Bliv abonnent
Annonce
Debat

Tidligere orlogskaptajn: Militære skibe, der bruges til olieopsamling, risikerer at blive taktiske svagheder

Søværnet er gode til operative og politimæssige opgaver. Der er ingen grund til, at det bruges til også at samle olie op, skriver Hans Henrik Nielsen. 
Søværnet er gode til operative og politimæssige opgaver. Der er ingen grund til, at det bruges til også at samle olie op, skriver Hans Henrik Nielsen. Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix
23. april 2025 kl. 02.00

H

Pensioneret som orlogskaptajn af reserven og fhv. chef for miljøskibene

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forsvaret har gennem flere år søgt at finde en afløsning for de fire miljøskibe. Helt tilbage i 2014 forsøgte Forsvaret at udlicitere opgaven til et af rederierne med entreprenørskibe. Det lykkedes ikke.

Søværnets beredskabsafdeling har senere lidt spøgefuldt sagt, at det var Søværnet, der vandt buddet om havmiljøberedskabet. Men holder det? Mere om det senere.

For nogle år siden begyndte man at designe nye fregatter, der som et af deres primære mål havde oliebekæmpelse. De skulle indsættes i tilfælde af store katastrofeagtige udslip i danske farvande.

Det var ikke nytænkning.

Ved at bruge militære skibe risikerer Forsvaret, at olieforurening bliver et maritimt våben, hvor en fjende kan flytte militære enheder hen til et ønsket område i en ønsket tidsperiode.

Hans Henrik Nielsen
Pensioneret orlogskaptajn af reserven og fhv. chef for miljøskibene

Ubrugt grej

Tilbage til slutningen af 1980'erne anskaffede Søværnet nye patruljefartøjer af Standard Flex klassen, de blev udstyret med oliebekæmpelsesgrej. Men det blev aldrig brugt.

Kort efter årtusindskiftet blev 12 marinehjemmeværnsfartøjer også udstyret med oliebekæmpelsesgrej. Grej, der den dag i dag stadig fylder godt op på agterdækket af fartøjerne. Igen, det er stort set aldrig blevet brugt.

For en uge siden kom der en ny flådeplan, der skal fremlægges i Folketinget. Den fastslår, at der skal bygges fire nye miljøfartøjer, der kan lægge miner og varetage andre militære funktioner som overvågning og beskyttelse af installationer på havbunden med mere.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Petersen bemærker, at "det er i min optik sund fornuft, at fartøjerne kan bistå med sømilitære opgaver som farvandsovervågning, overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur og minelægning (...)."

Det er en god ide at anvende de samme skibe til opsamling af olie og de militære opgaver.

Læs også

Olieforurening risikerer at blive fjendens våben

Men er det sund fornuft at lade skibe med militære opgaver samle olie op. Selve opsamlingen af olie er klart en entreprenøropgave. De militære skibe bliver bundet til den position, hvor olien ligger. Efterfulgt af en periode på værft, hvor skibet bliver rengjort.

Hvis der kommer et katastrofalt stort udslip af olie, kan de nye miljøskibe ikke levere den kæde af kapaciteter, der skal til

Hans Henrik Nielsen
Pensioneret orlogskaptajn af reserven og fhv. chef for miljøskibene

Ved at bruge militære skibe risikerer Forsvaret, at olieforurening bliver et maritimt våben, hvor en fjende kan flytte militære enheder hen til et ønsket område i en ønsket tidsperiode.

I beredskabsloven er der åbnet mulighed for at udskrive entreprenørfartøjer til at foretage oliebekæmpelse. Men at udskrive dem med kort varsel, uden de er forberedte, til en opgave som oliebekæmpelse er uansvarligt. Det er nødvendigt, at skibe og besætninger har en forhåndsviden om opgaven og de risici, der er forbundet til den.

Tilbage til det udbud af havmiljøberedskabet, Forsvaret i 2014 sendte til nogle af rederierne. Det største rederi, Rohde Nielsen, kunne ikke prækvalificeres. De andre rederier kunne ikke økonomisk matche Forsvarets krav.

Men vil man vurdere økonomien, så prøv at gå ind på et af rederiernes hjemmeside for eksempel ”Høj Nordic Marine Contractor”, her kan man klikke sig frem til skibet Camilla Høj.

Fire af denne type skibe, der er forberedt til at bruge oliebekæmpelsesgrej, og hvor der er sat tid af til en øvelsesdag hvert kvartal, kan lejes for cirka to millioner kroner om året.

Det er cirka samme kapacitet som miljøskibene. De koster til gengæld cirka 25 millioner kroner om året, alene i lønninger.

Vælg fra flåden af entreprenørskibe

Der er en stor flåde af entreprenørskibe fordelt på en række rederier i Danmark. Flåden bliver, alt andet lige, større og større, alene fordi behovet for kystsikring med mere vokser

Vælges der fra denne flåde en pulje af skibe og materiel, der kan varetage havmiljøberedskabet, så bliver samfundet ikke igen bundet af den samme skibstype de næste 40 år.

Fra den samlede flåde af entreprenørskibe kan der vælges skibe til en pulje, så der i fremtiden er skibstyper i puljen, der kan klare de katastrofetyper, man forventer.

Læs også

Men mere vigtigt. Man kan nu, med få måneders varsel, sammensætte en pulje af entreprenørskibe, pramme og materiel, så hele kæden af kapaciteter er afpasset, så der ikke opstår flaskehalse, når olien skal holdes væk fra kysten, inddæmmes, opsamles, transporteres og deponeres.

Hvis der kommer et katastrofalt stort udslip af olie, kan de nye miljøskibe ikke levere den kæde af kapaciteter, der skal til. Det bliver nødvendigt at anvende materiel fra flåden af entreprenørskibe for at dække førnævnte kæde af nødvendige kapaciteter, der skal være til stede ved en oliebekæmpelse.

Søværnet er gode til den operative ledelse og de politimæssige opgaver. Hvorfor bruge militære skibe til det arbejde, hvor der er direkte kontakt med olien?

Artiklen var skrevet af

H

Hans Henrik Nielsen

Pensioneret som orlogskaptajn af reserven og fhv. chef for miljøskibene

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026