Bliv abonnent
Annonce
Kristian Bøgsted
svarer
Jacob Jensen

Mener ministeren, at de otte millioner, der af afsat til kompensation i aftalen om fremtidens fiskeri, er tilstrækkelige?


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 1395

Mener ministeren, at de otte millioner, der af afsat til kompensation i aftalen om fremtidens fiskeri, er tilstrækkelige?

Svar fra mandag den 1. september 2025

I den politiske aftale "En ny kurs for dansk fiskeri" (Regeringen, SF, LA, KF, EL, RV, ALT) er der afsat 225 millioner kroner til kompensation for Co2 -afgiften i 2025, ophugning, de-minimis støtte og støtte til kommuner berørt af forbud mod bundslæbende redskaber.

Jeg forstår derfor spørgsmålet således, at der henvises til punkt 14 i den politiske aftale, hvor det fremgår, at der er afsat 8 millioner kroner til de-minimis støtteordninger for stenbiderfiskere og ålefiskere. Beløbet er fastsat i overensstemmelse med EU-reglerne for de-minimis støtte til fiskere, hvor der gælder en beløbsgrænse på maksimalt 30.000 EUR over tre regnskabsår.

De 8 millioner kroner til de minimis støtte skal ydermere ses i sammenhæng med de mange andre initiativer i aftalen, som understøtter det kystnære fiskeri, for eksempel forbedring af logistik og infrastruktur i havne, særligt i fiskeriafhængige lokalområder, ophugningsstøtte og grøn omstillingsstøtte. Til disse indsatser er der samlet afsat 177 millioner kroner, og den nærmere udmøntning skal drøftes med de partier, som har valgt at være med i aftalen.

Derudover skal aftalepartierne drøfte fremtiden for erhvervsmæssigt ålefiskeri og rammerne for bundgarnsfiskeriet, herunder udmøntningen af de 4,9 millioner kroner, der er afsat til initiativet.

Jeg er glad for, at et bredt flertal i Folketinget har valgt at stå bag aftalen, og jeg ser frem til at drøfte implementeringen med aftalekredsen, herunder den konkrete udmøntning af midlerne.

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026