Bliv abonnent
Annonce
Debat

Uddannelsesinstitutioner: Det Blå Danmark har brug for en langsigtet horisont for forskning og innovation

Det maritime Danmark har brug for en længere horisont end ét år for at kunne udvikle forskning i de løsninger, der er brug for, skriver en række ledere af søfartsuddannelser.
Det maritime Danmark har brug for en længere horisont end ét år for at kunne udvikle forskning i de løsninger, der er brug for, skriver en række ledere af søfartsuddannelser.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
30. oktober 2025 kl. 02.00

T

Se alle afsendere i faktaboks

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringens aktuelle udspil 'Strategiske prioriteter for forskning og innovation 2026-2029' fortjener ros for at tage fat på en vigtig udfordring: Behovet for mere forskningsdrevet innovation og stærkere strategiske partnerskaber mellem forskning og erhvervsliv.

Men de maritime uddannelses- og forskningsinstitutioner ønsker et mere ambitiøst udspil med et længere sigte.

I udspillet foreslås der i 2026 at afsætte 120 millioner kroner til universiteterne og 20 millioner til de maritime institutioner til opbygning af strategiske forskningsmiljøer.

Afsendere

Tue Hækkerup, rektor, Teknika

Lene Daugaard, direktør, SIMAC

Anna Bager-Elsborg, fungerende rektor, Aarhus Maskinmesterskole

Pia Ankerstjerne, direktør, MARTEC

Helle Bak Poulsen, rektor, Marstal Navigationsskole

Jens Færgemand Mikkelsen, rektor, Fredericia Maskinmesterskole, forperson for MARIKO

Jens Frederiksen, forstander, Svendborg Søfartsskole, fungerende forperson for Maritime Uddannelser

Signe Jensen, forskningschef, MARIKO

Thomas Bertelsen, sekretariatschef, Maritime Uddannelser 

 

 

Og de efterfølgende tre år foreslås der afsat årligt 140 millioner kroner til universiteterne – og nul kroner til de maritime institutioner.

Det er en ubalance, som hverken gavner universiteterne, Det Blå Danmark eller intentionen med udspillet. For hvor universiteterne har fået en fireårig horisont at planlægge efter, må de maritime institutioner nøjes med ét.

Dermed bliver det svært at udvikle reelle partnerskaber, selvom netop de partnerskaber er en forudsætning for at skabe grøn og brugerdrevet innovation.

Eller sagt med andre ord: Det er utroligt vigtigt, at når der investeres milliarder i forskning, skal vi samtidig investere i at få den ud at virke i praksis.

Forskning gør en forskel via praksis

De maritime uddannelser spiller en central rolle i innovationskæden fra forskning til implementering.

Universiteterne har forskningsmiljøer, der skaber fundamentet for udvikling af ny teknologi, men det er i samarbejdet med de videregående maritime uddannelsesmiljøer, at teknologien gøres konkret og omsættes til praksis.

Det er her forskningen bliver til ny undervisning, nye kompetencer og nye løsninger hos for eksempel rederier og værfter.

Universiteterne bevæger sig i deres forskning typisk fra idé til prototype, mens de maritime uddannelser udvikler tættere på driften og sikrer, at teknologien faktisk kan anvendes.

Læs også

Netop den kobling er afgørende for tempoet i den grønne omstilling – og for at Danmark kan fastholde sin førerposition som maritimt foregangsland.

Hvis finansieringen fremadrettet også tilgodeser de maritime uddannelsesmiljøer, kan vi undgå, at innovationskæden knækker midt over, fordi de maritime uddannelsesmiljøer ikke geares tilsvarende og dermed risikerer at blive en flaskehals i forhold til at få ny viden ud og gøre en forskel i virksomhederne.

Et strategisk benspænd

Vi står over for store udfordringer i Det Blå Danmark, som kalder på innovation: Forsvaret og flåden skal oprustes, færgedriften elektrificeres, og rederierne skal reducere udledninger markant for at leve op til nationale og internationale klimamål.

Det kræver kompetencer, som udvikles dér, hvor teori og praksis mødes – og det sker i høj grad i de maritime uddannelsesmiljøer.

Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at regeringens udspil ikke hænger bedre sammen med hverken Det Nationale Partnerskab for det maritime områdes rapport om krigsskibe i Danmark fra 2024 eller Vækstteamet for Det Blå Danmarks anbefalinger, som blev offentliggjort tidligere på året.

Begge rapporter peger på behovet for langsigtet styrkelse af maritim forskning, udvikling og innovation med fokus på praksisnær forskning, testfaciliteter, kompetenceudvikling og tæt samspil mellem universiteter, erhverv og uddannelsesinstitutioner.

De seneste års kapacitetsopbygning har vist, at de maritime uddannelser kan levere markante resultater.

Tue Hækkerup, Lene Daugaard med flere
Se alle afsendere i faktaboksen

Vækstteamet peger desuden på, at praksisnær forskning skal inddrages direkte i regulering og politikudvikling på søfartsområdet – en anbefaling, som ikke afspejles i regeringens udspil.

Når de maritime uddannelsesmiljøer kun tildeles midler ét år, mens universiteterne får en fireårig ramme, undergraves også her den langsigtede samarbejdsstruktur, som vækstteamet fremhæver som forudsætning for at skabe innovation med effekt. 

Det vil være beklageligt, da Danmark har en mulighed for at udnytte sit maritime forspring og leve op til internationale klimamål – både fra EU og Den Internationale Søfartsorganisation (IMO).

Men det kræver et sammenhængende innovationssystem, hvor forskning, uddannelse og erhverv hænger sammen – ikke et todelt system, hvor den praksisnære del står uden stabil finansiering.

Vedvarende midler vil sikre momentum

De seneste års kapacitetsopbygning har vist, at de maritime uddannelser kan levere markante resultater, når der gives mulighed for det. For eksempel har Fredericia Maskinmesterskole tidligere her i Altinget dokumenteret, hvordan målrettede FoU-midler skaber resultater.

Gennem MARIKO – De Maritime Uddannelsers Innovations- og Forskningskonsortium – er der opbygget et landsdækkende samarbejde, der samler de maritime uddannelsesinstitutioner i ét fælles forsknings- og udviklingsmiljø.

MARIKO rummer Maritimt Forskningsforum og driver konkrete initiativer inden for grønne brændsler, batteridrift og autonome skibe i samarbejde med universiteter, godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS), rederier og Søfartsstyrelsen.

Læs også

Det er netop den udvikling, regeringens udspil burde bygge videre på. Men momentum kræver stabilitet. Hvis de maritime forskningsmiljøer kun får etårige bevillinger, mister vi den planlægningshorisont, som netop er nødvendig for at kunne bidrage strategisk.

Og det er i sidste ende ikke bare et tab for uddannelserne og for de universitetsmiljøer, der har brug for en stærk praksispartner, men for hele Det Blå Danmark.

Lille justering med stor effekt

Derfor er vores opfordring til regeringen enkel: Ret ubalancen. Afsæt – som minimum – 20 millioner kroner årligt i hele perioden 2026-2029 til de maritime uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Det vil skabe forudsætningen for reelt strategisk samarbejde, sikre implementering af ny teknologi og bidrage til den grønne omstilling, som er et erklæret nationalt mål.

Danmark har alle forudsætninger for at bevare sin maritime styrkeposition. Men det kræver, at hele værdikæden får mulighed for at levere. De maritime uddannelsesmiljøer er klar til at løfte vores del. Hvis vi får muligheden.

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026