
I forbindelse med at Søren Gade (V) er blevet valgt som formand for Folketinget, har han meddelt, hvilke hverv han vil fratræde, og hvilke hverv han vil fortsætte. Det oplyser Folketinget i en pressemeddelelse.
Mens Søren Gade stopper i rollen som kommitteret for Hjemmeværnet, fortsætter han i rollen som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn. Ifølge Ekstra Bladet sikrer denne post ham 304.000 kroner om året.
"Jeg vurderer, at de hverv, jeg viderefører, ikke vil medføre vanskeligheder i forhold til mine pligter som formand og min mulighed for at lede møderne i Folketingssalen," udtaler Søren Gade, der fortsætter:
"Efter min vurdering er det vigtigt, at jeg som folkevalgt også er i berøring med livet, som det leves uden for Christiansborg. Det er den væsentligste årsag til, at jeg ønsker at bevare nogle hverv."
I rollen som formand for Folketinget får Søren Gade et vederlag på cirka 1,7 millioner kroner om året. Det svarer til det vederlag, som statsministeren får.
Søren Gade frasiger sig følgende hverv:
- Kommitteret for Hjemmeværnet (lønnet)
- Bestyrelsesmedlem i Allarity Therapeutics (lønnet)
- Formand for InterForces landskomité (ulønnet)
- Adm. direktør i CSR Invest Aps (ulønnet)
- Bestyrelsesformand i TECLEAF ApS (ulønnet)
- Formand for samarbejdsorganisation Europe-India Business Council (ulønnet)
Søren Gade fortsætter i følgende hverv:
- Bestyrelsesformand for Esbjerg Havn (lønnet)
- Bestyrelsesmedlem for Samfonden (lønnet)
- Ambassadør for ngo’en Waste Free Oceans (ulønnet)
- Formand for Mindeparken for Jyllandsslaget (ulønnet)
- Medlem af det rådgivende museumsråd for Langelands Museum (ulønnet)
- Bestyrelsesmedlem af Fulton Fonden (ulønnet)
- Ambassadør for Stafet For Livet for Kræftens Bekæmpelse (ulønnet)
- Protektor for Tarmkræftforeningen (ulønnet)
Som ny formand for Folketinget er det en pligt at oplyse, hvilke hverv man agter at varetage under formandsperioden.
Indsigt

Peder Hvelplund spørger Sophie LøhdeHvad er ministerens holdning til en økonomisk ligestilling af genvejsfærger og ø-færger?
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Lisbeth Bech-Nielsen spørger Troels Lund PoulsenHvad kan ministeren oplyse om den maritime overvågning og beskyttelse af søkabler?
- Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- LA-ordfører: Krisen i Hormuzstrædet afslører, at Danmark er en søfartsnation uden en flåde
- Danske Maritime: Det vil være stærkt problematisk at sende dansk fregatordre ud af landet
Nyhedsoverblik

Koreanere melder sig ind i fregat-konkurrencen med løfte om lav pris og hurtig levering

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned















