Sophie LøhdeSophie Løhdes særlige rådgiver stopper efter tre måneder

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhdes (V) særlige rådgiver Magnus Ulveman stopper på posten.
Det skriver han selv på Linkedin.
"Det er en beslutning, vi har truffet i fællesskab. Familie- og arbejdsliv skal ganske enkelt kunne hænge sammen," skriver Magnus Ulveman.
Han har været ansat i stillingen siden januar 2024.
Magnus Ulveman har tidligere været særlig rådgiver for daværende vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen, mediechef i Dansk Erhverv, ligesom han også har været ansat i Udenrigsministeriet og Fødevareministeriet og som presserådgiver i Venstre.
Han bliver dog i Sundhedsministeriet en tid endnu, "mens jeg finder ud af, hvad fremtiden byder".
"Der ligger mange vigtige opgaver i ministeriet den kommende tid. Ikke mindst arbejdet med den kommende sundhedsreform, der skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen," lyder det i opslaget.
Magnus Ulveman er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Sophie Løhde har desuden Thomas Bille Winkel som særlig rådgiver, da regeringen har ændret reglerne for antallet af særlige rådgivere, så det nu er muligt for sundhedsministeren at have to rådgivere, da hun sidder i Koordinationsudvalget.
Indsigt

Peder Hvelplund spørger Sophie LøhdeHvad er ministerens holdning til en økonomisk ligestilling af genvejsfærger og ø-færger?
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Lisbeth Bech-Nielsen spørger Troels Lund PoulsenHvad kan ministeren oplyse om den maritime overvågning og beskyttelse af søkabler?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat
















