Så meget vil det koste at nå to procents-mål

Finansminister Nicolai Wammen (S) har fået sine embedsmænd til at regne på hvad det vil koste, hvis Danmark skal øge sit forsvarsbudget til årligt at udgøre to procent af bruttonationalproduktet, sådan som flere borgerlige partier slår til lyd for.

Og det er ikke småpenge.

”Det skønnes på nuværende tidspunkt, at forsvarsudgifter svarende til 2 procent af BNP vil udgøre i alt 52,5 milliarder kroner i 2030, og 53,4 milliarder kroner i 2035. Det svarer til en estimeret merudgift på 17,9 milliarder kroner i 2030, og 18,8 milliarder kroner i 2035,” skriver Nicolai Wammen i et svar til Folketingets finansudvalg.

Udgiftsskønnene er foretaget på baggrund af Finansministeriets seneste skøn for den fremtidige udvikling i bruttonationalprodukt og inflation samt en estimeret opgørelse af forsvarsudgifterne i 2030 og 2035. 

Finansieres af nye skatter og afgifter

Finansministeriet vurderer ikke, at en forøgelse af forsvarsudgifterne vil påvirke det samlede arbejdsudbud, der afhænger af befolkningens størrelse og alderssammensætning, strukturerne på arbejdsmarkedet, herunder regler for skatter og indkomstoverførsler mv. Derfor påvirkes det såkaldte strukturelle bruttonationalprodukt heller ikke umiddelbart.

Til gengæld kan det få konsekvenser at finde de mange ekstra milliarder kroner i statsbudgettet og skatteydernes lommer.

”I det omfang de forøgede forsvarsudgifter helt eller delvist finansieres af nye skatte- og afgiftstiltag, vil det i de fleste tilfælde påvirke arbejdsudbuddet. Effekten af forhøjelser af skatter og afgifter vil i mange tilfælde påvirke arbejdsudbuddet og strukturelt BNP negativt. Effekternes størrelse vil dog afhænge af de specifikke tiltag,” forklarer Nicolai Wammen i svaret til finansudvalget.

Sigte imod to procent

Danmarks forsvarsbudget udgjorde i 2021 1,34 procent af bruttonationalproduktet. Med det nuværende forsvarsforlig for 2018-2023 er det målet at nå 1,5 procent i 2023. En stigning i bruttonationalproduktet gør det dog usikkert, om det mål kan nås indenfor den nuværende økonomiske ramme.

Et nyt forlig fra 2024 kan ifølge flere kilder tænkes at skulle række 8-10 år ud i fremtiden, sådan så der er tid til at nå op i nærheden af de to procent. Det nuværende forlig er 6-årigt og tidligere forlig har typisk været 4-årige.

På Nato-topmødet i Wales i 2014 vedtog forsvarsalliancens medlemslande en erklæring, hvor der stod, at landene skal ”sigte mod at arbejde hen i mod” at bruge to procent af BNP på forsvaret.

Mange - inklusiv USA's tidligere præsident Donald Trump - udlægger det fejlagtigt som om, at landene skal nå to procent. Der står blot, at de skal sigte imod at nå det.

Danmark har sværget til en mere tekstnær læsning af Wales-erklæringen.

Arbejder med præmis om to procent

I de seneste måneder har statsminister Mette Frederiksen (S) dog flere gange understreget, at målsætningen skal være udgangspunktet for forhandlingerne om det næste forsvarsforlig.

Hun har dog behændigt undgået at sige, at forsvarsforliget partout skal føre til, at Danmark når to procent.

På et pressemøde torsdag i sidste uge umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine tog hun dog ordene ”to procent” i sin mund.

”Vi arbejder stadig med den præmis, at vi skal nå op på to procent, som er det, vi har tilsluttet os, som en del af Wales-erklæringen.”

Hvornår det mål skal nås, har statsministeren dog flere gange ikke ville sætte årstal på.