Norge vil åbne for minedrift i dybhavet trods kritik: ”Hvad er alternativet?”

Trods kraftige advarsler fra Miljødirektoratet og en samlet miljøbevægelse vil den norske regering åbne for minedrift efter metaller og mineraler på havbunden i norske farvande. Det orienterede regeringen Stortinget om tirsdag.
Bliver forslaget vedtaget vil Norge for alvor deltage i det globale kapløb om at udvinde havbunden for mineraler og metaller, der er vigtige for batterier, som er nødvendige i den grønne omstilling.
Vi har brug for flere mineraler, og vi skal være mere uafhængige af Rusland og Kina. Jeg mener, at alle lande skal se på deres muligheder, også når det kommer til udvinding af mineraler. Det er vigtigt for den grønne omstilling.
Terje Aasland (Ap)
Olie- og energiminister i Norge
”Det giver naturligvis en del reaktioner, men hvad er alternativet? Vi får ingen svar, hvis vi ikke forsøger at gå videre med processen,” siger olie- og energiminister Terje Aasland (Ap) til Altinget Norge.
Indsigt

Peder Hvelplund spørger Sophie LøhdeHvad er ministerens holdning til en økonomisk ligestilling af genvejsfærger og ø-færger?
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Lisbeth Bech-Nielsen spørger Troels Lund PoulsenHvad kan ministeren oplyse om den maritime overvågning og beskyttelse af søkabler?













