Bliv abonnent
Annonce
Lise Bech
svarer
Torsten Schack Pedersen

Hvad tænker ministeren om, at regeringen ikke har taget opgaven om at udarbejde en plan for at beskytte dansk infrastruktur på sig?


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 1052

Hvad tænker ministeren om, at regeringen ifølge Green Power Denmark ikke har taget opgaven om at udarbejde en samlet plan for at beskytte dansk infrastruktur på sig?

Skriftlig begrundelse:
Der henvises til artiklen "På fem sekunder gik al strømmen i to lande. Nu langer tidligere minister og toplobbyist ud efter regeringen: "Det bør få os til at vågne op"" bragt på berlingske.dk 29. april 2025.

Svar fra torsdag den 8. maj 2025

Jeg kan indledningsvis henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. S 1051. Som det blandt andet fremgår heraf, er Danmark grundlæggende robust, men vi skal løbende arbejde på at være endnu bedre forberedte på uforudsete hændelser. Blandt andet derfor er ministerområderne på tværs af staten i gang med at gennemgå og om nødvendigt styrke beredskabet i lyset af det aktuelle trussels- og risikobillede, herunder sikkerheden omkring kritisk infrastruktur. Dette gælder også energisektoren.


I forhold til beskyttelse af vores kritiske infrastruktur kan jeg i øvrigt oplyse, at Folketinget 29. april 2025 vedtog CER-loven, som har til formål at styrke modstandsdygtigheden af Danmarks kritiske infrastruktur. Loven træder i kraft 1. juli 2025.

CER-loven implementerer CER-direktivet for samtlige af de sektorer, der er omfattet af CER-direktivets anvendelsesområde, med undtagelse af energisektoren. For energisektoren implementeres CER-direktivet gennem lov nr. 258 om styrket beredskab i energisektoren af 6. marts 2025.

CER-direktivet stiller blandt andet krav om, at hver medlemsstat senest 17. januar 2026 vedtager en national strategi og -risikovurdering.

Strategien skal blandt andet danne grundlaget for udpegningen af de såkaldte kritiske enheder, som omfattes af loven. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har hovedansvaret for udarbejdelsen af den nationale strategi og -risikovurdering under tæt inddragelse af øvrige relevante ministerier og myndigheder.

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026