gå vores egen vej.

Naser Khader
Senioranalytiker, Middle East Forum

Den barske virkelighed er, at vi hverken har økonomien eller styrken til at gå vores egen vej. Vi er tvunget til at følge Det Hvide Hus – uanset hvad vi mener om Donald Trump.

Lad os huske, hvordan vi igennem årene lovede hinanden aldrig at ville opleve 9. april 1940 igen. Lad os huske, hvordan Den Kolde Krig blev afsluttet: Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov satte sig sammen og lavede aftaler, der ændrede verdenshistorien.

Ukraine må tage den fred, de kan få

Murens fald og Sovjetunionens kollaps skete ikke, fordi europæiske ledere var med ved bordet. De måtte se til fra sidelinjen, og mange modarbejdede endda præsident Reagans strategi om "fred gennem styrke", som endte med at slutte Den Kolde Krig. 

Det samme gælder nu. Danmark har glemt at opbygge et forsvar, der kan forsvare hele rigsfællesskabet. 

Med amerikansk hjælp er vi tvunget til at genopbygge forsvaret af rigsfællesskabet, fordi vi ikke har et alternativ. Europa har ikke været i stand til at stoppe krigen i Ukraine – og kommer heller ikke til det. 

Med amerikansk hjælp må Ukraine tage den fred, de kan få, fordi alternativet er værre. 

Lev med det.