Spansk drama trækker pinen ud for Dan Jørgensen og co.: "Det er Europa-Parlamentet, når det er allerværst"

Torsdag rejste de folkevalgte hver til sit uden at give deres bedømmelse af de syv kandidater.

Vurderingen fra en række af Altingets kilder er, at vi skal over på den anden side af weekenden, og muligvis helt hen til onsdag, før der kommer bare lidt klarhed over situationen.

"Der sker ikke noget før i hvert fald i næste uge," siger Niels Flemming Hansen, der er Konservatives medlem af Parlamentets store kristendemokratiske gruppe (EPP).

En ladt pistol

EPP spiller en nøglerolle i det højspændte gidseldrama, efter de tirsdag vendte en ladt pistol mod den spanske socialdemokratiske vicepremierminister, Teresa Ribera, i et forsøg på at holde hende ansvarlig for de katastrofale oversvømmelser, der ramte Valencia for kort tid siden og kostede over 200 mennesker livet.

Ribera, der er udpeget til at være Ursula von der Leyens nummer to i rollen som chef for grøn omstilling og for konkurrence, er blevet tæppebombet med kritik fra særligt de spanske konservative. Nu kræver EPP, at hun først må stå skoleret i det spanske parlament om sagen, før hun kan komme i betragtning til sit nye europæiske job.

"Vi har sådan set bare sagt, at hun skal gå hjem og rydde op på sit skrivebord," fastholder Konservatives Niels Flemming Hansen, der også støtter sin gruppes krav om, at hun må love at gå af som kommissær, hvis oversvømmelserne får et retligt efterspil for hende.

Det er i virkeligheden Europa-Parlamentet, når det er allerværst.

Christel Schaldemose
EU-parlamentariker (S)

Socialdemokratiets Christel Schaldemose kalder de konservatives angreb på Ribera for "langt ude i hampen".

"Det er totalt upassende, forkert og fejlplaceret," siger Christel Schaldemose, der er en af Europa-Parlamentets næstformænd.

"Ribera er kompetent. Punktum. Det her er spansk indenrigspolitik. Og det er i virkeligheden Europa-Parlamentet, når det er allerværst," siger hun.

Vil ikke stå alene

Graver man lidt ned i de konservative argumenter, bliver det dog også hurtigt tydeligt, at det mest handler om, at venstrefløjsgrupperne i Parlamentet truer med ikke at ville stemme for kommissærkandidaterne fra Ungarn og Italien.

Ungarske Olivér Várhelyi kommer fra premierminister Viktor Orbáns Fidesz-parti, der i Parlamentet sidder sammen med Dansk Folkeparti i gruppen Patrioter for Europa, mens italienske Raffaele Fitto kommer fra Giorgia Melonis parti, Italiens Brødre, der hører til hos nationalkonservative ECR, hvor Danmarksdemokraterne har hjemme.

Allerede i sidste uge stod det klart, at Várhelyi ikke sådan lige ville få grønt lys til at indtage sundhedsposten, efter han ved sin høring hos EU-parlamentarikerne blev presset på den ungarske holdning til abort og til vacciner.

Samtidig modsætter midter- og venstrepartierne sig også, at den italienske kandidat skal have en fremtrædende rolle som én af de seks ledende næstformænd i den næste EU-Kommission.

EPP vil ikke stå alene fra den politiske midte om at stemme de to igennem, selv om de konservative har et flertal sammen med de tre partier til højre for dem.

"Vi har brug for en pakke," som en konservativ kilde formulerer det.

Kravlet op i et træ

Socialdemokraternes Christel Schaldemose mener, at de konservative i EPP burde have vidst, at grupperne til venstre for dem ville få svært ved at støtte de højrenationale kandidater.

Jeg synes umiddelbart, at de er kravlet meget højt op i et træ her. Jeg tror, at alle, inklusive dem selv, har interesse i, at vi får lukket det her.

Niels Flemming Hansen
EU-parlamentariker (K)

Hun skelner mellem ungarske Várhelyi, som hun mener, socialdemokraterne har reelle grunde til at stille sig skeptisk overfor på baggrund af hans høring i sidste uge, og så den italienske kandidat, Raffaele Fitto fra ECR, som skal stå i spidsen for EU’s regionale støtte og landbrugsmidlerne.

"Hvis Fitto i øvrigt er kompetent – og på baggrund af høringen tyder det på, at han kan sin portefølje – så synes jeg heller ikke, at vi skal lege julelege. Når det så er sagt, så har det jo været en kendt sag helt tilbage fra valgkampen, at de europæiske socialdemokrater ikke vil røre ECR med en ildtang. Jeg deler ikke den holdning, men det har været kendt for både Ursula von der Leyen og for EPP, da vi gik ind i det her," siger hun.

Rasmus Nordqvist fra SF, der sidder hos De Grønne i Parlamentet, holder dog helt fast på, at en mand fra Georgia Melonis parti ikke bør have en så fremtrædende rolle i den næste EU-Kommission.

"Vi er meget stærke modstandere af, at han får så store magtbeføjelser, som han står til at få. Det er vi i den grad imod," siger Rasmus Nordqvist.

Han mener, at det er et reelt politisk standpunkt, som ikke kan sammenlignes med det politiske drilleri, som højrefløjen præsterer med tilbageholdelsen af Ribera.

Ingen af argumenterne imponerer Niels Flemming Hansen fra Konservative.

"Jeg synes umiddelbart, at de er kravlet meget højt op i et træ her. Jeg tror, at alle, inklusive dem selv, har interesse i, at vi får lukket det her," siger han.

Christel Schaldemose påpeger, at det står de konservative i EPP frit for at slå pjalterne sammen med flertallet til højre i parlamentssalen for at få de to kontroversielle kandidater over stregen. Så lover hun, at socialdemokraterne nok skal stemme hele Ursula von der Leyens hold igennem til sidst.

"Medmindre det går helt i kage med Ribera, så har vi i vores gruppe givet udtryk for, at vi godt kan støtte den samlede Kommission. Jeg forstår ikke, at det bliver til sådan et stort problem," siger hun.

Lidt barnligt

Teresa Ribera står til at skulle tale i det spanske underhus på onsdag, hvilket er samme dag, som det næste møde mellem lederne af de politiske grupper i Parlamentet er planlagt til.

I mellemtiden bliver der arbejdet på de indre linjer, inklusive hos von der Leyen, der har magten til at skrue på ansvarsområderne hos sine kommende kommissærer for at bilægge nogle af parlamentarikernes bekymringer – hvis hun vil.

Hvis hun ikke gør det, er risikoen, at én af hendes kommende kommissærer ryger i svinget, hvilket for alvor vil kaste processen ud i kaos og med garanti forsinke den planlagte tiltrædelse 1. december.

Det er hun ikke interesseret i på et tidspunkt, hvor Donald Trump snart igen bliver amerikansk præsident, den tyske regering er brudt sammen, og der er brug for handlekraft fra Bruxelles i stedet for interne magtkampe.

Det er en akavet situation, medgiver Christel Schaldemose, der ærgrer sig over, at det er endt sådan.

"Jeg synes, det er lidt barnligt. Vi står med en verden, der er i brand. Der er krig og klimaforandringer, og der er en ny mand i Det Hvide Hus, som vi ikke rigtig ved, hvad vi skal gøre ved. Jeg synes, vi skal få styr på vores egen butik," siger Christel Schaldemose.

Se alle kommissærkandidaterne og Parlamentets foreløbige dom her: