Tidligere orlogskaptajn: Havmiljøberedskabet blev overset i valgkampen. Det er en fejl

Beredskab med danskflagede skibe

Havmiljøberedskabet bliver i dag varetaget af Beredskabsministeriet, der sammen med Søværnet drifter de fire miljøskibe.

Rederiforeningen har foreslået, at den civile skibsfart bliver inddraget i en række beredskabsopgaver herunder Havmiljøberedskabet. Det er en god idé.

Regeringen har sat 14 milliarder af til kystsikring og kommunerne cirka fire milliarder. Et arbejde, der vil øge antallet af civile entreprenørskibe i årene fremover. Skibe, der arbejder overalt i danske farvande, hvor de henter materiale, der skal bruges til kystsikring.

Et arbejde, der udføres med grabber og pumper helt inde under kysten. Samme sted og samme redskaber der skal bruges, når olien truer med at forurene kysterne.

Det er et nødvendigt krav, at det danske havmiljøberedskab bliver varetaget af danskflagede skibe.

Hans Henrik Nielsen
Pensioneret som orlogskaptajn af reserven og fhv. chef for miljøskibene

Det er en prioritet for Havmiljøberedskabet at beskytte den sårbare natur ved og på kysterne. Det er et nødvendigt krav, at det danske havmiljøberedskab, der skal være klar til at rense i de indre farvande og langs danske kyster, bliver varetaget af danskflagede skibe.

For skatteborgerne vil det være en stor fordel, at den praktiske, entreprenørmæssige del af beredskabet bliver tildelt danske rederier. De skibe, der er egnet til det, kan samtidig få betaling for kystsikringsarbejdet og deltagelse i havmiljøberedskabet.

Det kan således give de danske skibe en konkurrencefordel, når der de næste mange år skal bruges cirka 18 milliarder kroner på nødvendige store kystsikringsarbejder. Det er opgaver, der ellers risikerer at blive udført af eksempelvis hollandske og tyske fartøjer.

Det vil være et havmiljøberedskab, der er langt venligere ved de cirka 4-5 millioner skatteyder i Danmark, der frygtsomt er ved at vænne sig til, at en milliard er tusind millioner skattekroner.

Højteknologiske militære fartøjer

Søværnet har stor erfaring med at bruge meget forskellige skibstyper i havmiljøberedskabet. Det begyndte for cirka 30 år siden med patruljebåde (standard flex-klassen) og senere hjemmeværnsfartøjer (900-klassen), der stadig sejler rundt med flydespærringer.

For omtrent 30 år siden begyndte man i Grønland at indsætte inspektionsskibene i olieberedskabet. Det træner man stadig med.

I 2007 fik Søværnet bygget Miljø 103; et fartøj, der var beregnet til opsamling af olie på lavt vand. Det gav erfaring, men det fungerede ikke.

Da der skulle bygges nye fregatter, blev de designet, så de kunne opsamle olie. Det design blev senere taget af bordet.

I stedet besluttede regeringen, at der skulle bygges fire nye fartøjer til knap fire milliarder kroner, der skal afløse miljøskibene. De skal også løse andre opgaver, blandt andet skal de beskytte rørledninger og kabler med mere.

Det bliver højteknologiske militære fartøjer. Men kan det højteknologiske udstyr tåle at ligge i en sky af oliedampe, når skibet bruges til at opsamle olie?

Igennem mere end 30 år har ingen af de meget forskellige skibstyper fra Søværnet, der udover deres militære opgave har været indrettet til at deltage i miljøberedskabet, deltaget i olieopsamling, når der har været større olieudslip i danske eller grønlandske farvande.

Igennem mere end 30 år har ingen af de meget forskellige skibstyper fra Søværnet deltaget i olieopsamling, når der har været større olieudslip i danske eller grønlandske farvande.

Hans Henrik Nielsen
Pensioneret som orlogskaptajn af reserven og fhv. chef for miljøskibene

Beredskab på få måneder

Søværnets store erfaring med brug af forskellige skibstyper kan kombineres med Rederiforeningens store kendskab til de civile skibe og garanti for, at trufne aftaler bliver overholdt. Det kan være et godt grundlag for at få et beredskab klart på få måneder.

Som tidligere nævnt vil entreprenørskibene være velegnede til olieopsamling. En opgave, de har deltaget i tidligere.

Men vil man vurdere økonomien. Så prøv at gå ind på et af rederiernes hjemmesid, for eksempel ”Høj Nordic Marine Contractor”. Her kan man klikke sig frem til skibet Camilla Høj.

Fire af denne type skibe, der er forberedt til at bruge oliebekæmpelsesgrej, hvor der er sat tid af til én øvelsesdag per kvartal, kan lejes for cirka to millioner kroner om året.* Fire af den type skibe har cirka samme kapacitet som miljøskibene.

Det vil også give Søværnet mulighed for at spare egne skibe og besætninger for at deltage i oliebekæmpelse. Den direkte oliebekæmpelse med opsamling, transport og deponering i pramme er en opgave, der kan løses af danske rederier.

De har skibe, der døgnet rundt arbejder med redskaber, der er egnet til opgaven.

*Det fremgik tidligere, at skibene kunne lejes for cirka to milliarder kroner om året. Det rigtige beløb er cirka to millioner kroner om året. Altinget beklager fejlen.