Carl Valentin svarer
Magnus HeunickeHvordan vil ministeren reducere støjgener fra havnedrift i bynære områder?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Hvilke initiativer har ministeren tænkt sig at tage for at reducere støjgener fra havnedrift i bynære områder som Fredericia, hvor borgere oplever markante gener i hverdagen?
Jeg er bekendt med, at støjproblemstillingen på Fredericia Havn over en længere periode har haft byrådets og lokalpressens opmærksomhed. Jeg har dog ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag, da Fredericia Kommune er den ansvarlige miljømyndighed for havnen og de øvrige virksomheder (blandt andet to skrotvirksomheder), mens Miljøstyrelsen er den ansvarlige miljømyndighed for Crossbridge Refinery A/S's Havneterminal.
Mange erhvervshavne er vigtig havneinfrastruktur, der forbinder land- og søtransport, og har derfor stor betydning for, at især godstransporten kan afvikles så effektivt og miljøvenligt som muligt. Erhvervshavnene fungerer samtidig som erhvervsområder for de virksomheder, der har behov for søtransport. Mange havne er også attraktive som boligområder, og flere kommuner ønsker at omlægge erhvervshavnearealer til by- og boligområder eller bygge tæt på havnearealer, hvilket kan give støjgener i boligområder. Disse hensyn skal støjreguleringen balancere og tage højde for.
Jeg mener, at de nuværende regler på passende vis tager hensyn til de særlige problemstillinger, der er ved støj fra havne. Dels er havnene centrale for den danske infrastruktur og dansk erhvervsliv, og dels er der meget begrænsede muligheder for at dæmpe støj fra skibe i havn, både driftsmæssigt og teknisk. På den anden side ønsker kommunerne at byudvikle de attraktive havneområder med nye boliger, og det er kommunerne med deres lokalkendskab og som ansvarlig myndighed, som skal sikre hensynene.
Nyhedsoverblik

Fregatter à la carte: Fleksible spaniere positionerer sig i et uafklaret dansk fregatvalg

Hjemlandet kan være klods om benet på spansk fregat-bejler

Franskmændene lover dansk produktion, hvis regeringen vælger deres fregat

Briter er klar til at bygge fregatter i Frederikshavn

Tyskerne indtog Langelinie med et krigsskib for at få os til at købe krigsskibe

Dobbelt værftsbesøg: Når gode intentioner bliver taget anderledes ned










